Mange gode takter, men også knaster. Det mener Rud Pedersen Public Affairs og Novo Nordisk om regeringens udspil til en ny sundhedsreform, som regeringen og flere af Folketingets partier i skrivende stund forsøger at forhandle på plads.
Regeringens forslag til en national kvalitetsplan er både rigtigt og vigtigt, betoner Rud Pedersen Public Affairs og Novo Nordisk. Men regeringens udspil til en sundhedsreform mangler også klare forpligtende mål og en gennemtænkt plan for det kraftigt stigende antal kronisk syge patienter, lyder det. Noget af det, der bekymrer Jesper Danneris Luthman, Head of Healthcare hos Rud Pedersen Public Affairs, er, om regeringens udspil til en sundhedsreform er ambitiøst nok i forhold til de store udfordringer, vi som samfund kigger ind i.
”Hvis der både skal flyttes i tusindvis af patienter fra sygehusene ud i kommunerne, og der samtidig kommer en voldsom vækst i patienter med kroniske og alderdomsrelaterede sygdomme, er spørgsmålet, om udspillet tager hånd om alle disse mennesker. Det har jeg lidt svært ved at se, at det gør,” konstaterer Jesper Danneris Luthman.
Ny sundhedsreform må ikke overse offentligt-privat samarbejde
Når mange kronikere fremover i højere grad skal have tilbud i landets kommuner, og ikke (kun) skal behandles på sygehusene, hvordan sikrer vi så ensartet kvalitet og tilbud? Hvad oplægget til en national kvalitetsplan for sundhedsvæsenet i kommunerne kommer til at betyde i praksis, ved vi endnu ikke. Selvom der er præsenteret forpligtende og formaliserede ‘sundhedsklynger’ omkring hvert af landets 21 akuthospitaler, så mangler funktionsbeskrivelserne i regeringens udspil til sundhedsreformen. Ligesom det stort set kun er med udgangspunkt i offentlige aktører.
”Mange steder i sygehusvæsenet foregår der i dag omfattende samarbejder, ikke mindst med private aktører – og når problemerne er så store, som de er, hvorfor inddrager man så ikke alle dem, der har en interesse i vores sundhed? Jeg savner et meget stærkere offentligt-privat ben i udspillet,” betoner Jesper Danneris Luthman.
Gode intentioner gør det ikke alene – struktur udbedes
I udspillet til sundhedsreformen er der et fokus på især kronikere. Men en ting er at beskrive en ambition – en anden er at sikre stærke, sømløse og sammenhænge patientforløb, hvor den ene hånd ved, hvordan den næste tager over. Der udestår en del arbejde for at sikre det i udspillet, mener Jesper Danneris Luthman.
”Jeg mener, at der dels mangler en grundig plan for, hvordan især kronikerne skal bevæge sig rundt mellem de forskellige aktører, hvilken kvalitet skal de forvente at få og hvem skal de være i berøring med. Og hvordan pengene fordeles, så de understøtter det. For et af de store problemer er, at der ikke lægges op til en omfordeling af pengene,” påpeger han.
Vi går en stor udfordring i møde
De kommende år vil helt uden tvivl byde på en række store udfordringer. Vi ser allerede nu et presset sygehusvæsen, antallet af ældre og personer med kroniske sygdomme vil stige kraftigt de kommende år.
”Allerede i dag har vi 1,2 millioner danskere, som lever med kroniske sygdomme. Og tager vi diabetesområdet, vil der frem til 2030 komme yderligere 160.000 med type-2 diabetes. Det vil presse sundhedsvæsenet yderligere. Derfor er vi især glade for de tiltag, der lægges op til i forhold til forebyggelse og at skabe større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Især i forhold til at sætte nogle kvalitetsstandarder på nationalt plan for forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. Skal vi holde patienterne væk fra sygehusene, ved at undgå at de bliver så syge, at de skal indlægges, bliver disse tiltag nødvendige,” fastslår Kasper Bødker Mejlvang, landechef for Novo Nordisk Danmark.
Forpligtende mål er et skridt på vejen
Det står højt på ønskelisten i Novo Nordisk, at der skal fastsættes såkaldte ’forpligtende mål’ for, hvilken type behandling og hvilke behandlingsmål der skal opnås inden for behandling af kroniske sygdomsområder.
”Forpligtende mål kan være med til at hæve behandlingskvaliteten, og dermed vil man mange gange kunne undgå, at folk bliver så syge, at de skal indlægges. Det er godt for den enkelte og for samfundsøkonomien, og det mindsker presset på sygehusene. Derfor håber jeg også, regeringen og partierne, som skal forhandle sundhedsreformen på plads, vil indføre forpligtende behandlingsmål for eksempelvis de mange mennesker, der har diabetes,” pointerer Kasper Bødker Mejlvang.
