Peter Huntley, adm. direktør i Medicoindustrien

Skal det danske hjemmemarked være udstillingsvindue for de bedste og mest innovative sundhedsløsninger, er der behov for at prioritere de innovative indkøb. Life Science Rådet har en unik mulighed for at sætte skub bag intentionerne.

Skrevet af; Peter Huntley, adm. direktør i Medicoindustrien 


Selvom Danmark er et lille land, kan vi konkurrere med de helt store indenfor life science-området. Det skyldes blandt andet, at vi har en globalt orienteret life science-industri med en meget høj innovationskraft. Det er i sig selv en betydelig bedrift, men hvis vi skal fastholde og udbygge vores position, er der behov for øget politisk bevågenhed i forhold til at sikre, at de mest innovative løsninger kommer ud på hjemmemarkedet.  

Det danske sundhedssystem besidder nemlig et endnu uforløst potentiale, når det kommer til ambitionen om at kunne cementere sig som et globalt udstillingsvindue, der kan inspirere bredt set gennem optagelsen og anvendelsen af ny teknologi. Skal potentialet indfries, er det afgørende, at vi kan fremvise en sund indkøbsmodel, der sikrer en hurtig og evidensbaseret adgang til innovative sundhedsløsninger og prioriterer indkøb af moderne medicinsk udstyr.  

Life Science Rådet bør sætte fokus på innovationen
Erhvervsminister Simon Kollerup løftede i december 2021 sløret for sammensætningen af det nye Life Science Råd, der har som formål at øge samarbejdet mellem det offentlige og det private, således at der bliver skabt de optimale rammevilkår for life science-industrien i Danmark, både på kort og længere sigt. Nedsættelsen af rådet er en rigtig god idé, som utvivlsomt kan bringe den danske innovationsparathed i sundhedsvæsnet nogle skridt videre. 

Et fremtidigt fokusområde for rådet må nu være, hvordan vi for alvor får sat skub bag ambitionerne om at købe innovativt ind. For selvom ambitionen om værdibaserede indkøbsmodeller ikke er ny, mangler vi stadig at se, at de rent faktisk vinder indpas. Her er det væsentligt, at strategien for de offentlig indkøb udtænkes med mere langsigtede investeringer for øje. Det betyder bl.a., at der er brug for mere fleksibilitet i den økonomiske styring, så det gøres mere attraktivt at indgå i innovative samarbejder og opprioritere de løsninger, der over tid og på tværs af siloer skaber den største værdi.

Desværre sker innovationen i det danske sundhedsvæsen i dag i et produktionsmiljø med for snævre rammer til at kunne afprøve nyt og dermed afvige fra produktionsplanerne. Ulempen med fokus på de isolerede produktionsopgaver uden kvantitativ måling af innovationsresultaterne er, at budget- og produktionsmål indenfor en given enhed ikke iagttager den langsigtede mulighed for bredere værdiskabelse på tværs af afdelinger, enheder og opgaver. 

Fra prisfikseret til værdibaseret indkøb
Det er velkendt, at den økonomiske strategi for de offentlig indkøb igennem lang tid har været præget af mantraet ”bedst og billigst”. Oftest har indkøbsstrategien bestået af etårige budgetplaner med ringe fokus på at øge tilgangen af ny teknologi. Dermed ikke sagt, at der slet ikke er blevet indkøbt innovative løsninger – men sådanne indkøb er nærmest sket på trods. For når indkøbsmaskinen ruller, bliver produkterne primært vurderet på deres indkøbspris og i mindre grad på den samlede værdiskabelse, som moderne teknologi kan medføre. 

Den eksisterende indkøbsstrategi er derfor ikke alene uhensigtsmæssig. Den spænder også ben ift. at indfri effektiviseringspotentialet i sundhedsvæsnet og frigive tid til sundhedspersonalets kerneopgaver. Det kunne det offentlige og private i fællesskab lave om på, også selvom indkøb af innovative sundhedsløsninger er en mere kompleks opgave end traditionelle indkøb. Og netop her har Life Science Rådet en unik mulighed for at presse på for, at innovationen prioriteres, så det danske life science-miljø står endnu skarpere i fremtiden. 

Medicoindustrien er brancheforening for 225 medicovirksomheder i Danmark. Læs mere på www.medicoindustrien.dk

MEST LÆSTE