Det er nørderne, som skal redde verden. Ikke mindst fordi denne type af medarbejdere besidder nogle kvaliteter, der er stærkt efterspurgte i de dele af erhvervslivet, som har fået øjne op for dette aspekt.
”2% af befolkningen har autisme og 80% af dem er ikke i arbejde; det er jo helt tosset, fordi der dermed går tusindvis af mennesker rundt, som ikke får lov til at bidrage med hvad de kan til arbejdsmarkedet, i Danmark. Mange af dem ville kunne gå ind og gøre en stor forskel på områder, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Der er et kæmpestort uudnyttet potentiale her. Man skal huske på at diversitet og inklusion ikke er en hygiejnefaktor, men en konkurrenceparameter og en erkendelse af at erhvervslivet går glip af en masse talent. Vi skal få gjort op med denne ubevidste partiskhed, både i dag og i hvert fald i fremtiden” indleder Carsten Lassen, som er direktør for Specialisterne – en organisation, som gennem uddannelse, afklaring og rekruttering skaffer erhvervslivet adgang til medarbejdere med autisme, ADHD og lignende kvaliteter.
Forskellige mennesker – forskellige behov
Alle mennesker er i udgangspunktet forskellige, og har derfor også forskellige behov. Og det gælder også på en arbejdsplads, hvor det er forskellige udfordringer, der får os til at blomstre.
”Det er den nuancering som er den helt store gevinst ved diversitet og inklusion. Selvfølgelig kommer det minoriteten til gode, men jeg vil vove at påstå, at majoriteten mindst har lige så meget at vinde, fordi det handler om nuanceret fokus og en forståelse af at alle mennesker er forskellige. Dem man kalder for neurodivergerende er de 20% som ikke falder ind i midten af normalfordelingen – og det er dem vi er sat i verden for at hjælpe ind på arbejdsmarkedet” forklarer Carsten Lassen.
Hvorfor neurodivergens?
I gamle dage talte man om mennesker med Aspergers Syndrom, Infantil Autisme og Atypisk Autisme. Men de begreber er man gået bort fra i erkendelse af, at der for disse menneskers vedkommende er tale om et spektrum lige så stort som for alle andre mennesker.
”Tager man hele spektret af neurologiske forstyrrelser støder man også på ADHD, som er i familie med autisme, og ordblindhed, som ligeledes er en neurologisk forstyrrelse. Selv om de skal ledes forskelligt, og har forskellige kvaliteter, skal de samme forhold på 75% fraktilen være til stede for at få dem ud på en arbejdsplads. Derfor udvider vi bevidst vores begrebsverden til at tale om neurodivergens.” uddyber Carsten Lassen.
En uddannelse, der går begge veje
For Specialisterne handler det ikke alene om at skaffe neurodivergerende mennesker ind på arbejdsmarkedet – men i lige så høj grad om at arbejdsmarkedet skal få øjnene op for disse menneskers kvaliteter. Og ”lære” hvordan man kan skabe gode arbejdspladser for neurodivergerende mennesker. Og det skal man bestemt ikke gøre alene for den neurodivergentes skyld men i høj grad også for virksomhedens bundlinjes. For ansættelse af neurodivergerende medarbejdere vil i høj grad styrke virksomhedens konkurrenceevne.
”Diversiteten får man ved at ansætte mennesker på kanten, men inklusionen kommer først når man bliver i stand til at lede dem ordentligt. Ledere med neurodivergerende medarbejdere bliver bedre ledere for alle deres medarbejdere. På Specialisternes akademi optager vi neurodivergerende mennesker med IT-færdigheder, som ikke har et arbejde, i et tremåneders forløb. Mange ledere har svært ved at ansætte dem; ikke mindst fordi en almindelig rekrutteringssituation er et mareridt for et neurodivergerende menneske, som her skal møde et fremmed menneske på et fremmed sted uden mulighed for at forberede sig så godt, som et autistisk menneske gerne vil. Derfor er de meget nervøse og gør langt fra et optimalt indtryk,” pointerer Carsten Lassen.
75% kommer i job
Specialisterne arbejder ikke som sådan med specifikke mål for deres akademister – ud over at få så mange som muligt ud på arbejdsmarkedet i normale jobs. men det klarer de såmænd også ganske godt.
”Lige omkring 75% af alle de neurodivergente, som deltager i vores kurser og andre tilbud kommer i job. Men vi screener de mennesker, vi tager ind på akademiet, og nogle er naturligvis endnu ikke klar. Her kommer ingeniører, læger, andre akademikere, matematikere eller datamatikere men med det til fælles, at de er gået skævt af arbejdsmarkedet, og ofte har vanskeligt ved at afkode sociale signaler.” afslutter Carsten Lassen.
