I Europa taler vi om stærkere industri, teknologisk suverænitet og grøn omstilling. Men samtidig drukner vi vores egne virksomheder i regler, dokumentation og compliance. Det hænger ikke sammen.
Af Jakob Brandt, Administrerende direktør, SMVdanmark
God ledelse, både politisk og i erhvervslivet, handler om at træffe beslutninger, der styrker konkurrenceevnen og sikrer frihed til vækst – ikke om at læsse nye byrder over på de medarbejdere og virksomheder, der skaber værdi og driver væksten. Det er en af Danmarks og Europas store strategiske udfordringer.
I de seneste år har vi set en positiv forenklingsbevægelse i både Danmark og EU. En lang række såkaldte omnibuspakker er lanceret for at reducere regler og sikre gode erhvervsvilkår. Det er et udtryk for, at stadig flere anerkender, at regulering har en pris. Det er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok.
For mens vi i Europa diskuterer compliance, skemaer, rapportering og kontrol, planlægger andre dele af verden fremtidens industri.
Tag Kina. I årtier har kineserne ført en strategisk og langsigtet industbripolitik, hvor de systematisk har udpeget de sektorer, der skal dominere fremtiden: grøn energi, kunstig intelligens og kvanteteknologi. Målet er ikke længere blot at være verdens fabrik. Målet er at eje fremtidens industrier.
Budskabet fra Beijing er enkelt: Den kinesiske risskål skal holdes af kinesiske hænder og fyldes med kinesiske ris.
Kina har allerede sat sig tungt på store dele af de globale værdikæder. Det gælder blandt andet solenergi, hvor Kina i dag kontrollerer en meget stor del af produktionen og forsyningskæderne, og det mærkes tydeligt i Europa.
Samtidig har Kina i sin seneste femårsplan udpeget de sektorer, der skal bære økonomien i de kommende årtier. Det gælder også klassiske ingeniør- og industrifag, hvor Europas små og mellemstore virksomheder historisk har stået stærkt: maskiner, robotter, materialeteknologi og avanceret produktion. Netop her er Europas SMV’er blandt de dygtigste i verden.
Derfor bør alarmklokkerne ringe. Mange europæiske industrivirksomheder, ikke mindst de højt specialiserede SMV’er, som udgør rygraden i både dansk industri og den tyske Mittelstand, møder i stigende grad kinesiske konkurrenter, der kan levere samme kvalitet til lavere priser.
Hvis Europa reelt vil være med i kapløbet om fremtidens industrier, er der derfor ét ord, vi er nødt til at tage langt mere alvorligt: konkurrenceevne.
Og her spiller bureaukrati og compliance bare en langt større rolle, end mange politikere vil indrømme. Hvis vi vil have en stærk europæisk industri, må vi også handle derefter. Det nytter ikke, at vi med den ene hånd taler varmt om strategisk autonomi og med den anden hånd kvæler de virksomheder i regler og dokumentationskrav, som skal levere den.
Fremtidens ledelse handler ikke om at producere flere regler. Den handler om at beslutte at skabe de rammer, hvor virksomheder faktisk har friheden til at konkurrere, investere og vokse.
