Sponseret indhold

Gastronomi som ramme om møder og events

Der findes mødelokaler, hvor timerne skal overstås. Og så findes der steder, hvor rammen er med til at løfte indholdet. Hvor samtalerne fortsætter, også når præsentationen er slut, og hvor det faglige program får modspil af noget, deltagerne tager med sig videre. Det er kombinationen af mad, stemning og værtskab, der har gjort møder og konferencer til et naturligt næste skridt for formel B Group.

Udgangspunktet er Michelin-restauranten formel B, som Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen overtog i 2003. Allerede året efter kom Michelin-stjernen, som restauranten stadig holder i dag – længst af alle i Danmark. Siden er universet vokset med Sletten i 2008, Uformel i 2014, Palægade i 2017, LilleB i 2021 og senest Glassalen i Tivoli i 2025. Restauranterne er vidt forskellige i udtryk og størrelse, men fælles for dem er et højt gastronomisk bundniveau og en klar forståelse for, hvordan gæster mødes og opholder sig i rummet.

For virksomheder og organisationer betyder det adgang til rammer, der kan noget forskelligt – alt efter om behovet er fortrolige drøftelser, strategiske workshops eller større samlinger, hvor både indhold og oplevelse skal spille sammen.

Én indgang – flere muligheder
Med åbningen af Glassalen opstod et nyt behov. Restaurantens størrelse og placering i Tivoli udløste flere forespørgsler på møder, konferencer og selskaber, end den enkelte restaurant tidligere havde håndteret. Derfor etablerede formel B Group i slutningen af 2024 en dedikeret salgs- og bookingafdeling.

“Visionen var at gøre det nemmere for gæsterne at finde den rigtige løsning – også på tværs af restauranterne,” siger Kristina Bengtson van der Weerden, Salgs- og booking Manager hos formel B Group. “Hvis Palægade ikke passer til en given forespørgsel, kan vi hurtigt pege på Sletten eller Glassalen. Gæsten skal opleve overblik og tryghed fra første kontakt.”

For mødebookeren betyder det, at behov, deltagerantal og ambition kan vendes ét sted – uden selv at skulle kende alle mulighederne på forhånd. Samtidig frigiver det tid lokalt på restauranterne, så fokus under afviklingen kan ligge dér, hvor det mærkes mest: på maden, servicen og værtskabet.

Rammer, der arbejder med mødet
formel B Group spænder bredt. Hos formel B kan mindre, eksklusive møder afholdes i helt private rammer med Michelin-niveau på tallerkenen. Uformel tilbyder en mere uformel stemning, hvor møder kan glide over i middag og aftenarrangement. Sletten i Humlebæk i Nordsjælland giver klassiske konferencefaciliteter med udsigt til vandet og Louisiana som nabo. Palægade samler byliv, smørrebrød og fleksible rum midt i København, mens lilleB og Lillero i Vestsjælland tilbyder møder, hvor natur, overnatning og teambuilding er en del af oplevelsen.

Fælles for stederne er, at mødet ikke står isoleret. Overgangen fra det faglige program til frokost, middag eller uformelle samtaler er tænkt ind som en aktiv del af dagen.

Glassalen er gruppens hidtil største satsning. Midt i Tivolis historiske rammer kan der afholdes møder, konferencer og events for op til 150 spisende gæster – med mulighed for at inddrage haven, forlystelser og skræddersyede elementer.

“Vi kan selvfølgelig levere det basale – kaffe, vand og teknik,” siger Kristina Bengtson van der Weerden. “Forskellen opstår, når mødet får et tydeligt gastronomisk omdrejningspunkt. En frokost eller middag i de rette rammer samler deltagerne og giver mødet en afslutning, man husker.”

Når tryghed er en del af oplevelsen
Ifølge Kristina Bengtson van der Weerden er tryghed et afgørende parameter for mange mødebookere. “De virksomheder, der kommer til os, ved, at der er styr på detaljerne. Det handler om at læse behovet hurtigt og skabe tillid tidligt i processen.”

Forventningerne er høje, især når mødet har betydning ud over det daglige. Gastronomi, omgivelser og fleksibilitet vægtes højere, men samtidig skal afviklingen fungere uden friktion. Når det lykkes, får deltagerne ro til at koncentrere sig om indholdet – og værten slipper for at have blikket på alt det praktiske.

Klar til dialog
I 2026 vender formel B Group tilbage til Optimeet, Danmarks største fagmesse for møder, konferencer og erhvervsevents. Messen afholdes i Bella Arena i København torsdag den 12. marts.

“Sidste gang oplevede vi en enorm interesse,” siger Kristina Bengtson van der Weerden. “I år glæder jeg mig til at kunne fortælle endnu mere om Glassalen – og om de nye muligheder, åbningen har givet os.”

FAKTA

Et fællesskab af gourmetrestauranter
For os handler den gode spiseoplevelse om gæstfrihed og nærvær. Om at få gæsten til at føle sig oprigtigt velkommen. At man mærker, vi er her for dem – og ikke omvendt.

Læs mere på www.formelbgroup.dk

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
_S0A0395
Nye tider på Admiral Hotel
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
4 (3)
Flittige robotter giver blodprøvesvar på en time
Onboarding with hologram businessman concept
Guide: 6 tips til den perfekte onboarding
leader standing in front of a large business team
Fremtiden tilhører tillidsbaserede arbejdspladser, der formår at skabe et godt arbejdsmiljø

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
Presse SB 2000x1666
Neurodiversitet kan blive en konkurrencefordel på fremtidens arbejdsplads
I takt med at virksomheder kæmper om arbejdskraften, er der kommet større fokus på, hvordan mennesker trives og præsterer på arbejdspladsen....
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...