31 lovændringer på 40 år: ”Generationsskifte har lige nu historisk gode vilkår”

Et omskifteligt lovlandskab har i årtier præget generationsskifte af familieejede virksomheder. Ifølge en skatteekspert er rammevilkårene netop nu usædvanligt gode.

Generationsskifteområdet har siden 1985 gennemgået ikke færre end 31 lovændringer, viser en opgørelse fra Formue Danmark baseret på Retsinformation. For landets cirka 60.000 familieejede virksomheder, der ifølge foreningen Vækst i Generationer beskæftiger 850.000 mennesker, gør de mange regelændringer det vanskeligt at vurdere, hvornår et generationsskifte er mest fordelagtigt.

Ifølge Poul Arne Plet, Tax Director i Formue Danmark, giver regeringens nye skatteregler unikke rammer for at overveje et generationsskifte netop nu. Han peger på tre centrale forhold.

– Med de nye regler kan ejendomme nu indgå i et generationsskifte, hvilket tidligere ikke var muligt. Samtidig er der indført retskrav på skematisk værdiansættelse efter objektive kriterier, og endelig er bo- og gaveafgiften sænket fra 15 til 10 procent. Samlet set gør det både processen enklere og overdragelsen mere økonomisk fordelagtig, siger Poul Arne Plet.

Mange venter for længe
Ellen Korsager, der arbejder med generationsskifter ved Center for Ejerledede Virksomheder, påpeger, at alt for mange udskyder at forholde sig til et ejerskifte.

– Forskning viser, at omkring hver femte ejerleder over 65 år ikke har nogen plan for generationsskifte. Årsagerne er ofte personlige, som modvilje mod at blive set som gammel, usikkerhed om processen eller manglende overblik. Driften tager fokus, og beslutningen udskydes, siger Ellen Korsager.

Beslutningen må ses i helhed
Selvom de nye skatteregler giver særligt gunstige vilkår, bør de ikke stå alene i beslutningen om et generationsskifte, understreger Poul Arne Plet.
– De nye regler giver et sjældent momentum til at tage et generationsskifte op til overvejelse, men jeg vil advare mod at lade dem være det eneste grundlag for beslutningen. Om tiden er rigtig, afhænger af individuelle forhold, herunder ikke mindst hvornår ejerlederen, virksomheden og familien er klar, siger han.

– Det har ofte store konsekvenser, når ejerledere ikke forholder sig grundigt til generationsskifte. I mange tilfælde bliver det aldrig planlagt eller afsluttet ordentligt, inden ejeren dør. Det er dyrt – både menneskeligt og økonomisk, supplerer Ellen Korsager.

Seneste nyt

Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen

Mest læste på BusinessReview.dk

default
Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til salg for 630 mio. kr.
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd

Læs også

Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...
2020_05_29_JakobBrandt_SMV_11_4259x6389_Credit_UlrikJantzen
God ledelse sikrer frihed til vækst
I Europa taler vi om stærkere industri, teknologisk suverænitet og grøn omstilling. Men samtidig drukner vi vores egne virksomheder...