Forestil dig at sidde overfor din bankrådgiver for at drøfte et lån. Tidligere drejede samtalen sig kun om nøgletal, aktiver og gældsforpligtelser. I dag får mange virksomheder helt andre spørgsmål: Hvordan ser jeres klimaregnskab ud? Hvad er jeres CO₂-udledning – og kan I dokumentere en realistisk plan for at reducere det?
Det er virkeligheden for flere danske virksomheder. Kravene om at dokumentere miljø- og samfundsforhold er rykket fra at handle om image og rapporter til at være en afgørende faktor for adgang til både kunder og kapital.
CSRD og Omnibus
CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive – blev indført for at skabe gennemsigtighed i virksomhedernes påvirkning af klima og samfund. Direktivet er nu under revision i det såkaldte Omnibus-forslag, hvor der lægges op til at kun de allerstørste virksomheder – med over 1.000 ansatte samt betydelig omsætning eller balancesum – fortsat skal leve op til de fulde rapporteringskrav. Mange mellemstore virksomheder, som ellers var på vej ind under CSRD, kan derfor blive undtaget. “CSRD satte ESG-data på dagsordenen i hele Europa,” fortæller Ata Bærentsen, Partner i SustainX. “For mange virksomheder var det en brat opvågning, fordi kravene var komplekse. Omnibus har fået nogle til at vente og se, om de slipper. Men vi ser også mange, der vælger at fortsætte arbejdet – og vores erfaring er, at det giver dem en fordel.”
Politikerne taler om færre krav – bankerne strammer skruen
Mens politikerne diskuterer lempelser, går udviklingen den modsatte vej i finanssektoren. EU’s banktilsyn (EBA) og nationale tilsyn har pålagt banker at integrere ESG-risici i deres vurderinger. Det blev tydeligt, da Finanstilsynet i september pålagde Danske Bank at styrke sin håndtering af ESG-relaterede kreditrisici – blandt andet ved at indhente flere data fra kunder, også mindre virksomheder, og bruge dem systematisk i kreditvurderinger. Dermed vil også virksomheder, der eventuelt undtages fra CSRD, fortsat blive mødt med krav fra banker og investorer.
“Der er et vakuum lige nu,” siger Ata Bærentsen. “På den ene side signalerer politikerne med Omnibus færre krav, men på den anden side begynder banker og investorer at efterspørge flere ESG-data. Det gør det forvirrende, fordi virksomhederne ikke ved præcis, hvilke krav de bliver mødt med – i modsætning til under CSRD, hvor der i det mindste var en fælles ramme.”
På trods af usikkerheden tyder meget på, at klimaregnskaber og troværdige reduktionsplaner bliver centrale i både bankers kreditvurderinger og investorers beslutninger. Norges Bank Investment Management har allerede gjort klimadata til en del af sine investeringskrav, og Den Europæiske Centralbank har indført klimafaktorer i bankernes risikovurderinger.
Risikoen ved at vente – og betydningen af troværdige data
Hvis en virksomhed vælger at vente og se, er det ifølge Ata Bærentsen en risikabel strategi. ”Først og fremmest er der en finansiel risiko – banker og investorer lægger i stigende grad vægt på ESG-data, og uden dokumenterede planer risikerer man dårligere vilkår eller i sidste ende mindre kapital.
Derudover er der en driftsrisiko – uden systematisk arbejde kan man overse væsentlige miljø- og sociale risici i drift og værdikæde, som kan ramme forretningen hårdt, når de materialiserer sig. Der er også en kommerciel risiko – kunder kræver i stigende grad ESG-data, og hvis man ikke kan levere dem, mister man ordrer. Og endelig en reputationsrisiko – hvis man fremstår uansvarlig eller beskyldes for greenwashing, kan det skade brandet alvorligt.”
Netop derfor er det ikke nok blot at rapportere data – de skal også være troværdige. “Hvis klimamål skal være realistiske, kræver det et klimaregnskab af høj kvalitet, der bygger på solide metoder. Er data af lav kvalitet, ender det før eller siden med at ramme virksomheden,” siger hun.
Vi har allerede set eksempler på virksomheder, der er blevet udstillet for greenwashing. Selv om politikerne diskuterer at lempe rapporteringskravene, stiger forventningerne til troværdige data i markedet. Det øger risikoen for dem, der ikke har styr på tallene – og belønner dem, der kan dokumentere reelle fremskridt.
Virksomhedsstrategi er blevet kortsigtet, mens bæredygtighed kræver langsigtet fokus
Samtidig opstår et paradoks, fordi verden er blevet væsentligt mere uforudsigelig. Mange virksomheder har indset, at de ikke kan forudse fremtiden med samme tidshorisont som tidligere. Volatilitet, teknologisk udvikling og omskiftelige politiske strømninger har erstattet de gamle langsigtede strategier med begreber som optionalitet og handlefrihed – altså evnen til hurtigt at skifte retning. Problemet er, at klimaforandringer ikke håndteres på den korte bane, men kræver en vedholdende indsats.
”Man kan faktisk sige, at det mest forudsigelige i verden er klimaforandringerne, hvorfor et kontinuerligt fokus her statistisk set er det bedste sats for en konkurrencefordel,” siger Ata Bærentsen.
Konkurrencefordelen
Et af hovedargumenterne bag Omnibus er, at færre rapporteringskrav skal styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder. Men behovet for ESG-data handler ikke kun om compliance – det handler også om kapital, kredit og troværdighed. Derfor kan lempelserne paradoksalt nok svække konkurrenceevnen. “Der er en åbenlys mulighed for de virksomheder, der arbejder seriøst med ESG og har styr på deres data,” siger Ata Bærentsen.
“Kravene fra markedet er her allerede – og de bliver ikke mindre. Fordi det tager tid at opbygge solide klimaregnskaber og omstillingsplaner, giver det mening at begynde arbejdet i tide.”
Hos SustainX oplever man, at virksomheder med veldokumenteret ESG-indsats får en klar fordel: “De bliver opfattet som troværdige partnere – og det er noget, markedet allerede belønner,” siger hun.
Globalt udsyn
Kravene stopper ikke ved EU’s grænser. Internationale investorer og tilsynsmyndigheder sætter allerede standarden: Norges Bank stiller klare forventninger til selskabers klimastyring, ECB integrerer klimarisici i bankernes vurderinger, og ISSB-standarderne breder sig hurtigt globalt. Samtidig er Kina i gang med at indfase egne rapporteringskrav. Udviklingen peger samlet mod flere – ikke færre – krav til ESG-data. “Danske virksomheder konkurrerer globalt og indgår i internationale værdikæder,” siger Ata Bærentsen. “Derfor ser vi også, at mange begynder at tilpasse sig internationale standarder som ISSB og Science Based Targets Initiative. Det handler ikke kun om EU-compliance, men om at kunne møde investorer og kunder på tværs af markeder.”
Denne internationale dimension gør arbejdet mere komplekst, men understreger pointen: ESG handler ikke kun om at opfylde minimumskrav – men om at være attraktiv i et globalt marked.
Ikke kun compliance – men konkurrenceevne
For SustainX er konklusionen klar: Virksomheder bør se ESG som en strategisk investering i fremtidig konkurrenceevne. “Bæredygtighed har aldrig kun handlet om compliance,” siger Ata Bærentsen. “Hvis banker og investorer ikke kan vurdere de reelle risici, stiger prisen på kapital. Men når en virksomhed kan dokumentere troværdige data og realistiske mål, står den stærkere i dialogen med både banker og kunder.”
Dermed handler spørgsmålet ikke længere om, hvorvidt ESG er relevant – men om hvordan virksomheder vælger at arbejde med det. De, der går forrest, styrker deres adgang til finansiering, relationer og markedsposition. De, der venter, løber en reel risiko for at sakke bagud.
