Madspild er spild af ressourcer og et miljøproblem – men det rummer også store erhvervspolitiske muligheder. Upcycling af fødevaresidestrømme kan skabe nye produkter og positionere danske virksomheder som grønne frontløbere på globalt plan.
Traditionelt har erhvervsfokus på madspild handlet om værditab og omkostninger ved affaldshåndtering. Men madspildsdagsordenen rummer langt større potentiale. Virksomheder, der minimerer spild i produktion og forsyningskæder, opnår både økonomiske gevinster og styrker deres internationale position. Daggammelt brød kan fx blive til rasp, velmodne bananer til kage, og ’grimme’ tomater til pastasovs – affald kan omsættes til værdi:
”Vi ser et stort erhvervspolitisk potentiale i madspildsdagsordenen. Upcycling af fødevaresidestrømme kan blive et nyt dansk væksteventyr samtidig med, at det adresserer behovet for mere robuste forsyningskæder og bæredygtige løsninger,” siger Louise Gade, bestyrelsesformand for madspilds- tænketanken ONE\THIRD og Head of People, Culture & Sustainability i Salling Group.
Upcycling skaber værdi
Upcycling handler om at nyttiggøre sidestrømme fra fødevareproduktion til nye produkter ved at opgradere (’upgrading’) og genbruge (’recycling’). Eksempler på upcycling er, når mask fra ølbrygning fx kan omdannes til mel og granola, eller når rapspressekage fra rapsolieproduktion kan transformeres til en proteinrig ingrediens.
ONE\THIRD har identificeret 13 danske fødevaresidestrømme med potentiale for upcycling, og flere kan komme til, hvis feltet får tilstrækkelig opmærksomhed og investering. Resultatet kan være en reel reduktion af mængderne af madaffald, samtidig med at økonomi, ernæring, ressourceudnyttelse og klimaeffekter optimeres.
Louise Gade, bestyrelsesformand for madspilds- tænketanken ONE\THIRD og Head of People, Culture & Sustainability i Salling Group
Nye alternativer i en tid med stigende fødevarepriser
Inflationen på fødevarer udfordrer danskernes hverdagsindkøb og har gjort produkter som kaffe og chokolade til luksusvarer. Upcycling kan tilbyde alternativer.
Danske start-ups som Endless Food, Kost Studio og Spora udvikler fx kaffe- og chokoladeprodukter baseret på daddelkerner og mask fra bryggeriindustrien.
Og andre danske virksomheder, der arbejder med upcycling, er fx Grounded, Reduced, Agrain og Brøl, som omsætter
sidestrømme til nye fødevarer, drikkevarer og bæredygtige emballageløsninger.
”Der er brug for klare rammer og støtte, hvis upcycling skal blive en succes for erhvervslivet. Regulering, finansiering og forskning er centrale faktorer,” påpeger Jakob Lave, fødevaredirektør hos Dansk Industri og uddyber:
”Det er væsentligt med politisk opbakning til udvikling og skalering på madspildsområdet for at realisere potentialet – og ikke mindst behov for enkel regulering, der både fremmer virksomhedernes lyst til at tænke nyt og investere og samtidig giver forbrugerne tryghed for, at fødevaresikkerheden er i top.”
Jakob Lave, fødevaredirektør Dansk Industri
Fra spild til højere værdi
Ressourceoptimering og kaskadeudnyttelse af sidestrømme kan skabe langt højere værdi, end hvis materialerne blot går direkte til biogasproduktion. Med målrettet innovation og samarbejde kan næringsrige ressourcer blive til nye fødevarer, ingredienser og højværdiprodukter, før de til sidst kan udnyttes til energi.
Danmark har allerede et stærkt fundament inden for forskning, innovative virksomheder og samarbejder på tværs af fødevareværdikæden, som kan løfte os til at blive blandt verdens bedste til at omsætte fødevaresidestrømme til ny og højere værdi.
Bæredygtighed og konkurrenceevne går hånd i hånd
Mindre madspild er ikke bare en bæredygtighedsindsats – det er også en strategisk erhvervsmulighed.
Ved at omfavne potentialerne og udnytte fødevaresidestrømme kan danske virksomheder både bidrage til en bæredygtig fremtid og styrke deres økonomi og konkurrenceevne. Forandringen mod mindre madspild starter med ledelsesmæssig fokus og klar prioritering.
| Sidestrøm | Mængde pr. år | Ernærings-egenskaber | Potentialer |
| Kaffegrums | 101.000 tons | Protein, fibre, antioxidanter | Upcyclet kaffegrums kunne spare, hvad der svarer til ca. 15.000 biler i CO2e-udledninger hvert år. |
| Mask | 124.000 tons | Protein, fibre, mineraler, antioxidanter | Upcycling af mask i Danmark kunne give fibre til næsten 1,5 gange hele den voksne population årligt eller protein til mere end 2 mio. danskere. |
| Kartoffelskræller- og pulp | 112.000 tons | Protein, fibre, stivelse | Op til 42 % af den voksne danske befolkning kunne få deres anbefalede daglige indtag af fibre dækket hvert år ved upcycling af kartoffelpulp. |
| Rapspressekage | 533.000 tons | Protein, fibre | Der er ca. 30-45 % protein i rapsoliepressekage, hvilket er højere end proteinindholdet i kylling. Upcycling af rapsoliepressekage i Danmark kunne give protein nok til alle voksne danskere i næsten 2,5 år. |
DI Fødevarer, en del af Dansk Industri, arbejder for en innovativ og ansvarlig fødevareindustri.
Gennem politisk interessevaretagelse, rådgivning og netværk styrker DI Fødevarer branchens
konkurrenceevne og markedsmuligheder. Læs mere her: DI Fødevarer
ONE\THIRD er Danmarks nationale madspilds-tænketank, der arbejder for at styrke den samlede danske indsats ift. reduktion og forebyggelse af madspild og fødevaretab. Læs mere her: www.onethird.dk
