El- og gaspriser svinger. Nogle gange med få timers varsel. For virksomheder og institutioner betyder det, at energi ikke længere kun er en driftsudgift – det er et strategisk vilkår.
Læs artiklen forneden og hør mere om emnet i podcasten “Energi Til Fremtiden” her:
Hos Energi Fyn arbejder Theis Riber Fjord med at forklare mekanismerne bag udsvingene.
Når elprisen fastsættes, sker det ikke administrativt eller politisk, men på en børs, hvor producenter og aftagere mødes.
”Det er jo en børs,” siger Theis Riber Fjord, salgschef for Energi Fyns kommercielle erhvervsafdeling og Energi Fyn Produktion. ”Der er udbud og efterspørgsel, og prisen bliver fastsat på en børs.”
Grundprincippet er enkelt: Nogle ønsker at sælge strøm, andre har behov for at købe den, og prisen opstår i balancen mellem de to. I praksis er balancen dog alt andet end stabil, fordi både produktion og forbrug hele tiden ændrer sig.
El handles løbende, og prisfastsættelsen sker i korte intervaller.
”Du har en ny elpris hvert kvarter,” forklarer han, og netop det gør, at udsving kan opstå hurtigt og uden længere varsel.
Vejret er en afgørende faktor. En vindmølle producerer ikke den samme mængde strøm fra dag til dag, og solanlæg leverer ikke ens over hele døgnet. Samtidig varierer forbruget markant i takt med hverdagsrytmen. I det, man kalder kogespidsen sidst på eftermiddagen, stiger efterspørgslen, fordi mange tænder for ovn og komfur samtidig.
Hvis produktionen fra vind og sol ikke kan følge med, må andre teknologier sættes i drift.
”Så vil det typisk være gasprisen, som lige pludselig er medvirkende faktor til, hvad elprisen bliver.”
Gasmotorer kan startes op for at levere både varme og strøm, men de er dyrere i drift, og derfor får gasprisen direkte betydning for elprisen i de timer, hvor de anvendes.
Gasmarkedet fungerer samtidig på en anden rytme. Hvor elprisen ændrer sig løbende i løbet af dagen, fastsættes gas typisk på dagsniveau, hvilket betyder, at variationerne ikke ses time for time, men alligevel kan være markante fra den ene dag til den anden.
Forbundet med resten af Europa
Det danske energimarked eksisterer ikke isoleret. Landet er koblet sammen med nabolandene via elforbindelser og gasrør, og energien flyder derhen, hvor den enten er dyrest at sælge eller billigst at købe.
”Vi hjælper hinanden rigtig, rigtig meget landene imellem,” siger Theis Riber Fjord.
Strøm kan eksporteres i perioder med overskud og importeres i perioder med underskud, og flowet kan skifte retning afhængigt af situationen.
Hvis det blæser kraftigt i Danmark, vil det ofte også gøre det i Nordtyskland, og de to prisområder kan derfor udvikle sig i samme retning. Der er imidlertid grænser for, hvor meget der kan sendes gennem kablerne, og balancen i systemet skal opretholdes, ellers risikerer man afbrydelser. Det betyder, at de nationale markeder hænger tæt sammen, men ikke kan udligne alle forskelle.
På den korte bane er vejret ofte den udløsende faktor, mens det på den længere bane er geopolitiske forhold, der får betydning.
”Hvis man kigger lidt mere på den langsigtede prisudvikling, så er det langt mere geopolitiske forhold,” siger han.
Krigen i Ukraine er et eksempel på, hvordan usikkerhed kan sætte markeder i bevægelse.
”I bund og grund var det jo rigtig meget usikkerhed om, hvad der kom til at ske. Det var mere usikkerhed og uro i verden.”
Det var ikke alene et spørgsmål om fysisk mangel, men om tvivl om fremtidige leverancer og handelsmønstre. Også forhold i Asien kan påvirke Europa, hvis store mængder flydende gas omdirigeres, fordi efterspørgslen stiger et andet sted i verden.
Markeder reagerer derfor både på konkrete forhold og på forventninger.
Pingvinanlægget blev efterisoleret for fire millioner kroner.
Drift, der ikke kan sættes på pause
For mange virksomheder er energiforbruget tæt integreret i produktionen, og det kan sjældent flyttes i takt med prisudsving.
”Der er enormt mange, som er underlagt det,” siger Theis Riber Fjord. ”Man kan ikke gøre det store ved prisen.”
Maskiner skal køre, processer skal gennemføres, og produktionen kan ikke nødvendigvis tilpasses, blot fordi elprisen er høj i en given periode. I stedet retter opmærksomheden sig mod det, der kan påvirkes.
”Skal vi overveje nogle solceller på nogle af de tage, vi har? Kan vi installere det? Skal vi eventuelt sætte et batteri på?”
Overvejelserne handler om at reducere eksponeringen mod markedet og skabe større robusthed.
Samtidig udvikler teknologien sig.
”Fordi man har kigget på et solcelleanlæg for tre-fire år siden og sagt, at det tror vi ikke var økonomisk rentabelt, så er det ikke det samme som, at det ikke nødvendigvis er det i dag.”
Vurderinger, der tidligere førte til et nej, kan derfor se anderledes ud i dag, både fordi teknologien er forbedret, og fordi prisforventningerne har ændret sig.
For nogle virksomheder begynder arbejdet med en detaljeret kortlægning af forbruget, hvor man analyserer, hvornår strømmen anvendes, og hvor spidsbelastningen ligger. Det ændrer ikke markedsprisen, men det giver et mere præcist beslutningsgrundlag.
Se podcasten som video her
Stabilitet som nødvendighed
Odense ZOO er en virksomhed, der mærker, når elprisen stiger eller falder. Deres energiforbrug er tæt forbundet med dyrevelfærd, og her kan temperaturen ikke justeres i takt med spotpriserne.
”Vi har valgt nogle dyr i Odense ZOO, som kommer fra nogle andre klimazoner end det danske,” siger Nina Collatz Christensen, vicedirektør og zoolog. ”Så derfor har vi en meget dyr sommer i vores pingvinanlæg og en meget dyr vinter i tropehuset.”
Pingviner kræver kulde, tropiske dyr kræver varme, og begge dele skal opretholdes stabilt.
”Fra dag til dag kan vi jo ikke regulere det. Det skal bare være ret stabilt for mange af vores dyr.”
Under en kold vinter bliver udfordringen tydelig, når temperaturen i en stald falder.
”Vi kunne bare se, at temperaturen dykkede til syv grader, og det er for lidt for et dyr, der kommer fra Australien,” fortæller hun om kænguruerne. ”Så der har vi sat nogle elvarmeblæsere ind til bare at køre i døgndrift, sådan så vi kan få det op på 12 grader. Og der kan vi bare se, at pengene triller ud hver dag.”
Energiregningen er blandt de største poster i driften, samtidig med at indtægterne afhænger af gæsternes fremmøde, som igen påvirkes af sæson og vejr.
Investeringer med længere perspektiv
For at reducere sårbarheden over for prisudsving investerer ZOO løbende i energiforbedringer.
Pingvinanlægget blev efterisoleret for fire millioner kroner.
”Det er jo nogle virkelig ærgerlige penge, fordi det er jo ikke noget, som gæsterne ser,” siger Nina Collatz Christensen. ”Men det er en nødvendighed.”
Belysningen er blevet moderniseret i pingvinanlægget til LED-lys fra de gamle lysstofrør, så lysniveauet tilpasses endnu bedre til både døgnets rytme og årstidernes skiften.
”For dyrene betyder det helt vildt meget med lysmængde både i løbet af døgnet og i løbet af året i forhold til deres ynglesucces og trivsel.”
I tropehuset reguleres lyset automatisk efter dagslyset, og i nye bygninger tænkes energiløsninger ind fra begyndelsen.
”Det kan man tænke i, når vi investerer i nye bygninger.”
Et forbrug i vækst
Danmark bruger i dag omkring 35-40 terawatt-timer strøm om året, mens forventningen frem mod 2050 ligger på 120-150 terawatt-timer. Elektrificeringen af transport, opvarmning og industri driver udviklingen og stiller krav til både produktionskapacitet og infrastruktur.
Udbygningen skal følge med i et tempo, der lægger pres på både marked og planlægning.
Hvis udviklingen skal placeres på en skala fra 1 til 5, siger Theis Riber Fjord:
”Jeg vil give den en tre’er. Når vi skal så meget mere på så kort tid, så begynder der at være nogle spørgsmålstegn.”
I Odense ZOO vurderes situationen i samme niveau.
”Et tre-tal vil jeg sige nu. Og så håber jeg, det går opad.”
