EU og Danmark er hastigt på vej til at gøre sig uafhængige af russisk gas, hvilket skaber en helt ny virkelighed for dansk energiforsyning. Heldigvis er der oplagte veje at gå for både forbrugere, virksomheder og myndigheder.
Vinteren har været kold i både Danmark og Europa. Det har været godt nyt for familiens yngste, der har fået mulighed for masser af sneboldkampe og aktivitet på kælkebakkerne. Men for familierne og samfundet er kulde lig med mere opvarmning og dermed flere udgifter. Det er dobbelt skidt i en tid med uro i verden, energipriser i vækst og et europæisk ønske om at gøre sig uafhængig af Rusland på energiområdet.
”EU har et mål om at blive uafhængig af russisk gas allerede ved udgangen af 2027. Og som verden udvikler sig lige nu, kunne det tyde på, at det også er en god ide at gøre sig uafhængig af USA, som er storleverandør af flydende naturgas til Europa. Det efterlader os med et problem. Vi har brug for varme, men som boligejere og virksomheder har vi også brug for ikke at blive ruineret,” opsummerer Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark.
Lavthængende frugter er stadig tilgængelige
Direktøren kommer også med en form for modsvar til de høje gaspriser, som historisk set har det med at påvirke de samlede energipriser i opadgående retning. Endda et modsvar som ikke kun er relevant for Danmark som samfund, men også relativt let tilgængeligt for danskerne som sådan.
”Vi har talt om energioptimeringer i boliger og erhvervsbyggeri i efterhånden mange år, men de har faktisk aldrig været mere relevante end lige nu. Vi står i en situation, hvor energioptimering udgør det bedste forsvar mod høje energipriser,” siger Dorte Nørregaard Larsen og peger på isolering, udskiftning af vinduer og diverse intelligent bygningsstyring, der typisk kan sænke den gennemsnitlige bygnings energiforbrug markant.
Et område hvor Danmark endda er verdensførende på grund af vores mangeårige fokus på bæredygtighed og grøn energi. Hvad angår bygninger, er der blandt andet tale om automatik, som kan skrue op og ned for varme og el afhængig af behovet. Alene ved at sænke temperaturen, når man ikke er hjemme, kan en typisk husstand spare 20-30 procent af varmeforbruget.
Derudover kan der være fordele for både klima, samfund og privatøkonomi ved at investere i solceller eller varmepumper med evnen til at levere, opsamle og give energi tilbage til nettet. Gevinsterne bliver særligt store, når der er tale om skoler, indkøbscentre eller andre store bygninger.
Fremtidens forsyningssikkerhed bliver et puslespil
Under alle omstændigheder kan danskerne se ind i en fremtid, hvor det med stor sandsynlighed bliver dyrere at forbruge energi. Og hvor energifleksibilitet bliver et nøgleord. Udfordringen er at få energiforbrug og -produktion til at passe sammen med udbuddet af grøn energi i nettet. Det kan for eksempel handle om at flytte forbruget fra dag til nat eller at gemme overskudsvarme fra sommer til vinter.
Dorte Nørregaard Larsen peger i den forbindelse på potentialet ved at bruge varmesystemet til lagring af energi. En bedre udnyttelse af især fjernvarmesystemet vil således kunne aflaste elnettet, der bliver mere og mere presset som følge af udbredelsen af elbiler og varmepumper.
”Når vi om relativt kort tid bliver energimæssigt afkoblet fra Rusland, skal vi som samfund vænne os til at tænke på en ny måde. Vi skal til at aflevere gas frem for kun at modtage det. Det hjælper selvfølgelig, at vi har planer om at udfase gasfyret inden 2035, men de nyeste tal viser alligevel, at til den tid stadig vil være over 100.000 gasfyr i brug. Selv om mange skifter til fjernvarme og varmepumper, bliver der også stadig installeret nye gasfyr,” siger Dorte Nørregaard Larsen.
”Forsyningssikkerhed er på vej til at blive en helt anden størrelse, end vi har været vant til. Det betyder, at alle har et samfundsansvar for at spare på energien, gøre en indsats for at lagre den og give noget tilbage til nettet. Det er en fundamentalt anden måde at tænke energi på for den enkelte forbruger og i den enkelte virksomhed” tilføjer hun.
