Energi er ikke længere bare en regning, der kan betales og glemmes. I store dele af erhvervslivet er strøm blevet et vilkår, som påvirker både drift, omkostningsniveau og evnen til at holde virksomheders produktion stabil. Det, der tidligere lå som en fast forudsætning for forretningen, er nu rykket tættere på ledelsens beslutninger.
Samtidig har elnettet ændret karakter. Selvom al strøm bliver blandet i elnettet, skal produktion og forbrug i langt højere grad balanceres i takt med, at mere af energien kommer fra vind og sol. Det giver virksomheder en ny rolle – ikke kun som aftagere af strøm, men som medspillere i et system, hvor timing og tilpasning får større betydning. Det er her, fleksibilitet kommer ind.
Evnen til at bruge strømmen på de rigtige tidspunkter, justere forbruget uden at forstyrre driften og reagere, når nettet er under pres. For virksomheder handler det ikke alene om lavere omkostninger, men om robusthed og om at stå stærkere i en mere uforudsigelig energivirkelighed.
Ifølge Jack Michael Kristensen, direktør for fleksibilitet i Andel Energi, er det netop denne bevægelse, der ændrer spillereglerne.
“Vi bevæger os væk fra et elnet, hvor energiproduktionen kunne reguleres efter behov, og over mod et system, hvor strømmen i langt højere grad kommer fra vind og sol, ” siger Jack Michael Kristensen. “Det betyder, at balancen i stigende grad skal skabes på forbrugssiden.”
Hvor kraftværker tidligere kunne skrue op og ned, afhænger en voksende del af produktionen nu af vejrforhold. Det stiller nye krav til, hvordan energien planlægges og anvendes i virksomhedernes hverdag.
Fleksibilitet flytter fokus fra forbrug til styring
I praksis er fleksibilitet allerede en del af mange organisationers energitænkning. Elbiler oplades i timer med lavere priser, og energitunge processer planlægges uden for spidsbelastninger.
“Det er den mest udbredte form for fleksibilitet, hvor man optimerer sin egen økonomi,” siger Jack Michael Kristensen. “Men der findes også en anden dimension.”
Den handler om at stille dele af sit energiforbrug eller sin energiproduktion til rådighed for elnettet. Når der opstår pres på nettet, kan virksomheder midlertidigt justere bestemte anlæg og blive kompenseret for det.
“Man kan for eksempel vente med at opvarme en bygning eller justere et produktionsanlæg i en kort periode. Det bliver man betalt for, og energien bruges på et andet tidspunkt,” forklarer han.
Interessen for fleksibilitet er vokset i takt med, at energiforsyning er rykket op på dagsordenen. Geopolitiske spændinger, øget elektrificering og et mere belastet elnet har gjort det tydeligt, at stabil adgang til strøm ikke kan tages for givet.
“De seneste fem-seks år har vist, at energisikkerhed ikke er en selvfølge,” siger Jack Michael Kristensen. “Høje priser eller afbrydelser kan få direkte betydning for driften.”
I den sammenhæng bliver fleksibilitet et redskab til risikostyring. Ikke som en garanti mod udfordringer, men som en måde at stå bedre rustet, når belastningen i systemet vokser.
“Det handler om driftssikkerhed og om at kunne reagere, når vilkårene ændrer sig,” siger han.
Små justeringer kan give stor effekt
Eksemplerne findes allerede i praksis. Et jernstøberi kan regulere temperatur i store smelteovne uden at påvirke kvalitet. I detailhandlen kan køleanlæg justeres, når belastningen på nettet kræver det.
“Ofte er det små ændringer, som ikke kan mærkes i hverdagen, men som samlet set har stor betydning for elnettet og en positiv effekt på virksomhedernes elregning,” siger Jack Michael Kristensen.
Samtidig er teknologien blevet mere tilgængelig. Batterier er faldet i pris, mange virksomheder har investeret i solceller, og digital styring gør det lettere at samle energianlæg i én sammenhængende løsning.
“Tidligere var det primært de helt store aktører, der kunne være med. I dag ser vi også mindre og mellemstore virksomheder engagere sig,” siger han.
For mange begynder arbejdet med fleksibilitet ikke med nye investeringer, men med et overblik. Hvornår bruges der mest strøm, og hvor er der rum til justering uden at påvirke produktionen?
“Mange har allerede anlæg, som kan reguleres,” siger Jack Michael Kristensen. “Det er ikke altid, der skal så meget til for at komme i gang.”
Fleksibilitet bliver en del af virksomhedens forretningslogik
Fleksibilitet spiller i stigende grad også en rolle i dialogen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere og som en del af den måde, forretningen drives på.
“Flere virksomheder skal kunne forklare, hvordan de arbejder aktivt med deres energiforbrug,” siger Jack Michael Kristensen. “Det handler om at vise, at man har styr på sin drift i et system, hvor belastningen er stigende.”
Elektrificeringen betyder, at processer, som tidligere var baseret på fossile brændsler, i stigende grad overgår til el. Samtidig vokser mængden af vedvarende energi i elnettet.
“Der kommer flere elbiler, varmepumper og produktionsanlæg, som alle trækker strøm,” siger han.
“Hvis alle bruger energien på samme tid, bliver presset på elnettet markant større.” Her kan fleksibilitet være med til at udskyde behovet for omfattende netudbygninger. “Det har en værdi for samfundet, men også for virksomhederne selv, fordi store infrastrukturprojekter i sidste ende påvirker energipriserne,” siger Jack Michael Kristensen.
For den enkelte virksomhed handler fleksibilitet sjældent om én enkelt beslutning. Ofte er det en løbende proces, hvor muligheder vurderes, justeres og integreres i driften.
“Det skal give mening både teknisk og økonomisk,” siger han.
Høje sikkerhedsstandarder
Når beslutningen er truffet, opstår der ofte spørgsmål om kontrol og sikkerhed.
“Vi bliver tit mødt af bekymringen om, at vi pludselig slukker for en maskine. Det sker ikke,” siger Jack Michael Kristensen. “Virksomheden fastlægger selv rammerne.”
IT-sikkerhed er et andet tema.
“Løsningerne er bygget efter høje sikkerhedsstandarder. Vi bevæger os ikke ind i kundernes systemer, men styrer samspillet udefra,” siger han.
Økonomien spiller naturligt en rolle. Ifølge Jack Michael Kristensen ligger tilbagebetalingstiden ofte mellem 12 og 18 måneder, afhængigt af virksomhedens setup.
“Når løsningen er i drift, kan der skabes en ekstra indtægt samtidig med, at man styrker sin energimæssige robusthed,” siger han.
Udviklingen peger i retning af, at fleksibilitet bliver en mere fast del af den måde, virksomheder arbejder med energi på. For elnettet betyder det bedre udnyttelse af vedvarende energi og mindre behov for hurtige netudbygninger.
For virksomhederne handler det om at kombinere forretningslogik med ansvar.
“Strøm er stadig noget, man tænder for,” siger Jack Michael Kristensen. “Forskellen er, at flere nu også er med til at sikre, at der er strøm at tænde for.”
