Sponseret indhold

Data afslører energispild

”Ved hjælp af data kan vi pinpointe, hvilken lejlighed der giver problemer for resten af bygningen. Én lejlighed kan ødelægge energiforbruget for alle beboerne.” Christian Ulrik von Scholten, administrerende direktør og ejer af NorthQ Energy Solutions

Af:

Der er noget paradoksalt ved moderne ejendomme. De er fyldt med teknik, sensorer og styring – og alligevel forsvinder store summer hvert år ud gennem driften.

Ikke fordi bygningerne nødvendigvis er gamle. Ikke fordi installationerne er slidte. Ofte skyldes det, at varme, ventilation og pumper ikke arbejder sammen, som de burde.

“Det er således i dag, at man har ikke indreguleret varme- og ventilationsanlæg korrekt,” siger Christian Ulrik von Scholten, administrerende direktør og ejer af NorthQ Energy Solutions. “Data ligger i siloer, og det gør det svært at finde ud af, hvad der egentlig går galt.”
Konsekvensen er et skjult energispild, som hverken beboere eller ejere har fuldt indblik i.

Usynlige fejl med mærkbare konsekvenser
En bygning er et samspil mellem mange tekniske systemer. Hvis én komponent ikke fungerer optimalt, påvirker det hele balancen.
“Ved hjælp af data kan vi pinpointe, hvilken lejlighed der giver problemer for resten af bygningen. Én lejlighed kan ødelægge energiforbruget for alle beboerne,” siger Christian Ulrik von Scholten.

Det kan være en radiator, der ikke er indreguleret korrekt, en ventil, der hænger, eller en temperaturføler, der sender misvisende signaler. I erhvervsejendomme kan ventilation og varme direkte modarbejde hinanden og øge energiforbruget markant.

Mange ejendomme oplever også problemer med dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Er returvandet for varmt, udløser det strafafgifter fra forsyningsselskabet.

“Dårlig afkøling er et stort problem i rigtig mange ejendomme,” siger Christian Ulrik von Scholten. “Det koster mange penge, og det skyldes ofte forkert indregulering.”

Ifølge NorthQ Energy Solutions ligger besparelsespotentialet i boligejendomme typisk på 10-30 procent alene ved korrekt indstilling af eksisterende anlæg. I visse erhvervsejendomme kan potentialet være endnu højere.

“Her taler vi ikke om, at man skal ud i dyre investeringer. Vi taler om, at anlæggene skal indstilles rigtigt,” siger Christian Ulrik von Scholten.
Overraskende nok gælder det også nyere byggeri.

“Vi har været utroligt overraskede over, at nybyg også har et kæmpe potentiale. Der sker nogle ting i driften, når byggeriet bliver afleveret. Så er der ikke altid nogen, der tænker over, om det er indstillet korrekt.”

Data som fælles sprog
NorthQ Energy Solutions har i mere end 15 år arbejdet med at samle bygningers tekniske systemer i én fælles dataramme. Virksomheden udspringer af IT-branchen og har siden opbygget solid energifaglig ekspertise.

“Vi forstår elektrikeren. Vi forstår VVS. Vi forstår data. Vi har det her 360 graders overblik,” siger Christian Ulrik von Scholten.
Driftsdata trækkes direkte fra varme-, ventilations- og CTS/BMS-systemer, pumper og målere og analyseres, så konkrete problemer kan identificeres og prioriteres.

Ifølge Christian Ulrik von Scholten har markedet i mange år været præget af standardberegninger frem for faktiske målinger.
“Markedet har været præget af beregninger baseret på standardtal. De har ikke haft adgang til de faktiske driftsdata. Derfor har det været svært at dokumentere, om besparelsen faktisk blev realiseret.”

Med reelle driftsdata bliver beslutningsgrundlaget mere præcist, og ejeren får et klart billede af både besparelsespotentiale og tilbagebetalingstid.

Gratis screening med konkret handlingsplan
For at gøre første skridt enkelt tilbyder NorthQ Energy Solutions en gratis screening af større ejendomme – typisk fra 50 lejligheder og op samt erhvervsejendomme, shoppingcentre og hoteller.

Screeningen omfatter gennemgang af HVAC-anlæg og teknisk infrastruktur samt adgang til tilgængelige bygningsdata. Over minimum fire uger indsamles driftsdata, som analyseres og samles i en kort rapport med estimeret besparelsespotentiale og en konkret handlingsplan.
“Vi kommer tilbage og siger: Du kan spare så meget, det koster så meget, og tilbagebetalingstiden er sådan og sådan. Det er baseret på dine egne driftsdata,” siger Christian Ulrik von Scholten.

Beslutningen kan dermed træffes på et dokumenteret grundlag.

“Risikoen er meget minimal for kunderne. Det koster ikke noget at få screenet. Så kan de sige ja eller nej.”

Energibesparelser, der holder
Efter optimeringen kan NorthQ Energy Solutions fortsætte med løbende overvågning. Bygninger ændrer sig over tid – lejemål ombygges, brugsmønstre skifter – og uden opfølgning kan anlæggene glide tilbage i ineffektiv drift.

“Det er vigtigt løbende at overvåge det og sikre, at det ikke løber løbsk igen,” siger Christian Ulrik von Scholten.
For nogle kunder indebærer det, at virksomheden overtager den tekniske drift af varmecentralen og sikrer stabil, dokumenterbar performance. Det reducerer behovet for flere leverandører og samler ansvaret ét sted.

Ambitionen er at gøre energibesparelser konkrete, målbare og gennemførlige – uden at ejeren skal håndtere den tekniske kompleksitet.

Bestil en gratis energiscreening af din ejendom nu!
www.northq.com/contact

Seneste nyt

default
Bromølle Kro – Danmarks ældste kro til salg: Tid til generationsskifte
OUH
Borgere inddrages i transformationen af hospitalsområde i Odense til nyt brokvarter
Landingpage Airmeet
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026
71fb78e1-7989-4a43-b87d-159d72ed8761
Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues
Gdansk
Faldende arbejdsløshed i Europa kan blive en bet for danske ejendomsselskaber

Mest læste på BusinessReview.dk

General 500x500
PANELDEBAT: Klima og miljøpåvirkninger skal fremgå af regnskaberne
20110320WF9R7763
Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen
TaniaEllis_6116
CSR er en forretningsdisciplin
Foto Boligkvarteret Juni 2025
Københavns boligpriser kræver mere end byggeri i forstæderne
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Hvornår er lejeforholdet omfattet af erhvervsbeskyttelse?
20260203_150626
Batterier under ressourcepres
3 hurtige billede
Ejer- og generationsskifte i ejerledede virksomheder 
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
EZ_12-08-19_BII_9369
En game changer på vej inden for transplantation og infektionssygdomme

Læs også

20110320WF9R7763
Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen
El- og gaspriser svinger. Nogle gange med få timers varsel. For virksomheder og institutioner betyder det, at energi ikke længere kun...
AE__DSC8663
Derfor er fleksibilitet et konkurrenceparameter for virksomheder
Energi er ikke længere bare en regning, der kan betales og glemmes. I store dele af erhvervslivet er strøm blevet et vilkår, som påvirker...
_1944190 copy
Energiforum Danmark: Energi optimeringer er det bedste forsvar mod høje energipriser
EU og Danmark er hastigt på vej til at gøre sig uafhængige af russisk gas, hvilket skaber en helt ny virkelighed for dansk energiforsyning....