Med Den Cirkulære Designmodel har den store emballageproducent DS Smith skabt et nyt visuelt redskab, der gør det nemmere for fødevarebrands at vælge emballageløsninger, der både tilgodeser miljøet og sikrer produktkvaliteten.
Den traditionelle lineære økonomi, hvor vi producerer, forbruger og smider ud, afløses mere og mere af cirkulær tænkning, der tilgodeser miljø og klima, og et af de områder, hvor fokus på bæredygtighed og cirkulære processer er størst, er inden for emballage. Fødevarebrands, emballageproducenter, lovgivere og stadig mere bevidste forbrugere bærer udviklingen frem i fællesskab. For at hjælpe fødevareproducenter med at vælge mere bæredygtige emballager har Danmarks førende producent af genanvendelige emballageløsninger, DS Smith, udviklet en cirkulær designmodel, der giver brands overblik over muligheder og potentialer, når der skal designes emballager til fødevarer.
”Der findes faktisk ikke et officielt simpelt redskab, der måler, hvor bæredygtig en emballage er. Derfor har vi udviklet Den Cirkulære Designmodel, som vi nu bruger i dialogen med vores kunder for bedre at kunne kvantificere, hvor bæredygtig en emballage er,” siger Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith.
Et nyt visuelt redskab
Den Cirkulære Designmodel er et visuelt redskab til at optimere designløsninger og sammenligne effekten af forskellige muligheder – uden at fødevarekvaliteten går tabt.
”Nogle materialer er nødvendige. Vi kan ikke bare lave en 100 procent bæredygtig emballage og så til gengæld gå ned på holdbarheden af et produkt. Så er det jo heller ikke bæredygtigt i den sidste ende. Den Cirkulære Designmodel giver kunden en begrundelse for de mange valg, der skal tages i designprocessen. Brandet skal både designe en oplevelse for forbrugeren og beskytte produktet ved at vælge de rette materialer i forhold til beskyttelse under transport, holdbarhed og fødevaregodkendelse. Samtidig skal vi tænke cirkulært og lave en emballage, der er bedst mulig for klimaet og miljøet,” siger Mette Staal.
Bølgepap til varer, der skal på køl
DS Smith har arbejdet længe med potentialet i den gode gamle brune bølgepap, som er den mest naturlige bølgepap-variant, og som også har den psykologiske fordel, at den signalerer visuelt, at der er indtænkt bæredygtighed. DS Smith har blandt andet indtænkt brun bølgepap i to nye innovative emballager, DryPack og EcoBowl. DryPack kan indeholde is eller tøris og egner sig således til transport af for eksempel ferske fisk, måltidsløsninger og medico-produkter, som kræver en kølet transport.
”Det er en lækagesikker emballage, hvor der inkorporeret et minimum af plast på 10 my i tykkelse. Plasten udgør kun 3 procent af emballagen, man skaber den barriere, der holder tæt, og samtidig er DryPack produceret på en måde, så forbrugeren derhjemme roligt kan sortere emballagen som pap, fordi plastikhinden kan sorteres fra senere i genanvendelsesprocessen,” forklarer Mette Staal.
85 pct. plast skåret væk
EcoBowl er det miljøvenlige alternativ til de klassiske plastbakker, som forbrugerne kender fra det hakkede kød i supermarkedets køledisk. EcoBowl bruges som emballage til ferske varer som kød, fisk, veganske produkter og ready meals og sparer samtidig 85 procent af plasten væk.
”Ambitionen med EcoBowl er at skabe et alternativ, som optimerer de eksisterende løsninger, forbrugerne kender. Vi skal bruge den nødvendige plast for at sikre den samme gode holdbarhed, og samtidig skal bakken have en styrke, så den kan transporteres, stå og stables i butikken og hjemme hos forbrugeren. Den styrke får vi i stedet i kraft af bølgepappen. Der er uanede muligheder i bølgepap. Det er et materiale, som kan virke ret simpelt, når man kigger på det, men det har mange gode egenskaber.”
En udvikling uden ende
Nye innovative emballager, der tager hensyn til klima og miljø, falder i god jord hos forbrugerne, viser de markedsanalyser, DS Smith løbende får lavet.
”Når vi spørger forbrugerne direkte, svarer 85 procent, at de gerne vil købe produkter, der bruger så lidt emballage som muligt. Da vi i forbindelse med lanceringen af EcoBowl spurgte forbrugerne, svarede 62 procent, at de var klar til at betale mere for emballage med mindre eller ingen plastik.”
Ifølge Mette Staal er fokus på klimahensyn i emballager en udvikling, der blot vil blive forstærket fremover.
”Udviklingen har været i gang i mange år, men i de senere år har det været tydeligt, at cirkulært design i emballager er gået fra at være nice to have til need to have. Samtidig kommer der nu et nyt push i kraft af producentansvaret i 2025, så et fødevarebrand bliver pålagt afgifter i forhold til affaldssortering og derfor skal tænke endnu mere over, hvilke materialer, der er nødvendige, og hvilke naturlige materialer, der kan indgå i emballagen. Lige nu undersøger man for eksempel potentialet i tang og græs i forhold til at mindske emballagens aftryk på klimaet. Det er en udvikling, der ikke ender.”
