Sponseret indhold

Grøn omstilling og hurtig mad går hånd i hånd

Af:

Friskhøstet salat dyrket i restauranten er nyeste tiltag i fastfood-kæden Sunset Boulevard, der også er i fuld gang med at reducere engangsplastik og unødvendig emballage.

Der er ingen modsætning mellem fastfood og miljøvenlighed, tværtimod, mener den danske fastfood-kæde Sunset Boulevard.

Gennem 2019 har Sunset Boulevard taget en række grønne initiativer, der skal gøre forretningen mere bæredygtig og bidrage til den grønne omstilling. Senest har Sunset Boulevard givet sig i kast med den moderne dyrkningsmetode ’Vertical Farming’, hvor de dyrker og høster deres egen salat direkte i restauranterne.

Det hele foregår i et lille væksthus inde i restauranten, så gæsterne kan følge med i processen fra de første spirer, til den friske salat høstes, umiddelbart inden den serveres i en frisklavet burger.

I første omgang har Sunset Boulevard etableret vertical farming i sin restaurant i Ballerup, men håbet er at udbrede konceptet til hele kæden, der tæller 44 restauranter i Danmark og en restaurant på Færøerne.

Bæredygtig friskhed
”Det her er endnu et skridt på vores bæredygtighedsrejse, som kun lige er begyndt. Med dette initiativ sætter vi en helt ny standard for friskhed og for bæredygtighed. Det giver mindre transport og mindre vandforbrug, end hvis salaten var dyrket på traditionel vis udenfor. Og så giver det meget mere friskhed og smag,” siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Salaten bliver dyrket under LED-lys, uden brug af pesticider eller jord og med et minimalt forbrug af vand.

”Vi ser det her som et håbefuldt spring for miljøet og den måde, vi i fremtiden skal producere vores salater og grønt på. Vores ambition er hele tiden at tage et større ansvar for miljøet, og det er bestemt sandsynligt, at den enkelte restaurant fremover selv planter, gror og høster deres salat og grønt i eller ved restauranten,” siger Jens Broch.

Friske råvarer året rundt
Konceptet er udviklet af den danske virksomhed Nextfood, og i Nextfood glæder de sig over, at Sunset Boulevard ønsker at bruge virksomhedens fødevareteknologi til at gøre restaurantens mad mere bæredygtig.

”Ved at dyrke salat og grønt i restauranten er gæsterne hos Sunset Boulevard sikret helt friskhøstede råvarer året rundt. Samtidig er det muligt at dyrke særligt lækre sorter, som ikke tåler den lange transport og opbevaring, som grønt ellers udsættes for. Vi er begejstrede over, at Sunset Boulevard går forrest i at løse de store udfordringer i fødevareforsyningskæden og har visionen til at være med som den første fastfood-kæde,” siger Rasmus Bjerngaard, direktør og medstifter, Nextfood.

Til kamp mod engangsplastik
Som den første fastfoodkæde i Danmark er Sunset Boulevard ligeledes aktivt i gang med at udfase engangsplastik. I marts erstattede Sunset Boulevard plastikbestik med træbestik og fjernede plastiklåg og sugerør for spisende gæster i restauranterne.

Sunset Boulevard har sagt farvel til 3 mio. sugerør, 3 mio. sodavandslåg, 150.000 plastik salatbakker, 150.000 plastikknive, 150.000 plastikgafler og 150.000 plastikskeer om året.

Ifølge EU stammer 17 procent af det plastikaffald, der forurener Middelhavet, fra engangsservice. EU har varslet et forbud mod engangsartikler i plastik, men Sunset Boulevard vil ikke vente på, at det træder i kraft.

”Vi har også fulgt udviklingen og set, hvordan plastik forurener miljøet og havene. Vi ser ingen grund til at sidde på vores hænder og vente på, at andre træffer beslutninger, vi er klar til selv at træffe allerede nu. Dette er blot en start, og vi forventer at fortsætte udfasningen af plastik på mange andre fronter i vores restauranter, i takt med at der udvikles nye, mere miljøvenlige materialer,” siger Jens Broch.

I første omgang vil drive in-kunder stadig få sugerør og sodavands-låg i plastik, men Sunset Boulevard arbejder på at finde løsninger til bilister, så plastiklågene og plastiksugerørene kan udfases 100 procent.

Minimerer emballagemængde
Indsatsen mod en bæredygtig omstilling rammer også emballage. I juni fjernede Sunset Boulevard 1,1 mio. låg til æsken på de Hereford- og Brioche-burgere til gæster, der får maden serveret i restauranterne.

”Det er stadig praktisk, at gæstens mad er pakket forsvarligt ind, når man eksempelvis skal have den med i sin bil. Ved at differentiere mellem dine-in og take-away, sikrer vi, at vi ikke bruger flere ressourcer end højst nødvendigt og dermed minimerer affaldsmængden.”

”Vi har alle et ansvar for miljøet og den påvirkning, vi har på klimaet. Sunset Boulevard har som en større dansk virksomhed selvfølgelig også et ansvar Vi gør os ingen illusioner om konstante rækker af kvantespring, men ønsker at fortsætte arbejdet med mere miljørigtige løsninger, i takt med at de udvikles, og vores evne til at implementere dem styrkes,” afslutter Jens Broch.

Sunset Boulevard er en 100% dansk ejet virksomhed med 44 restauranter landet over samt en på Færøerne. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996.

Læs mere på www.sunset-boulevard.dk

Dette er blot en start, og vi forventer at fortsætte udfasningen af engangsplastik på mange andre fronter i vores restauranter, i takt med at der udvikles nye, mere miljøvenlige materialer

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: AREALER OG AREALANVENDELSE - HVAD ER FORSKELLENE, OG HVORFOR ER DE VIGTIGE?
li iw2
Podcast om investeringsure: Ekspertindblik fra Investment Watches

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large copy 2
Menneskeskabte klimaforandringer kræver ansvarlig handling nu
I en verden præget af åbenlyse klimaforandringer, ressourceknaphed og en voksende biodiversitetskrise, er det tydeligt, at vores nuværende...
Johs_2
Transportbranchen kører nu i retning af en større bæredygtighedsindsats
Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport,...
sign copy
En fornemmelse for fællesskab
I det moderne liv, der ofte kører i et højt gear, kan fællesskabet let komme i anden række, når hverdagens individuelle behov og hektiske...