Sponseret indhold

DSB’s nye værksteder bliver førende i den grønne omstilling

Sådan kommer DSB’s nye bæredygtige værksted ved Godsbanebanegården tæt på Københavns Hovedbanegård til at se ud. Det endelig design af værkstedet er dog ikke helt fastlagt endnu.

Af:

Med klare miljø- og klimamål for øje vil DSB fra 2023 løbende erstatte alle dieseldrevne tog med el-togsæt. Til at servicere de nye tog vil DSB tilmed bygge landets mest moderne værksteder, der bogstaveligt talt går efter guldet, når det gælder bæredygtighed.

Nye tog kræver nye værksteder. Og inden dette årti er omme, vil DSB’s gamle flåde af dieseldrevne tog være erstattet af helt nye el-togsæt, der skal bringe både DSB og Danmark ind i en grønnere og mere klimavenlig fremtid. Derfor bygger DSB nu tre spritnye værksteder, hvor bæredygtighed er i højeste fokus. Første spadestik til de nye værksteder forventes at ramme jorden i løbet af efteråret, og når de nye værksteder slår portene op, vil det være begyndelsen på en ny epoke i dansk togdrift og et farvel til de gamle værksteder, hvoraf flere har over 100 år på bag bagen. Det fortæller Programdirektør for værksteder i DSB, Torben Kronstam, der de sidste fire år har haft ansvaret for planlægningen og tilblivelsen af de nye værksteder.

”Når vi skal bygge fremtidens værksteder til fremtidens tog, så er det afgørende for os, at det bliver gjort på en så bæredygtig måde som muligt,” siger Torben Kronstam, der uddyber, at DSB bogstaveligt talt går efter guldet, når det kommer til bæredygtighed. Den store investering i nye el-tog og værksteder betyder desuden, at DSB er godt på vej mod at indfri flere af dets ambitiøse miljø- og klimamål, hvor virksomheden i 2030 skal være CO2-neutral, halvere energiforbruget, fjerne al partikeludledning fra togmotorer samt sikre, at mindst 90 procent af affaldet genanvendes. 

Går efter guldet
For at sikre, at byggeriet bliver så bæredygtigt som muligt, har DSB nemlig valgt at samarbejde med organisationen Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen via den såkaldte DGNB-certificeringsordning. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed, og med fokus på en lang række områder såsom energi- og vandforbrug, genbrug og arbejdsmiljø kan man med nye byggerier opnå forskellige niveauer af DGNB-certificeringer, og her er det altså niveauet ”Guld,” som DSB målrettet går efter. 

”Vores værksteder er nok de første i Danmark, der går efter at blive Guld-certificerede, og vi har valgt at gøre det for at vise for os selv og resten af verden, at det kan lade sig gøre at bygge værksteder, der lever op til nogle af de skrappeste krav til bæredygtighed,” fortæller Torben Kronstam

For at opnå en Guld-certificering kræver det eksempelvis, at DSB’s nye værksteder bygges på en måde, så byggematerialerne kan genbruges den dag, bygningen ikke længere skal stå. Samtidigt skal der også bruges genanvendte materialer i det nye byggeri.

”Derfor genanvender vi skærver fra tidligere spor, der knuses og bruges til de cirka 12 km. spor, der skal lægges på de nye værksteder. Det er langt mindre belastende for miljøet end at bryde nye skærver på Bornholm,” fortæller Torben Kronstam.

Derudover bliver regnvand genbrugt i toiletterne, grønne tage og forsinkelsesanlæg til regnvand skal mindste presset på kloaker, solceller laver strøm, og jord fra byggeriet skal bruges til støjisolerende volde omkring værkstederne, hvilket sparer både penge og CO2 sammenlignet med, at det skulle køres væk. I alt er der flere hundrede forskellige parametre, DSB i forbindelse med certificeringen og byggeriet skal tage stilling til.

”På den her måde er bæredygtighed ikke bare noget, man siger, man går op i. Byggeriet bliver målt og kontrolleret hele vejen igennem, og certificeringen er et bevis på, at vi tager det alvorligt,” siger Torben Kronstam.

Klar til brug fra 2025 
De nye værksteder bliver fordelt over landet, hvor det strategisk giver mest mening, fortæller Torben Kronstam. Det betyder blandt andet, at der er tænkt over placeringen i forhold til nærmeste station, så togene ikke skal køre længere end højst nødvendigt, Konkret bliver de nye værksteder bygget på henholdsvis Godsbanegården ved Københavns Hovedbanegård, i Brabrand ved Aarhus og i Mogenstrup sydøst for Næstved. I København og Næstved forventes de nye værksteder klar til brug i 2025, mens det ved Aarhus skal stå klar i 2027, hvor også elektrificering af togstrækningerne i Jylland ventes færdig.

De nye værksteder i København og Aarhus skal servicere de kommende el-togsæt fra Alstom, mens det ved Næstved skal tage sig af DSB’s dobbeltdækkere, Vectron-lokomotiverne og otte nyindkøbte vogne til den internationale trafik fra togproducenten Talgo. Derudover bliver det eksisterende værksted Helgoland på Østerbro i København renoveret, så det er klar til de nye el-tog fra Alstom fra 2023, og værkstedet i Kastrup beholdes også for nu. De øvrige værksteder, der bruges i dag, vil få reduceret eller flyttet nogle af sine aktiviteter, efterhånden som de nye står færdige.

Det betyder, at DSB i fremtiden vil have færre værksteder, men det opvejes af en anden fordel ved de nye tog, forklarer Torben Kronstam. En ny, ensartet og elektrisk togflåde kræver nemlig mindre vedligeholdelse end de gamle dieseltog. På den måde bidrager de nye tog både til mere bæredygtighed, når det gælder miljø og klima, men også når det kommer til DSB’s økonomi.  Begge dele, forklarer Torben Kronstam, er til gavn for kunderne og DSB’s muligheder for at tilbyde attraktive billetter og rejser til danskerne. 

”Samlet giver de nye elektriske tog og DSB’ store fokus på bæredygtighed et stærkt udgangspunkt for, at flere danskere vil vælge toget til som det mest bæredygtige transportvalg til rejsen,” siger Torben Kronstam.

DSB’s nye bæredygtige værksteder:

  • De nye bæredygtige værksteder bliver fordelt over landet, hvor det strategisk giver mest mening. 
  • Konkret bliver de nye værksteder bygget på henholdsvis Godsbanegården ved Københavns Hovedbanegård, i Brabrand ved Aarhus og i Mogenstrup sydøst for Næstved.
  • I København og Næstved forventes de nye værksteder klar til brug i 2025, mens det ved Aarhus skal stå klar i 2027, hvor også elektrificering af togstrækningerne i Jylland ventes færdig.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large copy 2
Menneskeskabte klimaforandringer kræver ansvarlig handling nu
I en verden præget af åbenlyse klimaforandringer, ressourceknaphed og en voksende biodiversitetskrise, er det tydeligt, at vores nuværende...
Johs_2
Transportbranchen kører nu i retning af en større bæredygtighedsindsats
Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport,...
sign copy
En fornemmelse for fællesskab
I det moderne liv, der ofte kører i et højt gear, kan fællesskabet let komme i anden række, når hverdagens individuelle behov og hektiske...