“Vi er bare små prikker i universet, men det er det, vi gør med vores liv, som skaber forandringen.” Ordene kom fra en elev i Sydgrønland. For Anette Molbech blev de stående – som en præcis forklaring på det arbejde, hun har viet sig til gennem mere end 15 år.
Med virksomheden Arctic Action udvikler hun projekter, der giver unge i Grønland mulighed for at formulere deres egne perspektiver – og blive taget alvorligt.
“Mit hjerte brænder virkelig for den nerve og drivkraft, som findes i unge mennesker mellem 15 og 25 år,” siger Anette Molbech. “Det er i den alder, man lægger fundamentet til sit voksenliv og sit engagement i samfundet.”
Ord, der bliver hørt
Arctic Action arbejder med taler, tekster, podcasts og visuelle fortællinger. Fællesnævneren er enkel: De unge skal selv sætte ord på deres liv. Og når det lykkes, kan effekten mærkes.
Ved Unge-Konferencen Future of Greenland den 6. maj 2026 stod tre unge talere på scenen. De talte om mod, rummelighed og om at tage ansvar for Grønlands samfund.
Reaktionen kom hurtigt. Landsstyreformand Jens Frederik Nielsen refererede til deres ord både i sin afsluttende tale på konferencen og i opslag på sociale medier samme dag.
“Det er tydeligt, at de unge bliver lyttet til, når landsstyreformanden citerer deres taler ordret, kan jeg næsten ikke ønske mig mere. Så føler jeg virkelig, at mange års arbejde med at give unge et talerør har båret frugt,” fortæller Anette Molbech.
Ejerskab gennem egne ord
Projekterne spænder bredt. I nogle forløb arbejder de unge med at formulere, hvad deres rettigheder betyder i deres eget liv. I andre dokumenterer de deres hverdag gennem fotografi. Og i talerskolerne lærer de at skrive og fremføre taler, der rammer et publikum.
“Når de selv sætter ord på deres rettigheder eller deres liv, får de et ejerskab,” siger Anette Molbech. “Det er noget helt andet end at læse om det i en bog.”
Arbejdet rækker også ind i den demokratiske samtale. Evnen til at formulere sig, lytte og blive lyttet til er afgørende – især for en generation, der vokser op med sociale medier som en central platform.
Et liv med store skift
Unge i Grønland vokser op under andre vilkår end mange unge i Danmark. For nogle begynder bevægelsen væk hjemmefra tidligt.
“Man er nødt til at flytte sig meget,” siger Anette Molbech. “Og det er ikke bare at tage toget. Nogle gange venter man på helikopteren i dagevis.”
Samtidig lever mange unge tæt på naturen og med stærke kulturelle rødder. Nogle går efter en akademisk vej. Andre vælger fangstlivet. Forskellene er store – og netop derfor er det vigtigt, at de selv får mulighed for at fortælle om deres liv.
“Det er meget mere interessant at høre fra en ung, hvordan de har det og ser på verden,” siger hun.
Ud over scenen
Effekten stopper ikke ved selve oplevelsen. Ved et arrangement i Operaen i København stod to gymnasieelever fra Nuuk foran en fyldt sal. Den ene talte om jagtens betydning for identitet. Den anden – på østgrønlandsk med dansk oversættelse – fortalte om betydningen af en lærer, der kan ændre retningen i et ungt liv. I år står en tredje gymnasieelev fra Nuuk i Operaen og skal holde tale om Spiralkampagnen. De oplevelser sætter spor.
“Det er, når budskaberne rammer et publikum, vi gerne vil nå, at arbejdet for alvor giver mening,” siger Anette Molbech.
Samtidig vokser noget hos de unge selv: modet til at stå frem og tro på, at deres stemme har værdi.
Partnerskaber, der løfter
Arctic Action arbejder tæt sammen med lokale aktører, uddannelsesinstitutioner og organisationer i Grønland. Samtidig spiller danske, nordiske og grønlandske fonde en afgørende rolle. Blandt dem er Sermeq puljen og Østifterne, som støtter flere aktuelle projekter – herunder talerskoler, hvor unge fra Grønland og Færøerne lærer at formulere sig og stå på scener, hvor deres stemmer bliver taget alvorligt.
“Hvis man vil skabe reel forandring, er man nødt til at arbejde på tværs af samfundets forskellige kræfter,” siger Anette Molbech.
Et af de projekter, hun stadig vender tilbage til, begyndte med et enkelt spørgsmål: Hvad har I brug for?
En gruppe unge i Østgrønland svarede: Et sted at være.
Resultatet blev ungdomshuset Igdlo i Tasiilaq. De unge var selv med til at designe det, og i dag fungerer det som et samlingspunkt i byen.
“Hvis jeg ikke havde spurgt dem, hvad de selv ville, var det måske aldrig blevet til noget,” siger Anette Molbech.
Arbejdet fortsætter
Arctic Action fortsætter med at udvikle nye projekter, hvor unge får mulighed for at tage ordet. Næste skridt er blandt andet at styrke forbindelsen mellem unge, der allerede har fundet deres stemme, og dem, der er på vej.
“Der findes masser af idéer og drivkraft,” siger Anette Molbech. “Det handler om at få det frem.”
Og ofte begynder det det samme sted: med et menneske, der bliver spurgt – og får plads til at svare.
