Sponseret indhold

Vores elforbrug er milevidt fra klimamål

!4.500.000.000.000 kilowatt-timer. Så svimlende et tal skal europæernes elforbrug op på, hvis EU skal leve op til sine klimaambitioner. Det handler om at skifte benzinbil og naturgasfyr ud med elbil og varmepumper eller fjernvarme. Men det går for langsomt med at erstatte kul, olie og naturgas med grøn strøm i opvarmning, industri og transport.

Elektrificeringen er i gang. Men lige nu tøffer vi afsted på en knallert, hvor vi ellers burde sidde i den hurtigste elbil med speederen helt i bund. Vi skal trykke på den store power knap, så vi fjerner CO2 i opvarmning, industri og transport og samtidig sikrer uafhængighed af fossile brændsler. Alt, der kan elektrificeres, skal elektrificeres, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.

Derfor var smilende også brede i den grønne erhvervsorganisation, da Europa-Kommissionen fremlagde Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan. Her sætter den et mål om, at 32 procent af den energi, der bliver brugt i EU i 2030, skal komme fra strøm.

Kommissionens egen fremskrivning viser, at andelen af elektricitet i det endelige energiforbrug vil blive fordoblet fra 25 procent i 2024 til cirka 50 procent i 2040. Derfor mener Green Power Denmark også for, at EU bør lande på et mål på 35 procent i 2030 i stedet for 32 procent.

Sådan et mål for elektrificering har vi kæmpet for længe. For det er, når vi bruger egenproduceret grøn strøm fra vindmøller og solceller i stedet for olie, kul og naturgas, at vi sikrer vores frihed, uafhængighed og sikkerhed, siger Martin Ingerslev.

Danmark mangler plan for elektrificering Ifølge Green Power Denmark bør den danske regering og Folketinget lade sig inspirere af udmeldingen fra EU og lave en plan for grøn strøm. Selv om forbruget af elektricitet i Danmark steg med cirka fem procent sidste år, er det stadig langt fra slet ikke nok. I dag dækker strøm kun 20 procent af det danske energiforbrug.

– I Danmark er vi dygtige til at udvikle grøn teknologi og producere CO2-fri strøm. Vi har alle muligheder for at blive Europas power house. Men det sker kun, hvis nogen bruger strømmen, og i øjeblikket truer det lave elforbrug udbygningen af vindmøller og solceller. Vi skal have produktion og forbrug til at spurte om kap – ellers kommer vi alt for sent i klimamål, og andre lande løber med de grønne investeringer, siger Martin Ingerslev og fortsætter: Elektricitet og energi skaber arbejdspladser i hele Danmark. Energibranchen er Danmarks næststørste eksportsektor efter life science og betaler store summer til statskassen til vores fælles velfærd.

Martin Ingerslev, cheføkonomo i Green Power Denmark

Afskaf komplekse puljesystemer
Industrien er et af de steder i samfundet, hvor potentialet for at erstatte fossile brændsler med grøn elektricitet er stort. Ifølge en kortlægning af Energistyrelsen kan der sættes strøm til mere end 90 procent af virksomhedernes energiforbrug.

Men ofte bremser bureaukratiske ansøgningspuljer og begrænset gennemsigtighed om tilgængeligheden af gode projekter. Derfor foreslår Green Power Denmark at afskaffe komplekse puljesystemer og i stedet indføre et grønt fradrag på for eksempel investeringer i elbaserede anlæg, varmepumper og elektriske processer.

– Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder gerne vil elektrificere. Men flere tøver med at tage skridtet, da det kan være en stor økonomisk investering her og nu. Derfor bør politikerne hjælpe og tilskynde virksomheder til at træffe det grønne og elektriske valg, siger Martin Ingerslev.
Elafgiften skal ned Tilbage til Bruxelles hvor Europa-Kommissionen også opfordrede medlemslandene til at reducere afgifterne i forbindelse med fremlæggelsen af Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan.

I Danmark er elafgiften på 90 øre pr. kWh inklusive moms, og det er en af de højeste i Europa. Green Power Denmark har længe foreslået politikerne gradvist at sænke afgiften og har anvist en konkret finansieringsmodel.

– Der er masser af gode argumenter for at sætte elafgiften ned. En nedsat elafgift vil få flere til at vælge grønne løsninger; det vil gøre det billigere at være dansker og give samfundsøkonomisk gevinst på en måde, der mindsker indkomstforskellene. Men alligevel betaler danskerne stadig Europas højeste elafgift, og ofte er elafgiften højere end selve strømprisen, siger Martin Ingerslev.

Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan en gennemsnitlig dansk familie spare over 3.000 kroner om året, hvis politikerne vælger at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau.

– Statslige afgifter på elektricitet er et levn fra den fossile fortid. Når vi skal bruge mere grøn elektricitet af hensyn til klimaet og vores sikkerhed, virker afgifterne mod hensigten, siger Martin Ingerslev.

Green Power Denmarks cheføkonom påpeger, at selvom danske politikere løbende har sat afgiften ned over de seneste år, burde de være endnu mere ambitiøse. Martin Ingerslev ser gerne, at regeringen og Folketinget sænker elafgiften til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre pr. kilowatt-time.
– Lige nu går vi med museskridt, og det dur ikke, når der skal fart i den grønne omstilling. Vi skal bruge syvmileskridt, siger Martin Ingerslev og uddyber:

En sænkelse af elafgiften til EU’s minimumsniveau motiverer forbrugerne til at bruge mere strøm, når den er grøn og gør samtidig prissignalet mere tydeligt. Det er en afgørende forudsætning for at øge fleksibelt elforbrug, der er vigtigt for den grønne omstilling. Jo mere fleksible forbrugerne er, desto nemmere og billigere bliver det at omstille hele energisystemet til grøn energi, samtidig med at det kan reducere behovet for investeringer i infrastruktur.

FAKTA

Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan en gennemsnitlig dansk familie spare over 3.000 kroner om året, hvis politikerne vælger at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau.

Vi skal trykke på den store power knap, så vi fjerner CO2 i opvarmning, industri og transport og samtidig sikrer uafhængighed af fossile brændsler. Alt, der kan elektrificeres, skal elektrificeres. Martin Ingerslev, cheføkonomo i Green Power Denmark

Seneste nyt

norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer

Mest læste på BusinessReview.dk

kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
cb8ae138-e8f0-43ac-b9e7-179b9c133b22
Kvantecomputere skal løse kerneproblem inden for lægemiddeludvikling
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
default
Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til salg for 630 mio. kr.
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi

Læs også

Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...