Sponseret indhold

LED-LYS gavner både klima, pengepung og arbejdsmiljø

Ved at skifte til LED-løsninger kan virksomheder ikke kun opnå meget store energibesparelser. Bedre arbejdsmiljø og databaseret overblik over brugen af lokaler og andre faciliteter er nogle af de andre fordele, der følger med. Og tilbagebetalingstiden har aldrig været kortere, forklarer bæredygtighedsrådgiver fra verdens største leverandør af belysning, Signify.

Virksomhedernes belysning bliver ofte både overset og undervurderet i hele debatten om klima og energibesparelser. Og det er synd, for der er et stort potentiale at tage af, og LED er en moden lys-teknologi med mange fordele.

”Belysning udgør cirka 12 procent af det samlede energiforbrug i verden, men når vi ser på, hvad der sidder af belysning i lagerhaller, kontorbygninger og andre steder i erhvervslivet, er der stadig meget konventionel belysning, og især i denne tid med energikrise bliver det tydeligere for virksomhederne, at det koster ekstra at have konventionelle lyskilder siddende,” siger Charlotte Krogh, Sustainability Advisor i Signify.

Vejen mod CO2-neutralitet
Signify er det nye virksomhedsnavn for Philips Lighting. Signify er verdensførende inden for belysning og sælger produkter og løsninger under brands som Philips, Interact, Philips Hue, Color Kinetics og WiZ. Fællesnævnerne er LED-belysning og muligheden for intelligent styring i smarte løsninger, der både sparer energi og skaber bedre arbejdsmiljø.

Gennem sine moderne lys-løsninger hjælper Signify’s 37.000 medarbejdere i over 70 lande deres kunder på vejen mod CO2-neutralitet – hvilket Signify selv har været siden september 2020 i drift og produktion.

Lys med kviksølv bliver ulovlige
Ifølge Charlotte Krogh vil virksomheders brug af energioptimeret LED-belysning sikkert få et solidt skub i den rigtige retning som følge af et nyt EU-direktiv, som fra 2023 til 2035 skal udfase kviksølv i lyskilder. Dermed bliver for eksempel de meget udbredte T5- og T8-lysstofrør ulovlige at producere. Det er fortsat tilladt at købe T5- og T8-lyskilder fra eksisterende lagre og at anvende de lyskilder, man har installeret.

”Kombinationen af høje energipriser og nye lovkrav gør det oplagt for virksomhederne at få udskiftet sin konventionelle belysning og høste nogle af de mange fordele, som LED-belysning giver.”

Enorm energibesparelse
Først og fremmest er der energioptimeringen, forklarer Charlotte Krogh.

”Bare ved at skifte den konventionelle lyskilde ud med LED kan du opnå en energibesparelse på 50 procent, og hvis du ydermere sætter intelligent styring på, kan du opnå en besparelse på 80-90 procent af dit energiforbrug, så det er enorme besparelser, der er tale om. Det er en lavthængende frugt, som mange virksomheder har plukket, men der er også stadig mange, der mangler at gøre det. I forhold til mange andre energioptimeringer er lys jo noget af det nemmeste at have med at gøre.”

Trivsel og arbejdsmiljø
En gevinst ved intelligent LED-belysning, som mange stadig overser, er muligheden for at monitorere virksomhedens brug af sine forskellige arealer gennem analyse af data fra LED-belysningen.

”Hvis vi vil opnå vores klimamålsætninger, handler det ikke kun om at udskifte belysning, men også om at minimere de arealer, vi bruger energi på at opvarme og oplyse, og der kan intelligent LED hjælpe os med at blive klogere og træffe gode beslutninger på et så at sige oplyst grundlag.”

LED gavner også trivslen og arbejdsmiljøet – ikke mindst når den styres intelligent. Det dokumenterer stadig flere cases i skoler, på kontorer og i produktionshaller.

”Med LED-lys kan du i langt højere grad tilpasse belysningen den enkelte arbejdssituation eller medarbejder. Der er noget aldersbetinget i dit behov for lys, for eksempel hvordan du oplever blænding og overgangen fra mørke til lys, men der er mange andre individuelle faktorer på spil. Urmennesket i os foretrækker naturligt lys, men på vores breddegrader opholder vi os indendørs 90 procent af tiden. Når intelligente LED-løsninger indstilles til at efterligne det naturlige sollys, har det vist sig at have markant effekt på trivslen i et lokale. I et klasseværelse er der mindre uro, og eleverne performer bedre. Du bliver også træt i hovedet af at arbejde i otte timer i en produktionshal under konventionelle lysstofrør, der flimrer.”

Favorabel tilbagebetalingstid
Det kan være en stor investering at skifte fra konventionel belysning til LED, men ifølge Charlotte Krogh har tilbagebetalingstiderne aldrig været så favorable, som de er i øjeblikket.

”Jeg så forleden regnestykket for belysningen i en produktionshal, hvor produktionen kørte 24/7. Hvor total udskiftning til LED tidligere ville have en tilbagebetalingstid på lidt over 8 år, var tilbagebetalingstiden nu nede på 2,3 år. Det er en udgift her og nu, men tjener sig hurtigt hjem, og det gamle argument om, at vi gør det, når lyskilden alligevel går og skal skiftes, holder ikke længere.”

Kombinationen af høje energipriser og nye lovkrav gør det oplagt for virksomhederne at få udskiftet konventionelle belysning og høste nogle af de mange fordele, som LED-belysning giver.

Seneste nyt

Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer
Renovering--
Renoveringspuljen

Mest læste på BusinessReview.dk

kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
ellen-marie-friis1-NHltVW9uTk90N3F0TkhoREUyTkpSU3R0NTEwPQ2
Status for CSRD og hvad med de nye bæredygtighedsstandarder?
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...
9722b003-1868-4e31-ad0d-c6ab88b50f29
CO2 som råvare: Konsortium skal udvikle prototyper på fremtidens mad
Et banebrydende konsortium, der arbejder på at omdanne CO₂ til næringsrige fødevarer, går nu ind i en ny fase. Her skal de mest lovende...