Sponseret indhold

House of Water: Her samles verden om vandets løsninger

Kim Nøhr Skibsted, CEO for Poul Due Jensen Fonden, i forbindelse med offentliggørelsen af House of Water projektet

Af:

Vand er en af de mest fundamentale ressourcer, vi har – forudsætningen for alt liv. Alligevel er det en ressource, vi i høj grad tager for givet. I mange lande er prisen for vand så lav, at forbruget sjældent bliver tænkt ind i hverdagen. Først når forsyningen svigter, opdager man for alvor, hvor sårbar man er.

Klimaforandringerne har gjort vandudfordringerne mere presserende end nogensinde. Flere steder opleves ekstreme perioder med tørke, andre steder oversvømmelser, der ødelægger boliger, infrastruktur og natur. Og konsekvenserne rammer på tværs af sektorer – ikke mindst fødevareproduktion og spildevandshåndtering.

”70 procent af verdens vand bliver brugt til fødevareproduktion, så det er ikke kun vand til at drikke, men hele vores fødevareproduktion, der er afhængig af vand. Samtidig bliver 80 procent af verdens spildevand fortsat udledt urenset,” forklarer Ulla Sparre, CEO i Water Valley Denmark. Water Valley Denmark er en innovationsalliance af vandteknologivirksomheder, forsyninger og videninstitutioner, der samarbejder om løsning af disse udfordringer og samtidigt positionerer Danmark som førende vandteknologination

Danmark har unikke kompetencer inden for vandteknologi, effektiv forvaltning og bæredygtige løsninger., der gavner både nationalt men i høj grad også rækker langt ud over landets grænser. House of Water er et projekt søsat af Grundfos og Poul Due Jensen Fonden for at skabe en ramme for de unikke innovationspartnerskaber, Danmark står i spidsen for.

”Vi vil skabe et sted, hvor man kan opleve danske vandløsninger i fuld skala, se dem i drift og samtidig være med til at udvikle nye. Det kræver, at vi samler de rigtige aktører – forskere, startups, virksomheder, beslutningstagere og borgere – om at finde vejene frem,” siger Ebbe Kruse Vestergaard, Programchef for Forskning og Innovation, Poul Due Jensen Fonden.

En ny global hub for vandløsninger
Projektet ledes af Water Valley Denmark for at sikre involvering af hele det danske økosystem, med finansiering fra Grundfos Fonden.
House of Water bliver en central del af den kommende Water Village på Pier 3 i Aarhus – et internationalt samlingspunkt, hvor forskning, teknologi, kultur og borgerinddragelse smelter sammen om én fælles mission: at udvikle og udbrede løsninger på de globale vandudfordringer.
Behovet for nye løsninger er ikke teoretisk – det er en realitet her og nu. Ulla Sparre nævner eksemplet Californien, hvor store dele af vandforsyningen tidligere kom fra Sierra Nevadas smeltevand. I dag er sneen væk mange steder, og dermed også vandet. I Sydeuropa kæmper landbruget med tørke, og i byer over hele verden betyder ekstrem regn dyre skader på bygninger og veje.

Spildevand er en anden central udfordring. Globalt udledes fortsat store mængder urenset, og under rensning kan der slippe klimagasser ud, der er endnu mere skadelige end CO₂. Her har Danmark gode løsninger, der kan bidrage positivt til verdens miljø- og klimaudfordringer.
”Vi skal blive bedre til at tænke cirkulært,” siger Ebbe Kruse. ”Det handler ikke nødvendigvis om, at vi skal drikke renset spildevand – men om at bruge det dér, hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendig. Til rengøring, køling, industriprocesser. Hver dråbe vi genanvender, frigiver rent vand til de steder, hvor det er allermest nødvendigt.”

Danmark som rollemodel
I Danmark har vi tradition for at betale for vandforbruget – en praksis, der har skabt en kultur med høj bevidsthed, der før at vi er opmærksomme på vores forbrug. Mange steder i verden er det anderledes, og netop derfor kommer delegationer fra hele kloden for at lære af de danske løsninger.
House of Water skal være stedet, hvor den viden bliver præsenteret, demonstreret og videreudviklet. Her skal besøgende kunne opleve alt fra intelligente styringssystemer til spildevandsløsninger, der reducerer udledningen af klimagasser.

”Vi ønsker at invitere startups fra hele verden, give dem adgang til testfaciliteter og lade dem udvikle sammen med os. Det kan være svært at teste nye teknologier på det rigtige vandforsyningsnet, så vi vil skabe muligheder for både fysisk afprøvning og digitale simuleringer,” fortæller Ulla Sparre.

Et vigtigt element er at engagere helt almindelige mennesker – fra skolebørn til pensionister – i forståelsen af vandets
betydning. Placeringen på de havnenære områder ved Pier 3 giver oplagte muligheder for at bringe viden og oplevelser ud i byrummet.

”Vi vil invitere folk ind til at opleve, hvordan vandkvalitet påvirker deres hverdag. Det kan være alt fra, hvordan man bedst passer på vores vand, så der er sikret rent vand i fremtiden til hvordan man undgår oversvømmelser i gaderne,” siger Ulla Sparre. Vi vil gerne nå bredt ud, fra skoleklasser, til beboere og internationale delegationer. Havneområdet er et unikt sted at udvikle, teste og vise nye muligheder.

Borgerinddragelsen skal også være aktiv. Water Valley Denmark arbejder med såkaldt åben innovation, hvor virksomheder og forskere udvikler løsninger sammen. Det kan være idéworkshops, testprojekter eller events, hvor man kan se teknologien på tæt hold.

Sådan bliver visionen til virkelighed
Lige nu er arbejdet med at definere husets ”byggeklodser” i fuld gang. Huset skal rumme alt fra test- og demofaciliteter til interaktive udstillinger, forskningszoner og mødesteder for internationale samarbejder.

Målet er at være klar til første spadestik inden for halvandet til to år. Indtil da skal partnerskaber, fonde og investorer på plads – og de første aktiviteter skydes i gang allerede før bygningen står færdig, så momentum holdes.

House of Water er ikke tænkt som et midlertidigt projekt, men som en platform, der kan udvikle sig i takt med verdens behov.
”Vi vil tiltrække talent til vandsektoren, få flere unge til at interessere sig for vandteknologi og styrke forskningsmiljøerne. Og så vil vi skabe et sted, hvor borgere og fagfolk mødes – også internationalt – for at dele idéer og skabe løsninger sammen,” siger Ulla Sparre.
Hun understreger, at hvis vi ikke handler, kan vandmangel blive en realitet – også i Danmark. Allerede nu har enkelte områder oplevet knaphed, og store virksomheder i vandfattige regioner har mærket begrænsninger på produktionen.

”Vi kan ikke tage for givet, at vi bare kan åbne for hanen i morgen. House of Water er vores bud på, hvordan vi kan sikre vand til fremtidige generationer – men vi skal starte nu.”

Seneste nyt

brls090226__
Når forskning, kapital og virksomheder skal arbejde som én værdikæde
200126_EDC_1292
Størst i Nordsjælland: EDC Erhverv Poul Erik Bech slår sig sammen med danbolig Erhverv Hillerød og fordobler styrken
Simone Ørum Holmbo_0605
EjendomDanmark: Ny lovgivning for digital kommunikation mangler realitetssans
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
Strøget
RD: Ejendomsmarkedet er stabilt og godt, men der er en mystisk sitren

Mest læste på BusinessReview.dk

BRL 020625 Foto 2
Kampen om talenterne i dansk life science
kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
20251031_145010
Et opgør med engangskulturen - sådan skal emballagen gentænkes
businesswoman with team on meeting in office
Slip den indre leder løs
Redaktionel bæredygtighed credit Food Nation
Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer
346A0458
El scooteren – A NIU way forward
Branchechef_Lærke_Flader_DanskElbilAlliance_FotoAdamSund
Ladeinfrastrukturen skal smart fra start
3-DSC06991
Bredt udvalg i Ole Lynggaard smykker

Læs også

Diplom1
Sådan gør en dansk brillevirksomhed ESG konkret – uden at drukne i excelark
For mange mindre virksomheder føles ESG som et bjerg af krav, akronymer og excelark. Men i praksis kan arbejdet være en løftestang:...
9722b003-1868-4e31-ad0d-c6ab88b50f29
CO2 som råvare: Konsortium skal udvikle prototyper på fremtidens mad
Et banebrydende konsortium, der arbejder på at omdanne CO₂ til næringsrige fødevarer, går nu ind i en ny fase. Her skal de mest lovende...
fcf5f10f-6ab0-488f-b32c-d98190810b6f
DANSK METAL: Ny analyse viser stort potentiale for nye arbejdspladser inden for biosolutions
Ny analyse viser stort vækstpotentiale i biosolutions. Regeringens vækstteam skal nu komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan...