Sponseret indhold

Grøn strøm er sikker energi i en usikker verden

Indvielse af St.Soels. Parken består af syv Vestas V126 3,6 MW vindmøller og 16 MW bifacielle solceller med tracker-system. Tilsammen vil møllerne og solcellerne forsyne 25.000 husstande med grøn strøm. På billedet: Jens Rasmussen Kristian Jensen Anne Paulin ================ EUROWIND

Af Kristian Jensen,
adm. direktør, Green Power Denmark

Vi lever i uforudsigelige tider. Usikre tider. Listen af ting, der i disse måneder og år ryster verdensordenen, synes at blive længere og længere. Den verdensorden, som Europa og USA har bygget op siden afslutningen på Anden Verdenskrig, står måske over for sin afslutning. Troen på, at vi gennem øget samhandel og gensidig afhængighed skaber en rigere og fredeligere verden, vakler. Og forestillingen om, at den afhængighed, som import af energi skaber, kan eksistere uafhængigt af geopolitiske spændinger, er krakeleret. Vi så, hvordan Europas afhængighed af russisk naturgas gav Putin mulighed for at presse os. Vi stod imod, men det holdt hårdt.

Mere end nogensinde før har vi brug for en stærk og handlekraftig energipolitik – både i Danmark og Europa. Borgere og virksomheder skal have sikker energi i en usikker verden. Det kan ikke være energi, hvor vi er afhængige af tredjelande, som vi måske ikke deler verdenssyn med.
Behov for politisk plan for grøn strøm Derfor glæder jeg mig over, at Europa-Kommissionen har taget Green Power Denmarks forslag om et europæisk mål for elektrificering med i Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan. Kommissionens mål lyder på, at 32 procent af den energi, der bliver brugt i EU i 2030, skal komme fra strøm.

Sådan et mål for elektrificering har vi kæmpet for længe. For det er, når vi bruger egenproduceret grøn strøm fra vindmøller og solceller i stedet for olie, kul og naturgas, at vi sikrer vores frihed, uafhængighed, konkurrencekraft og sikkerhed.

Jeg håber, at de danske politikere lader sig inspirere af udmeldingen fra EU og laver en plan for grøn strøm. Selv om forbruget af elektricitet her i landet steg med cirka fem procent sidste år, er det slet ikke nok. I dag dækker strøm kun 20 procent af det danske energiforbrug. Vi kan og skal gøre det bedre.

Regeringen og Folketinget skal tilskynde forbrugerne til at skrotte olie- og naturgasfyr, der skal gang i elektrificeringen af industrien, og vi skal fortsætte den grønne omstilling af personbiler og lastbiler. Samtidig skal vi sikre rette rammer for udbygning af vindmøller og solceller samt elnet, så den grønne strøm kan flyde på tværs af grænser og ud til forbrugerne.

Grøn energi giver gode liv
Vores usikre verden minder os om dét, vi nok godt vidste: At energi ikke bare er energi. Nej, energi er højspændt sikkerhedspolitik. Fossil energi truer vores frihed og sikkerhed. Her er grøn omstilling vores våben, og elektrificering er vores ammunition.

Selvom overgangen fra ét fossilt energisystem til et grønt er krævende og medfører investeringer på kort og mellemlangsigt, er det åbenlyst, at Danmark og resten af Europa ikke kan leve med en situation, hvor vi er afhængige af at importere store mængder energi. Grøn energi fra sol og vind giver lavere energiregninger og styrker Europas konkurrenceevne. Det har virksomheder som Egetæpper og Arla vist, og andre vil følge efter. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være med at omstille os. Alternativet vil gøre os fattige og ufrie.

Allerede i dag skaber elektricitet og energi arbejdspladser i hele Danmark. Over 100.000 tjener deres månedsløn ved at arbejde i energibranchen. To ud af tre ansatte i energisektoren bor og arbejder vest for Storebælt.

Energibranchen er Danmarks næststørste eksportsektor og betaler store summer i statskassen til vores fælles velfærd. Vi risikerer at bremse den udvikling og gå glip af andre grønne gevinster, hvis ikke vi trykker power-knappen helt i bund.

Udover sikkerhed, beskæftigelse, vækst og klima gavner transformationen fra et samfund drevet på fossil energi til grøn energi borgernes energiregning og virksomhedernes konkurrenceevne. Europæiske virksomheder betaler meget mere for energi end for eksempel deres amerikanske konkurrenter, og det svækker vores konkurrenceevne. Vores analyser viser, at de forbrugere, der har skiftet til en elbil og skrottet gasfyret, sparer godt 14.000 kr. på energiregningen om året.

Grøn energi giver gode liv. Et trygt liv. Et rigt liv. Et sundere liv. Og en sikker fremtid.

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
Mads Helleberg Dorff, chef DI Vand
Danmark skal styrke sin position i den globale vandsektor
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Muligheden for fri lejefastsættelse i nyopførte bygninger
Mette Jensen copy
It er absolut for kvinder
Grøn side 023 - fritlagt copy
Dygtige ledere balancerer digital innovation med menneskelig forståelse
Klimafaktura 1
Nyt samarbejde skal øge genbrug af byggematerialer

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...