Sponseret indhold

Den danske elforsyning er under pres! Batterilagringssystemer kan sikre forsyningssikkerheden

Energy storage power station, solar power station and wind power station at sunrise

Danmark har længe været kendt for sin høje produktivitet og stabile energiforsyning. Men nu er der revner i fundamentet. Med en elektrificering, der buldrer frem, og et voksende pres på elnettet, stiller mange det samme spørgsmål: Kan vi blive ved med at holde lyset tændt og maskinerne kørende?

”Elforsyningssikkerhed er afgørende for at fastholde Danmarks høje produktivitetsniveau. Når strømmen bliver ustabil, risikerer vi, at virksomheder ikke kan levere, og at kritisk infrastruktur svigter. Vi skal handle nu for at sikre, at det ikke sker,” lyder det klart fra HyBESS’ nye CEO, Jacob Hedegaard Christensen.

Det nyetablerede firma HyBESS er skabt for at levere løsninger, der kan imødekomme netop disse udfordringer. Med ekspertise inden for batterilagringssystemer (BESS) er deres mission at sikre en stabil energiforsyning til både virksomheder og kritisk infrastruktur.

Når strømmen bliver en knap ressource
Elektrificeringen af Danmark er ikke bare en ambition – det er en realitet. Men med ambitionen følger udfordringer.
Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kan Danmark allerede i 2030 stå over for op til 53 timers strømudfald om året. Og vi er ikke alene. Også nabolande som Sverige og Tyskland kæmper med lignende problemer, hvilket gør vores afhængighed af udenlandsk strøm mere risikabel end nogensinde før.

”Vi har tidligere taget stabil strøm for givet, men det kan vi ikke længere. Situationen kræver, at vi ser fremad og investerer i løsninger, der kan sikre både vores produktion og kritiske funktioner som hospitaler og vandforsyning,” forklarer Jacob Hedegaard Christensen.

Batterierne, der kan redde energinetværket
Batterilagringssystemer – også kendt som BESS. Det er teknologien, der kan udjævne spændingsfald og ustabil frekvens, lagre overskydende energi og sikre, at strømmen ikke svigter, når vi har mest brug for den.

“Med BESS kan vi undgå de spændingsdyk, der får alt fra MR-scannere til tekniske systemer til at gå i stå. Teknologien giver en stabil strømforsyning, som kan holde de mest kritiske dele af vores infrastruktur i gang,” forklarer Jacob Hedegaard Christensen. Og det er ikke kun kritisk infrastruktur såsom transport og lufthavne, der kan have gavn af teknologien. Også danske produktionsvirksomheder kan beskytte sig mod dyre produktionsnedbrud.

Jacob Hedegaard Christensen, CEO

Konkurrenceevne og økonomiske gevinster
Men batterierne kan mere end blot sikre stabil strøm. De kan også skære i produktionsomkostningerne og hjælpe virksomheder med at udnytte billig energi, når den er tilgængelig.

Derudover bidrager teknologien til den grønne omstilling ved at gøre det muligt at lagre energi fra sol og vind til senere brug.
“Det handler ikke kun om at holde maskinerne kørende. Det handler også om at sikre, at danske virksomheder kan konkurrere på verdensmarkedet. Med BESS kan vi ruste os til fremtiden – både økonomisk og miljømæssigt,” siger Jacob
Hedegaard Christensen.

ESG-rapportering
I lyset af det nye ESG-direktiv kan det for mange virksomheder være en strategisk fordel at integrere løsninger som BESS i deres energiforsyning. Dette vil ikke kun bidrage til at optimere energiudnyttelsen, men også hjælpe med at opnå det højeste niveau af miljøcertificering, hvilket er en vigtig del af at overholde kravene for at være en bæredygtighed og troværdig virksomhed.

Et fælles ansvar
Hos HyBESS er der ingen tvivl om, at fremtiden kræver samarbejde. Politikere, energiselskaber og virksomheder skal trække i samme retning for at sikre, at Danmark fortsat kan være et produktionsland med stabil og grøn energi.

“Vi har brug for politisk handling og investeringer i infrastrukturen. Forsyningssikkerhed er ikke kun et teknologisk spørgsmål – det er et fælles ansvar. Vi har travlt, hvis vi skal undgå udfald og sikre, at Danmark står stærkt i fremtiden,” afslutter Jacob Hedegaard Christensen.

Udvikling i timer og størrelse af strømafbrydelser

2030 2025 2040
Antal timer med strømafbrydelser i et presset vejr/år 53 tímer 93 timer 121 timer
Effektmangel i den værste time i et presset vejr/år 2,6 GW 4,8 GW 6,2 GW

 

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme
DSC07318
Giv de gode fortællinger videre

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

FAKTA

Hvad er BESS?
Batterilagringssystemer (BESS) er teknologi, der gør det muligt at lagre elektricitet fra vedvarende energikilder som sol og vind og levere den, når der er behov. Systemet udjævner også spændingsudsving og sikrer stabilitet.

Fordele ved BESS-teknologi
Beskytter mod strømudfald og spændingsdyk, især i kritisk infrastruktur som hospitaler og vandværker.
Reducerer produktionsstop og giver mulighed for at udnytte billig strøm, når den er tilgængelig. Optimerer udnyttelsen af vedvarende energi og reducerer CO₂-udledningen.

HyBESS’ løsning
HyBESS leverer komplette BESS-løsninger fra 0,25 MW til 5 MW, designet til at sikre energiforsyningen for både virksomheder og kritisk infrastruktur.

Læs mere på www.HyBESS.dk

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...