Sponseret indhold

Dansk virksomhed dominerer den globale vindkraft

RecyclableBlade er verdens første genanvendelige vinge, som er opfundet og produceret hos Siemens Gamesa i Aalborg.

Af:

Siemens Gamesa, som har sit danske hovedkontor i Brande, er en af verdens største aktører inden for vindkraft. Således er man absolut markedsledende, når det gælder havvindmøller. Virksomheden håber også på at blive en markant aktør i EU’s planer for vindkraft i Nordsøen, den såkaldte Esbjerg aftale.

Den grønne omstilling er i fuld gang, og det er en omstilling, virksomheden Siemens Gamesa med dansk hovedkontor i Brande og globalt hovedkontor i Bilbao i Spanien gerne vil være en del af. Faktisk er den allerede en af verdens største indenfor vindkraft, men selv om både produktion og udvikling af nye havvindmøller sker i Danmark, lige som det er i Danmark man har den største medarbejdermæssige repræsentation, er virksomheden mest kendt i udlandet. Blandt andet fordi 97 pct. af vindmøllerne går til eksport.

”På baggrund af den nyligt indgåede aftale fra EU-topmødet i Esbjerg i forbindelse med planer for en øget indsats omkring havvindenergi i Nordsøen, håber vi imidlertid at øge vores tilstedeværelse i danskernes bevidsthed. Det siger Torben Bang, der er administrerende direktør i Siemens Gamesa A/S. Netop Esbjerg er i forvejen en central position for virksomhedens offshore aktiviteter. Desuden har man lokationer i Aalborg og i Vejle.

Har aktiviteter i 60 lande
Historisk set udspringer Siemens Gamesa fra virksomheden Danregn, der producerede vandingsanlæg til landbruget. I 1980 satsede man på et dengang helt nyt forretningsområde, der hed vindkraft og vindmøller. I 2004 blev virksomheden opkøbt af Siemens, og i 2017 fusionerede man med den spanske vindmølleproducent Gamesa, hvilket betyder, at man i dag er et globalt selskab med aktiviteter i 60 lande.

”Med 25.000 ansatte verden over, heraf de 5.500 i Danmark, beskæftiger vi faktisk flere medarbejdere end nogen anden i den danske vindbranche, hvilket nok ikke så mange er klar over. Globalt set har vi installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 125 gigawatt, svarende til cirka 12 gange danskernes årlige elforbrug”, fortæller Torben Bang videre, idet han føjer til, at vingerne til virksomhedens havmøller produceres i Ålborg, hvilket gør Siemens Gamesa til regionens største ikke-offentlige arbejdsplads.

Vision om en fossilfri verden
Netop det, at virksomheden i dag har et internationalt aftryk, glæder direktør Torben Bang. I Danmark har man således 75 forskellige nationaliteter ansat, og omkring 1.000 af medarbejderne har ikke dansk pas. Det er for ham vigtigt set ud fra Siemens Gamesas vision om at udgøre en vigtig del af den værdikæde, der skal være med til at gøre verden fri for fossile brændstoffer.

”Vi arbejder ud fra mottoet ”Clean Energy for Generations to Come”. Samtidig lever vi i en tid, hvor vi ikke længere kan tage energi for givet. Situationen i øst har været medvirkende til, at accelerere vejen væk fra olie, kul eller gas, og i dag har vi en moden vindkraftindustri, der kan levere miljørigtig og grøn energi, der er billigere end den, de fossile brændstoffer kan levere”, siger Torben Bang videre.

Omstillingen går for langsomt
Samtidig leverer han dog et indspark til de EU-ledere, der i maj måned indgik den ambitiøse aftale i Esbjerg. Målet er at installere 32 gigawatt vindkraft om året, men som det ser ud lige nu, og som det kommer til at se ud de kommende år, installeres der i gennemsnit ikke mere end 18 gigawatt om året. Ambitionerne er der, men det altså alt for langsomt med at føre dem ud i livet.

”Det skyldes blandt andet, at det er alt for tidskrævende og kompliceret at få de nødvendige tilladelser. Vi er nødt til som samfund at forstå, at vi alle har et ansvar for den grønne fremtid – det er vi nødt til at være indstillet på. Det skylder vi ganske enkelt vores efterkommere”, slutter Torben Bang.

Har taget skridtet ind i fremtiden
Da Danregn i 1980 gik ind i vindkraft, havde vindmøllerne en kapacitet på 22 kilowatt. I dag har de største møller i Siemens Gamesas produktsortiment en kapacitet på 14.000 kilowatt. Det gælder blandt andet testmøllen i Østerild, der med sine 271,4 meter er verdens højeste. En rotation producerer lige så meget strøm, som det kræver at oplade en elbil. Udviklingen over de seneste godt 40 år har altså været fantastisk.

Siemens Gamesa har imidlertid også taget det næste skridt ind i den grønne omstilling, nemlig det skridt, der hedder Power-to-X, hvor vindenergi omdannes til eksempelvis flydende brændstof til fly- og skibstrafikken eller brint til vores biler. Således kører der allerede i dag 200 brinttaxaer rundt i København, hvor Siemens Gamesa er leverandør af brinten.

Samtidig satser virksomheden på at blive en markant spiller i EU’s vindkraft projekt for Nordsøen, hvor der frem mod 2050 i alt skal opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på 150 gigawatt. På verdensplan er Siemens Gamesa allerede den største aktør på det område, for når det gælder havvindmøller, tegner man sig for 65 pct. af den installerede kapacitet uden for Kina.

Læs mere på www.siemensgamesa.com

På baggrund af den nyligt indgåede aftale fra EU-topmødet i Esbjerg i forbindelse med planer for en øget indsats omkring vindenergi i Nordsøen, håber vi at øge vores tilstedeværelse i danskernes bevidsthed

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large copy 2
Menneskeskabte klimaforandringer kræver ansvarlig handling nu
I en verden præget af åbenlyse klimaforandringer, ressourceknaphed og en voksende biodiversitetskrise, er det tydeligt, at vores nuværende...
Johs_2
Transportbranchen kører nu i retning af en større bæredygtighedsindsats
Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport,...
sign copy
En fornemmelse for fællesskab
I det moderne liv, der ofte kører i et højt gear, kan fællesskabet let komme i anden række, når hverdagens individuelle behov og hektiske...