Sponseret indhold

Dansk Industris vandchef takker af – for nu

Om kort tid fratræder jeg som chef for DI Vand efter seks år. Det er vemodigt, men jeg er også fyldt med optimisme.

Nok står verden over for enorme vandudfordringer som følge af klimaændringer, befolkningsvækst og et eksponentielt stigende vandforbrug i industri og energi. Nok taler tallene deres eget tydelige sprog: 80 pct. af verdens spildevand udledes ubehandlet og halvdelen af klodens befolkning lever nu i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder, lange tørkeperioder og urent drikkevand. Og derudover lever op mod 2 mia. mennesker i risiko for klimaskabte oversvømmelser.

Men vi kan noget særligt i Danmark på vandområdet. Verden kigger til os for at finde løsninger på en lang række af verdens vandproblemer. Antallet af udenlandske delegationer, som jeg har taget imod over de seneste år og internationale samarbejder, som vi har fået op at stå er enormt. Og når det er sagt: Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Vi er presset på eksporten, på antallet af patenter og videnskabelige publikationer.
Der afdækkes løbende flere og mere alvorlige forureninger af vandmiljøet og vores drikkevand. Ekstrem nedbør truer vores byer og boliger. Og ny teknologi kræver enorme mængder vand f.eks. produktion af mikrochips og køling af datacentre. Dette i en tid, hvor rent vand bliver mere og mere sparsomt.

Alligevel er jeg optimistisk, og vi skal ikke tale os selv ned. Samarbejdet i DI Vand og på tværs af vandsektoren viser, at vi har rykket os herhjemme. Over de seneste seks år er vi lykkedes med rigtig meget. En eksportstrategi for vand, en Afrikastrategi vandfokus, en vandstrategi fra EU-hovedsædet, styrket EU-regulering, et Erhvervsfyrtårn for vandteknologi, en ny tilgang til økonomisk regulering og meget mere. Derudover har vi afholdt mange roundtables og konferencer.

Siden 2019 er vi blevet en respekteret og betydende stemme i det danske vandlandskab. DI Vand er vækstet fra 19 til ca. 70 medlemmer og DI Vand er fremtidssikret og står stærkt – og med arbejdet om DI’s 2050 vision og handleplan, har vi sat skub i spændende fremtidsrettede aktiviteter:
Vi ønsker, at Danmark styrker sin rolle som global frontløber med et sundt vandmiljø som løftestang for klimaindsats, biodiversitet og grøn vækst.
Bæredygtige vandløsninger skal blive standard, og rent vand, klimatilpasning og økonomisk vækst skal gå hånd i hånd. Danmark skal fungere som et grønt laboratorium, hvor teknologier testes, skaleres og omsættes til globalt relevante eksportmuligheder.

Dette kan forhåbentligt sætte skub i planerne om en samlet national strategi på vand, som vi har været talerør for de seneste mange år.
Vi er på ingen måde i mål, og fremtiden for den danske vandsektor er udfordret, men vi er lykkedes med rigtig meget i DI Vand, og det er et godt udgangspunkt. På det bagtæppe må jeg rose en række af Dansk Industris medlemmer for at være forud for deres tid, da de i 2019 etablerede DI Vand. Formålet skulle være at fremme bæredygtig vandforvaltning og -teknologi nationalt og globalt gennem en øget eksport.

Det var rigtig set, og i dag står vi et bedre sted og er mere rustet til fremtidens udfordringer. Derfor er det naturligvis vedmodigt at give DI Vand videre, men det sker på et super stærkt grundlag, og så kan det ikke gøres bedre. Afslutningsvist også mange tak til de eksterne aktører i ministerier, organisationer og internationale institutioner, som har gjort arbejdet i DI Vand spændende.

Vi ses!

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
_S0A0395
Nye tider på Admiral Hotel
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
CF178400
Succes sidder lige i solar plexus

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...