Sponseret indhold

Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv

Sindre Bornstein, Direktør, Nordic Innovation og Peter Munch-Madsen, Senior Innovationsrådgiver, Nordic Innovation. LOOP Forum 2025. Fotograf Nils Arne Haagensen.

Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus på grøn omstilling og udvikling af nye løsninger. Siden er erfaringerne blevet omsat til konkrete projekter og samarbejder på tværs af regionen.

I dag har arbejdet fået en bredere betydning. Spørgsmål om adgang til ressourcer, stabile værdikæder og økonomisk robusthed fylder langt mere end tidligere.

Hos Nordic Innovation er udviklingen tydelig.

“Det handler jo i meget stor grad om at tage vare på de ressourcer, vi har, og ikke ødsle med dem,” siger Sindre Bornstein, CEO i Nordic Innovation. “I den geopolitiske situation, vi står i nu, er det at sikre robuste værdikæder en meget vigtig del af resiliens-tænkningen.”

Cirkulær økonomi er dermed rykket tættere på kernen af erhvervspolitikken. Det handler om, hvordan virksomheder skaffer materialer, hvordan produktion tilrettelægges, og hvordan værdikæder gøres mere robuste.

Fra workshoppen: ‘How to utilize circular data sharing’. LOOP Forum 2025. Fotograf Nils Arne Haagensen.

Nordisk samarbejde giver reel effekt
Nordic Innovation har som opgave at styrke innovation og samarbejde på tværs af de nordiske lande. Netop det fælles perspektiv er afgørende, når det gælder cirkulær økonomi.

Mange værdikæder er allerede vævet sammen på tværs af lande. Råmaterialer udvindes ét sted, forarbejdes et andet og ender i produkter, der sælges globalt. Det gør det vanskeligt at skabe effektive cirkulære løsninger inden for ét lands grænser.

“Det kan være svært at få til at fungere nationalt, fordi mange værdikæder går på tværs af lande. Det er en styrke, at vi kan tænke løsninger som en region,” siger Sindre Bornstein.

Det nordiske samarbejde giver en skala, hvor løsningerne faktisk kan implementeres bredt. Samtidig er der et fælles udgangspunkt med høj digitalisering og stærke institutioner, som gør det lettere at arbejde sammen i praksis.

Den kombination gør det muligt at afprøve nye modeller – og få dem videre ud i virkeligheden.

En udvikling, der er rykket tættere på industrien
Da arbejdet med cirkulær økonomi tog fart omkring 2018, handlede det i høj grad om at forstå mulighederne og udvikle koncepter. I dag er fokus et andet.

“Vi har gået meget fra pilotering til mere industrielle løsninger,” siger Sindre Bornstein.

Cirkularitet er i stigende grad blevet en del af virksomhedernes daglige drift. Det påvirker, hvordan produkter designes, hvordan produktionen organiseres, og hvordan virksomheder samarbejder med både leverandører og kunder.

Samtidig er det blevet tydeligt, hvor omfattende omstillingen er. Cirkulær økonomi griber ind i hele værdikæden og kræver ændringer flere steder på én gang.

”Hvordan gør man cirkulære løsninger attraktive fra et investorperspektiv? Det er en vigtig diskussion.”
Sindre Bornstein, CEO i Nordic Innovation

Råmaterialer sætter retningen
Behovet for kritiske råmaterialer har givet arbejdet en ny tyngde. Både grøn teknologi og digital infrastruktur er afhængige af materialer, som i dag i høj grad importeres.

Det skaber en sårbarhed.

“Når vi er afhængige af at importere kritiske råmaterialer, gør det os sårbare. Ved at genanvende de materialer, vi allerede har i omløb, kan vi reducere den afhængighed,” siger Sindre Bornstein.

Potentialet er til at få øje på. Elektronik, batterier og andre produkter indeholder værdifulde materialer, som kan genvindes. Udfordringen er at få systemerne til at fungere i praksis – og gøre det økonomisk attraktivt.

Samarbejde er nøglen – og udfordringen

At få materialer tilbage i kredsløb kræver, at flere aktører arbejder tættere sammen. Producenter, leverandører, genanvendelsesvirksomheder og kunder bliver en del af samme kredsløb.

Det stiller nye krav til, hvordan virksomheder deler viden.

“Hvis du skal dele data med både leverandører og kunder – og måske også konkurrenter – så er det komplekst,” siger Sindre Bornstein.
Data er en central brik. Uden indsigt i materialestrømme bliver det svært at forbedre ressourceudnyttelsen.

Nordic Innovation har samlet omkring 50 virksomheder i et projekt, hvor netop datadeling har været i fokus. Her har både store industrivirksomheder og kendte brands deltaget.

Erfaringerne er samlet i en playbook, som virksomheder frit kan bruge.

“Vi er stadig på et stadie, hvor meget handler om at finde løsninger sammen,” siger Sindre Bornstein.

Investeringer skal følge med
Interessen for cirkulær økonomi er stigende, men der er stadig barrierer. Økonomi er en af de mest gennemgående.
Cirkulære løsninger kræver investeringer, og gevinsterne viser sig ofte først på længere sigt. Det kan gøre dem sværere at prioritere.

“I nogle tilfælde kan det være svært at finde lønsomhed i cirkulære løsninger,” siger Sindre Bornstein.

Derfor arbejder Nordic Innovation med at skabe stærkere forbindelser mellem virksomheder og investorer. Målet er at gøre cirkulære projekter mere attraktive som investeringsmuligheder.

Samtidig er der behov for rammer og incitamenter, der understøtter udviklingen.

LOOP Forum som samlingspunkt
En del af arbejdet foregår i projekter og partnerskaber. En anden del sker dér, hvor aktørerne mødes.
LOOP Forum er en af de centrale begivenheder for cirkulær økonomi i Norden.

“Det er en af de vigtigste mødepladser for cirkulær økonomi i Norden,” siger Sindre Bornstein.

Her samles virksomheder, investorer og beslutningstagere for at dele erfaringer og diskutere udviklingen. Nordic Innovation deltager for at styrke det nordiske perspektiv og skabe forbindelser på tværs.

Ambitionen er at samle trådene og skabe bedre sammenhæng mellem initiativerne.

To centrale temaer i fokus
På årets LOOP Forum har Nordic Innovation særligt fokus på to områder. Det ene er arbejdet med kritiske råmaterialer og, hvordan cirkulære løsninger kan sikre bedre adgang til dem. Det andet er finansiering.

“Hvordan gør man cirkulære løsninger attraktive fra et investorperspektiv? Det er en vigtig diskussion,” siger Sindre Bornstein.

De to temaer hænger tæt sammen. Uden investeringer bliver det vanskeligt at etablere de løsninger, der skal holde materialer i kredsløb.

Et stærkt udgangspunkt – og behov for tempo
De nordiske lande har et stærkt udgangspunkt. Samarbejde, tillid og teknologisk modenhed giver gode betingelser.
“Vi har alle ingredienserne til at lykkes,” siger Sindre Bornstein.

Alligevel kræver udviklingen tempo. Nye samarbejder skal etableres, investeringer skal mobiliseres, og virksomheder skal finde måder at integrere cirkularitet i deres forretning.

Cirkulær økonomi ændrer grundlæggende måden, ressourcer håndteres på – og stiller krav til hele værdikæden.
“Det er et meget større spørgsmål end bare den grønne omstilling,” siger Sindre Bornstein.

Udviklingen er allerede godt i gang. Erfaringerne er opbygget over flere år. Nu handler det om at få løsningerne til at slå bredt igennem.

FAKTA

• Nordic Innovation er en institution under Nordisk Ministerråd, der støtter innovationsprojekter på tværs af Norden
• Arbejder for visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030
• Har haft cirkulær økonomi som fokusområde siden 2018
• Opererer i perioden 2025-2027 med tre innovationsprogrammer:
 - Innovation Solutions for 2030
 - Nordic Forward: Resilience and Competitiveness for 2050
 - Nordic Growth and Capital Attraction
• Programmerne har fokus på at fremme grønne løsninger, styrke konkurrenceevne og tiltrække kapital
• Et projekt skal have partnere fra mindst tre nordiske lande for at modtage støtte
• Har kontor i Oslo og omkring 20 medarbejdere
• Deltager i LOOP Forum i København den 28.-29. april

Seneste nyt

norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
Norlys_121225_#5002
Elektrisk fremdrift: Vognmændenes grønne skifte er rykket tættere på
stefan_schou_668a7888
Akut chaufførmangel truer transportbranchen
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
IMG_7775_Solveig Rannje_Velliv (2)
Velliv giver tidligere bankdomicil nyt liv med genbrug af materialer

Mest læste på BusinessReview.dk

kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
default
Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til salg for 630 mio. kr.
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
LagurbyMajaKaren
Den kemifri vej til færre kalkgener
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale

Læs også

Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
20110320WF9R7763
Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen
El- og gaspriser svinger. Nogle gange med få timers varsel. For virksomheder og institutioner betyder det, at energi ikke længere kun...