Sponseret indhold

Cirkulær økonomi er nøglen til fremtidens forsyningssikkerhed

I mange år har vi talt om cirkulær økonomi som et værktøj til at reducere klimaaftryk. Men dagsordenen har ændret sig. I dag handler cirkularitet i lige så høj grad om forsyningssikkerhed og konkurrencekraft. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvordan vi begrænser CO₂ – men hvordan vi sikrer, at virksomheder fortsat har adgang til de ressourcer, deres forretning er bygget på.

Af Mette Grydehøj Post, stifter af LOOP Forum

Europa er i stigende grad afhængig af import af energi, metaller og kritiske råstoffer. Vi har allerede set, hvor sårbare det gør os. Energi- og råvarekriser de seneste år har vist, hvordan priser kan eksplodere og leverancer briste – med direkte konsekvenser for bundlinjen. Når klimaforandringer for alvor rammer, vil risikoen kun vokse. Stigende havvand, længere tørkeperioder og ødelagte økosystemer betyder, at vigtige råvarer ganske enkelt ikke kan skaffes.

Hjælpepakker og afgiftsnedsættelser kan tage toppen af en pandemi eller en energikrise. Men ingen regering kan uddele erstatningsmineraler, når forsyningskæder kollapser. Derfor er det afgørende, at virksomheder selv tager styring – og ikke venter på regulering eller støtteordninger.
Tværtimod er der en voksende risiko for overregulering, hvis erhvervslivet ikke handler i tide. EU’s bølge af nye ESG-krav viser, at politikerne står klar med omfattende compliance-regimer, hvis markedet ikke selv leverer løsninger. Og hvis ESG og cirkularitet reduceres til en compliance-øvelse, mister vi det vigtigste: at det netop er gennem en proaktiv, strategisk indsats, at virksomheder kan opbygge reel robusthed.

At det betaler sig at handle, er veldokumenteret. En ny dansk rapport viser, at 85 procent af danske topledere vurderer, at arbejdet med ESG giver deres virksomhed konkrete forretningsfordele. For investorer, kunder og samarbejdspartnere er robusthed i dag et konkurrenceparameter – ikke blot et grønt plus i årsrapporten.

Omstillingen er kompleks, og den er svær at løfte for den enkelte virksomhed alene. Der er brug for mere praksisnær viden og for at bringe de løsninger frem i lyset, som faktisk virker. Det sker bedst i stærke fællesskaber, hvor virksomheder, politikere og eksperter mødes og deler erfaringer. I Danmark er det lykkedes at skabe netop sådan en platform.

Til april åbner LOOP Forum for femte gang dørene til Nordens førende erhvervsforum for cirkulær økonomi. Her vil vi sætte fokus på cirkularitet som drivkraft for Europas største udfordringer – fra forsyningssikkerhed og industripolitik til konkurrencekraft og grøn omstilling. Og det sker med stærk international opbakning: EU’s kommissær for miljø, vandresiliens og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, Jessika Roswall, deltager i LOOP Forum og understreger, at det er en dagsorden med højeste prioritet for Europas virksomheder.

Det er ikke længere nok at leve op til nye krav. Fremtidens vindere er dem, der går foran, ser risiciene i øjnene og bruger cirkulære strategier til at bygge modstandskraft. Når klimakrisen rammer – når vandet stiger, og forsyningskæderne svækkes – er det handlingen i dag, der afgør virksomhedens styrke i morgen.

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme
DSC07318
Giv de gode fortællinger videre

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
Firma
Genbrugsvand til genbrugsmåtter
5,6 millioner liter vand på blot 39 uger har Elis, det tidligere Berendsen, sparet på vask af måtter med deres nye anlæg i Ishøj, der...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...