Sponseret indhold

Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar

Produktionen hos Weibel.

Med en historisk investering på yderligere 120 milliarder kroner frem mod 2033 har den danske regering og partierne bag forsvarsforliget besluttet at accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft. Målet er klart: Danmark skal hurtigere kunne imødekomme de sikkerhedspolitiske udfordringer i en verden præget af stigende spændinger. I denne kontekst spiller avanceret teknologi en afgørende rolle.

Weibel Scientific, en dansk virksomhed med speciale i Doppler-radarteknologi, står klar til at bidrage med løsninger, der kan styrke både det nationale forsvar og Danmarks position i internationale operationer.

Med en teknologi, der kan spore selv de mindste droner på flere kilometers afstand, står Weibel i dag som en af verdens førende leverandører af avancerede radarer.

“Jeg har arbejdet med teknologi hele mit liv,” fortæller Peter Røpke, CEO hos Weibel, der for fem måneder siden trådte ind i virksomheden. “Hos Weibel fandt jeg en virksomhed, der ikke bare har noget af verdens bedste teknologi, men også opererer i et marked med stor vækst.”

En kombination, der skaber ideelle betingelser for udvikling og opskalering
Weibels radarer adskiller sig fra konventionelle systemer ved at måle hastighed fremfor afstand. Teknologien bygger på Doppler-effekten – et fænomen, mange kender fra hverdagen: Når en ambulance nærmer sig med udrykning, hører man en højere tone, som ændrer sig, så snart den passerer og kører væk.

Det skyldes, at lydens frekvens ændrer sig i takt med, at lydkilden bevæger sig. Det samme princip gælder for radiobølger – bare med lysets hastighed.

Weibels radarer opfanger disse forskydninger i frekvens og kan dermed måle, hvor hurtigt og i hvilken retning et objekt bevæger sig. “Vi kan ikke kun se, at noget er der – vi kan se, hvordan det bevæger sig. Det giver os langt mere detaljeret og brugbar information,” forklarer Peter Røpke. Fokus på droneovervågning, kritisk infrastruktur, test af våbensystemer samt rumfart
En af Weibels store styrker er evnen til at opdage og identificere droner, selv meget små modeller, på lange afstande. “Vi kan se en lille legetøjsdrone lette fem kilometer væk,” fortæller Peter Røpke.

Denne evne er afgørende i en tid, hvor droner spiller en stigende rolle i moderne krigsførelse og trusselbilledet konstant udvikler sig. Weibel har i årtier leveret radarer til både artilleri og flådestyrker og bruger i dag teknologien til at beskytte kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg. Under OL i Paris blev Weibels radarer installeret i Charles de Gaulles-lufthavnen for at sikre luftrummet mod droner.

Et andet vigtigt forretningsområde for Weibel er deres instrumentation tracking radarer. Disse store systemer bliver blandt andet brugt til at teste ballistiske missiler og andre våbensystemer på alverdens test centre (normalt drevet af de enkelte landes forsvarsorganisationer) samt til overvågning og detektering i forbindelse med opsendelse af rumraketter.

Her er Weibels radarer i stand til at detektere en flyvende genstand (et missil eller et stykke materiale fra en raket) på op til 700 kilometers afstand

En af de store instrumentation radarer foran Weibels bygning i Allerød.

Tæt samarbejde med Forsvaret
Relationen mellem Weibel og det danske forsvar går mange år tilbage. “Vi er i løbende dialog med Forsvarets Materieltjeneste,” siger Peter Røpke.
Selvom forsvarets investeringsniveau har været lavt de sidste to årtier, ser Weibel en klar ændring i takt med øgede NATO-krav og de nye sikkerhedsudfordringer i Europa. For at holde trit med de stadigt mere avancerede trusler arbejder Weibel intensivt med at opdatere sine klassifikationssystemer. Ved at træne deres algoritmer på tusindvis af datalag bliver radarerne bedre og hurtigere til at skelne mellem forskellige drone- og missiltyper.

“Det handler om at skabe det bedste grundlag for operative beslutninger på kortest mulig tid,” understreger Peter Røpke.

Drone detektionsradaren XENTA, som blandt andet er installeret i Charles de Gaulles lufthavnen i Paris.

Et marked i hastig vækst
Efterspørgslen på avanceret radarudstyr er stigende i hele NATO-området, drevet af øgede forsvarsbudgetter og erfaringerne fra konflikter som krigen i Ukraine.

“Vi oplever stor interesse for vores løsninger på tværs af både civile og militære sektorer,” fortæller Peter Røpke. “Droneovervågning og luftforsvar er blevet to af de mest presserende temaer.”

FAKTA

Weibel Scientific A/S er en danskejet ingeniørvirksomhed i kraftig vækst, og udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt dronedetektion.

Den danskejede virksomhed er verdensførende inden for udvikling af Doppler-radarer, og har siden sin etablering i 1977 leveret flere end 5.000 radarer til flere end 40 lande. Weibel, som har hovedsæde i Allerød nord for København, har investeret betydeligt i at in-source langt de
største dele af produktionen og udviklingen, som for størstedelens vedkommende fortsat foregår i Danmark. Virksomheden beskæftiger
i dag mere end 500 medarbejdere.

Læs mere på www.weibelradars.com

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
image003
Automatisering giver HR større strategisk værdi
Wexõe1_CMYK
Automation på distancen
smarthome3
Intelligente bygninger er en afgørende del af klimaplanen

Læs også

ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
Europa opruster i et tempo, der for få år siden ville have virket usandsynligt. Krigen i Ukraine har ændret sikkerhedsbilledet markant,...
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring...
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?
Søværnets opgaver er i hastig forandring. Det rejser spørgsmålet, hvordan vi bygger et Søværn, der også giver mening i morgen.  Der...