Danmark er forbi erkendelsesfasen. Efter flere år med krig i Europa, et skærpet trusselsbillede og historiske forsvarsinvesteringer er retningen sat. Forsvaret skal styrkes markant. Flere mennesker skal ind. Ny teknologi skal bringes i spil. Dansk og europæisk forsvarsindustri skal bygges op.
Det politiske signal er klart, vigtigt og rigtigt. Men det næste spørgsmål er sværere: Kan Forsvaret absorbere investeringerne hurtigt nok – uden at skabe nye flaskehalse?
“Danmark har taget de nødvendige første skridt. Truslen er erkendt, retningen er sat, og investeringerne vokser markant. Men forsvarsevne opstår først, når beslutninger bliver omsat til materiel, personel, uddannelse, operativ anvendelse og vedligehold,” siger Morten Bæk, partner i Implement Consulting Group.
Forsvarsopbygning bliver ofte diskuteret som et spørgsmål om, hvor meget der skal købes, og hvor hurtigt der kan indkøbes. Det er vigtigt. Men det er kun en del af billedet.
Kampkraft forudsætter, at nyt materiel kan modtages, bemandes, integreres, beskyttes, vedligeholdes og udvikles. Og at erfaringer fra øvelser, operationer og teknologisk udvikling hurtigt kan omsættes til ny praksis.
“Vi skal ikke kun spørge, hvor hurtigt vi kan købe nyt materiel. Vi skal spørge, hvor hurtigt vi kan modtage det, bemande det, bruge det, vedligeholde det og lære af det. Det er dér, kampkraften og afskrækkelsen styrkes,” siger Mads Bang-Nielsen, partner i Implement Consulting Group.
Den pointe bliver stadig vigtigere, fordi truslen ikke står stille. Rusland har vist evnen og viljen til langvarig krig i Europa. Ukraine har vist, hvor hurtigt moderne krigsførelse udvikler sig. Droner, sensorer, elektronisk krigsførelse, software, data, logistik og industriel produktion er blevet kampafgørende elementer. Derfor er forsvarsopbygningen ikke kun en materielopgave. Det er en transformationsopgave.
Mennesker før materiel
Personelspørgsmålet er centralt i den næste fase. Ikke kun fordi Forsvaret skal have flere soldater, men fordi de militære og civile medarbejdere, der allerede er i systemet, skal kunne bruge deres tid og kompetencer bedre.
Når organisationer vokser hurtigt, opstår der flaskehalse. Der skal være nok instruktører til at uddanne flere. Nok teknikere til at holde materiel i drift. Nok ledere til at omsætte nye kapaciteter til operative enheder. Og nok støttefunktioner til, at soldater og specialister ikke bindes i opgaver, som andre løsninger kan løfte bedre.
Udfordringen er, at Forsvaret skal bygges op, mens den daglige drift fortsætter. Der skal uddannes flere, samtidig med at de erfarne kræfter er knappe.
Der skal indføres nyt materiel, samtidig med at eksisterende systemer holdes kørende.
Det kræver tempo. Men ikke ukontrolleret tempo.
Det kræver klarere prioriteringer, hurtigere beslutninger og stærkere eksekvering – uden at miste styring, sikkerhed og militær dømmekraft.
Teknologi skal gøre mennesker stærkere
Her bliver digitalisering og AI afgørende. Ikke som et løsrevet teknologispor, men som en praktisk forstærker af de mennesker og processer, der skal få forsvarsopbygningen til at virke.
“AI og digitalisering skal ikke være et sidespor til forsvarsopbygningen. Det skal være en integreret del af, hvordan vi skalerer Forsvaret og får mere effekt ud af investeringer og af de mennesker og ressourcer, vi har,” siger Mads Bang-Nielsen.
Debatten om kunstig intelligens bliver ofte abstrakt. Men i forsvarsopbygningen ligger nogle af de største potentialer i meget konkrete områder: planlægning, uddannelse, HR, indkøb, logistik, vedligehold, dokumentation, leverandørstyring og beslutningsstøtte.
Det er her, tid tabes. Og det er her, tid kan vindes.
Pointen er ikke, at AI skal træffe militære beslutninger. Pointen er, at AI og data kan hjælpe Forsvaret med hurtigere at se flaskehalse: hvor ressourcer bindes, hvor leverandørkæder er sårbare, hvor uddannelseskapaciteten ikke følger med, og hvor beslutninger mister fremdrift.
Teknologi erstatter ikke militær dømmekraft. Men den kan give dømmekraften bedre betingelser: bedre overblik, hurtigere analyse, stærkere planlægning og mindre administrativ friktion.
En fælles kapacitetsopgave
Forsvarsopbygningen kan ikke styres som en række enkeltstående indkøb. Den skal ledes som en samlet transformation.
Det kræver, at vi ser på hele kæden fra behov til effekt:
Hvilke operative behov skal løses? Hvad kan markedet levere? Hvilke kompetencer skal opbygges? Hvilke afhængigheder findes mellem materiel, personel, uddannelse, logistik, it, sikkerhed og vedligehold? Og hvor går tempoet tabt?
“Investeringer bliver først til forsvarsevne, når hele kæden hænger sammen. Fra politisk beslutning til krav. Fra krav til indkøb. Fra indkøb til modtagelse. Fra modtagelse til uddannelse. Fra uddannelse til anvendelse. Og fra anvendelse til læring. Hvis vi ikke leder overgangene aktivt, forsvinder tempoet,” siger Morten Bæk.
Den danske forsvarsopbygning er ikke en opgave, Forsvaret kan løse alene. Den kræver et tæt samspil mellem Forsvaret, myndighederne, industrien, teknologimiljøerne, universiteterne, investorerne og civile aktører.
Danmark har et stærkt udgangspunkt.
Vi er et lille, tillidsbaseret land med kort afstand mellem offentlige beslutningstagere, virksomheder, forskning og kapital. Men de fordele kan kun bruges, hvis det samlede økosystem bliver lettere at navigere i.
“Mange danske virksomheder kan bidrage til forsvarsopbygningen, men de mangler et klarere kort over terrænet. Hvad efterspørges? Hvem skal de tale med? Hvilke krav gælder? Hvordan bliver deres teknologi relevant? Det er et matchproblem, og det kan vi løse langt bedre,” siger Morten Bæk.
Det gælder ikke kun de traditionelle forsvarsleverandører. Det gælder også virksomheder inden for AI, cyber, sensorteknologi, software, produktion, logistik, energi, kritisk infrastruktur og avanceret vedligehold.
Mange af dem ser ikke nødvendigvis sig selv som en del af forsvarsindustrien. Men deres kompetencer kan blive afgørende for et mere robust forsvar.
Styresignalet er klart, og finansieringen er løftet. Nu handler det om konvertering og eksekvering – om evnen til hurtigt at omsætte penge, teknologi, industri og mennesker til reel forsvarsevne.
På Folkemødet og DALO Industry Days tager Implement spørgsmålet videre:
Hvordan bygger vi et kampklart forsvar, hvor mennesker, teknologi, organisation og industri spiller bedre sammen – og hvor ambitioner hurtigere bliver til operativ effekt?
