Med krig i Europa og spioner i danske farvande er der sat fuldt blus under oprustningen af forsvaret. Missiler og fregatter står højt på indkøbslisten, men det stærkeste forsvar i dag er dataopsamling og vidensdeling på tværs af såvel militære som civile aktører.
Når Danmark skal forsvare sig mod tilbagevendende angreb på den kritiske infrastruktur, handler det ikke kun om kampvogne og fregatter. Krigen er dykket ned under havets overflade, ned til fiberkablerne og ud i cyberspace. Mod hybridangreb og spionage er vores bedste forsvar nemlig intelligente dataplatforme, der samler, analyserer og deler information i realtid. Det mener Rune Raunow, der er vicepræsident for Defence i Norden hos Systematic:
”Truslerne er blevet mere komplekse. I dag handler forsvar også om at kunne opdage ubemandede fartøjer under havoverfladen, registrere afvigende sejlmønstre og bevægelser ved gasledninger samt reagere på cyberangreb, før de spreder sig. Data er nøglen, men ubehandlet er de ikke mere værd end en rapport klippet i tusinde stykker og rystet i en pose. Data skal samles, analyseres og præsenteres på en måde og i en hastighed, der gør dem anvendelige,” forklarer han.
Hybridkrigens usynlige frontlinjer
Tropper og kampvogne kan sættes ind overfor militære trusler, men de er knap så anvendelige, når det handler om skjulte angreb på samfundets livsnerver såsom datakabler, gasledninger, sundhedssystemer og forsyningskæder – for slet ikke at tale om elforsyningen, hvis betydning og sårbarhed senest blev tydelig ved det store nedbrud i store dele af Sydeuropa.
”En sabotagemission foretages ikke af militære enheder. Den er ofte skjult eller forklædt f.eks. som en fiskekutter eller et fragtskib. Skal vi registrere sabotagen i tide, skal vi indhente og integrere data fra alle relevante kilder – både fra militæret, private virksomheder og fra borgerne. Samtidig skal vi benytte kunstig intelligens til at få data analyseret hurtigt nok til, at vi kan reagere. Vi fanger ikke de skyldige ved at lade et menneske kigge på en radar,” forklarer David Adgill Larsen, vicepræsident for strategiske projekter i Systematic.
AI spotter mistænkelig adfærd
Med kunstig intelligens (AI) og avanceret anomali detektion – altså systemer, der automatisk opdager usædvanlige mønstre eller afvigelser i data – kan beredskabet ikke bare reagere hurtigere, men også forudsige og forhindre hændelser, før de udvikler sig til en egentlig krise.
”Når vi kobler data intelligent sammen, kan AI-algoritmer finde mønstre og uregelmæssigheder, som mennesker overser. Det gør det f.eks. muligt at opdage skibe, som er på vej til at udøve sabotage, eller at opfange angreb og ulykker, før de indtræffer,” siger David Adgill Larsen videre.
Vigtige øjne på havets bund
En af fremtidens vigtigste kilder til tidlig varsling kommer fra sensorer på havbunden. Fiberkabler til data- og telekommunikation kan nemlig fungere som følsomme lytteposter.
”Vi kan i dag koble sensorinformation fra havets bund med satellitdata og skibsruter i ét samlet situationsbillede. Det giver os en unik mulighed for at opdage, om noget er galt og handle, før skaden sker,” uddyber Rune Raunow.
Forsvaret af Danmark i en hybrid verden betyder, at man er nødt til at tænke dataintegration på tværs af sektorer og ikke kun i militæret. Civilsamfundet har også meget værdifuldt at bidrage med. Sensorer på privatejede kabler, data fra forsyningsselskaber, ja selv observationer fra lystsejlere kan være afgørende brikker i det samlede billede.
Mangler nødvendig lovgivning
Men inden de teknologiske løsninger for alvor kan tages i brug, skal der ryddes op i en række grundlæggende udfordringer. I Danmark er data om kritisk infrastruktur spredt ud over mange aktører fra ministerier og beredskabsmyndigheder til forsyningsselskaber samt private virksomheder. Desuden mangler den lovgivning, der skal forpligte aktørerne til at dele deres overvågningsdata.
Andre lande har allerede lovgivet på området. I New Zealand deles offshore-selskabers overvågningsdata i realtid med forsvaret, som har det koordinerende ansvar, og i Polen indgår nye havvindmølleparker direkte i et fælles, nationalt overvågningssystem.
”Vi har teknologien til at opdage og håndtere truslerne, men vi mangler en samlet strategi og klare rammer for samarbejde. Hvis vi ikke får styr på struktur, ansvar og datadeling, risikerer vi, at selv de bedste løsninger aldrig bliver taget i brug,” siger David Adgill Larsen.
Dataplatforme samler billedet
Systematic er kendt for at levere det militære kommando-kontrolsystem SitaWare i mere end 50 lande samt til NATO, men i løbet af de seneste fem år har virksomheden omsat sin erfaring fra forsvarsområdet til at udvikle løsninger, der samler data fra mange andre domæner end den traditionelle kampplads.
“Vi har dataplatforme, der ikke kun integrerer information fra soldater, droner og skibe, men også fra civile sensornetværk, satellitter, forsyningsselskaber og myndigheder. Det gør det muligt at få ét samlet overblik og at træffe bedre beslutninger – selv på tværs af sektorer og landegrænser,” forklarer Rune Raunow.
Dataplatformen giver beslutningstagere adgang til et situationsbillede, der er filtreret og bearbejdet, så de kan handle hurtigt og sikkert på basis af relevante og pålidelige data med respekt for de sikkerhedskrav, der er til håndtering og opbevaring af samfundskritiske, klassificerede data.
Data uden struktur er blot støj
”Essensen i SitaWare handler om at samle data fra flere kilder, så militærchefen i hovedkvarteret kan se, hvor tropper, køretøjer, venner og fjender befinder sig, og dermed koordinere og handle efter det. Men det er også muligt at anvende SitaWare til f.eks. katastrofehjælp, da platformen kan åbnes for data fra hospitaler eller nødhjælpsorganisationer. På den måde kan man få indblik i, hvor i landet, der er ledige hospitalssenge, eller hvor behovet for mad, vand eller tæpper er størst. Det har flere af vores kunder benyttet sig af i forbindelse med naturkatastrofer og under COVID,” forklarer Rune Raunow.
”Det moderne forsvar er ikke kun stærkt i kamp – det er intelligent i krise. Derfor er vi nødt til at anvende fleksible dataplatforme, der kan forbinde alle brikkerne i realtid og skabe overblik. Store datamængder uden kvalitet og struktur er nemlig ikke andet end digital støj,” slutter han.
FAKTA
Sensorteknologi på havets bund
Et godt eksempel på, hvorledes det nationale beredskab i dag er langt bedre stillet end tidligere, er som nævnt muligheden for at anvende fiberteknologi som sensorer i undersøiske kabler. Fiberkabler til eksempelvis data- og telekommunikation kan nemlig anvendes til at registrere hændelser på havoverfladen. Vicepræsident Rune Raunow fra Systematic forklarer det på den måde, at man kan måle vandtrykket på lyslederen.
Når et skib passerer hen over kablet, ændres vandtrykket, og det er derefter muligt at sammenholde disse data med signalet fra skibenes AIS-transponder. Koblingen mellem data gør det muligt at vurdere, om det er en anormalitet, der bør reageres på. Teknologien kan også anvendes i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med etablering af rørføring til naturgas, hvor der installeres en lysleder sammen med rørene. Den kan desuden kombineres med de overvågningssystemer der monteres på f.eks. havvindmølleparker og radarsystemerne hos Søværnet samt på de store broer.
Mange nye typer af sensorteknologi og analysesystemer vil komme til, men allerede i dag er Systematic i stand til at levere den dataplatform, der kan binde disse data og systemer sammen på sikker vis. SitaWare er i stand til at håndtere data fra både aktører i forsvaret og det civile univers og vise dem i et samlet overbliksbillede af en given situation i realtid.
Læs mere på www.systematic.com
