Da den russiske fuldskala invasion af Ukraine startede i februar 2022, flyttede konflikten ikke kun Europas sikkerhedsdagsorden. Den flyttede også på den måde, dansk erhvervsliv ser sig selv på.
Der stod det for alvor klart, at våben, teknologi, data og logistik ikke bare er forretningsområder. De er brikker i Danmarks sikkerhed. Midt i den udvikling står Thomas Elkjer Nissen, Forsvars- og Beredskabspolitisk Chef i Dansk Erhverv.
”Der blev det jo klart, at Forsvaret var nødt til at blive oprustet, og man var nødt til at se på, hvordan man kunne styrke det danske forsvar,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Med det nationale kompromis om sikkerhedspolitik fra marts 2022 blev forsvarsbudgettet sat på vækstkurs, og samtidig kom et nyt fokus: Forsvarsindustrien og leverandørkæderne er en del af Danmarks sikkerhedsarkitektur.
Forsvarsindustrien har fået en ny rolle
Indtil for få år siden var danske forsvarsvirksomheder primært orienteret mod eksport og fungerede langt mere uafhængigt af staten end i mange andre lande.
”På det tidspunkt var den danske forsvarsindustri jo ikke særlig tæt forbundet til staten,” fortæller Thomas Elkjer Nissen.
Det ændrer sig nu. Regeringen har udpeget forsvarsindustrien som en del af den nationale sikkerhedsarkitektur, og der er politisk vilje til at vækste både de store virksomheder og hele underlaget af leverandører.
Langt mere end klassisk forsvarsmateriel
Når mange hører ordet forsvar, tænker de kampvogne og missiler. Billedet er langt bredere i dag.
”Det handler ikke kun om virksomheder, der laver noget grønt, som siger bang,” som Thomas Elkjer Nissen formulerer det.
Dansk Erhverv ser et stort potentiale i en voksende underskov af virksomheder, der leverer komponenter, software og service til de store systemer.
”Vi kommer til at se et enormt stort behov for at vækste hele underskoven i forsvarsindustrien. Det gælder også hele forsyningskæden omkring de store virksomheder,” vurderer han.
Udviklingen på slagmarken i Ukraine har sat turbo på efterspørgslen efter ny teknologi. Droner, ubemandede systemer, sensorer og kunstig intelligens i våbensystemer er ikke længere teorier i rapporter.
”Udviklingen inden for forsvarsteknologi går ekstremt hurtigt lige nu, blandt andet på baggrund af de erfaringer, man gør sig på slagmarken i Ukraine,” forklarer han.
Cybersikkerhed er blevet et grundvilkår
Midt i denne udvikling spiller cybersikkerhed en særlig rolle – ikke kun som selvstændigt felt, men som grundlag for alt andet.
”Cybersikkerhed er en disciplin i sig selv, men samtidig er sikkerhed blevet et grundvilkår i hele udbygningen af forsvarsindustrien, som alle virksomheder skal kunne håndtere,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Her peger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv, på datasuverænitet som et voksende strategisk spørgsmål i takt med, at både forsvar og kritisk infrastruktur bliver mere digitaliseret.
”Vi skal være meget bevidste om, hvilke sårbarheder vi har ved at have tingene placeret andre steder. Nogle ting bliver vi simpelthen nødt til at have nationalt, når det kommer til data,” siger han.
Flere mindre og mellemstore virksomheder er allerede på vej ind i forsvarssektoren.
”Vi ser flere virksomheder fra andre brancher få øjnene op for forsvarsindustrien. Det kan for eksempel være virksomheder, der arbejder med metalforarbejdning til mejeri- eller medicoindustrien, og som kan bruge deres kompetencer til at producere komponenter til forsvarssektoren,” fortæller Thomas Elkjer Nissen.
Dansk Erhvervs eget forsvarsnetværk illustrerer udviklingen.
”Det er vokset fra omkring 90 virksomheder ved årsskiftet 2024-25 til nu at være omkring 160 virksomheder,” fortæller han.
Tunge rammer og lange processer
Vejen ind i forsvarsmarkedet er alt andet end enkel. Forsvarssektoren er blandt de mest regulerede brancher i Danmark.
”Der er behov for at se på reglerne for godkendelser og tilladelser til at producere forsvarsmateriel. Flere af reglerne på området er både gamle og rigide og trænger til at blive opdateret,” siger Thomas Elkjer Nissen.
Dertil kommer lange ventetider på sikkerhedsgodkendelser og komplekse regler for eksporttilladelser.
”Rammevilkårene for forsvarsindustrien i Danmark skal styrkes, hvis danske virksomheder for alvor skal kunne byde ind,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
For virksomheder, der overvejer at satse på forsvar og sikkerhed, er adgang til kapital og langsigtede aftaler afgørende.
”Virksomhederne kan ikke nøjes med politiske signaler om, at forsvarsindustrien skal styrkes. Der skal konkrete kontrakter og aftaler til, før de tør investere,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.
Han ser et behov for, at pensionsselskaber og banker i højere grad stiller risikovillig kapital til rådighed.
”I dag taler man om samarbejdet mellem Forsvaret, uddannelsesinstitutionerne og forsvarsindustrien. Men den finansielle sektor bliver også nødt til at spille en større rolle,” mener Jakob Ellemann-Jensen.
Strategiske samarbejder og stærke relationer
Danmark vil også fremover købe store våbensystemer i udlandet. Fly, missiler og tunge våben produceres ikke herhjemme. Til gengæld kan investeringerne bruges mere aktivt til at opbygge dansk kapacitet og skabe flere muligheder for danske virksomheder.
”Det er min bøn, at man fra regeringens side kigger på at bruge industrisamarbejdet, altså modkøbsregimet, langt mere strategisk. Så de store virksomheder, der leverer til Danmark, også bliver forpligtet til at placere en del af produktionen her i landet,” siger Thomas Elkjer Nissen.
For virksomheder, der ønsker adgang til forsvarsprojekter, er der samtidig tre nøgleord: indsigt, samarbejde og relationer.
”Man skal sætte sig godt ind i de beslutningsprocesser, der ligger bagved. Og eftersom mange virksomheder befinder sig i SMV-segmentet, bør de gå sammen i strategiske samarbejder. Det styrker muligheden for at komme med helstøbte løsninger,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.
I forsvarssektoren spiller relationer en afgørende rolle.
”Man skal være en del af de rigtige netværk for at få viden, skabe kontakter og komme tættere på projekterne,” understreger han.
Risici og kritisk infrastruktur hænger tæt sammen
At gå ind i forsvarsleverancer er ikke risikofrit. Når virksomheder bliver en del af forsvarssektoren, følger der både øgede sikkerhedskrav og længere processer med.
”Når man leverer til forsvarssektoren, følger der også nogle risici med. Blandt andet bliver virksomhederne mere udsatte for cyberangreb,” forklarer Thomas Elkjer Nissen.
Samtidig stopper sikkerhedsdebatten ikke ved hegnet til kasernerne. Forsvar, beredskab og civilt erhvervsliv flyder i stigende grad sammen.
”Der er flere og flere områder, hvor forsvarsindustrien og Forsvarets operative evne hænger tæt sammen med beskyttelsen af dansk kritisk infrastruktur, som jo også er privatejet,” siger han.
Serverparker, søkabler, energiforsyning og telekommunikation befinder sig i krydsfeltet mellem forretning og sikkerhedspolitik. For danske virksomheder betyder det, at kravene til sikkerhed og teknisk robusthed vokser – uanset om de leverer direkte til Forsvaret eller ejer kritisk infrastruktur.
Dertil kommer lange forløb og omfattende krav.
”Det kan godt tage flere år at opbygge et forretningsben i forsvarsbranchen, blandt andet fordi en lang række krav og godkendelser først skal være på plads,” siger Thomas Elkjer Nissen.
