Danmark og Europa står over for essentielle sikkerhedspolitiske udfordringer, som kalder på et robust og effektivt forsvar. Dansk forsvarsindustri er parat til at levere de nødvendige kapaciteter, hvor vi har styrker. Men der kræves en klar og ambitiøs strategi fra regeringen. Klare prioriteter og understøttende politik og ressourcer vil bidrage til at skabe en større, stærkere og mere relevant forsvarsindustri.
Af Joachim Finkielman Direktør, DI Forsvar og sikkerhed
Spørgsmålet melder sig: Kan dansk forsvarsindustri hurtigt levere avanceret teknologi? Svaret er ja, men det kræver en veldefineret regeringsstrategi, der sætter ind på de rette områder. Industrien efterlyser en dedikeret plan, der fremmer innovation og danske styrkepositioner. Det kunne bl.a. være inden for områder som cyberbeskyttelse, sensorer, maritime kapaciteter og digitalisering. Strategien bør være lagdelt og fokusere på tre centrale niveauer:
Niveau 1: Regeringen skal prioritere styrkepositioner med danske leverancer, der styrker kampkraften i forsvaret. Eksempler på sådanne styrkepositioner inkluderer kommando og kontrol, ubemandede systemer, maritime kapaciteter, missilforsvar m.v. Investeringer i disse områder både direkte, gennem forskning og når Danmark deltager i international projekter kan være med til at sikre Danmarks teknologiske førerposition.
Niveau 2: Regeringen skal sikre, at dansk forsvarsindustri inddrages aktivt i internationale leverandørkæder, når Forsvaret køber ind i udlandet. Det kan forbedre forsyningssikkerheden i Danmark og sætte industrien i stand til at bidrage til at sikre et veldrevet Forsvar. Regeringen bør kraftigt overveje at etablere strategiske partnerskaber med Forsvarets 10 største udenlandske leverandører for at sikre, at vores investeringer i deres materiel modsvares at deres inddragelse af danske kompetencer og teknologier, hvor det giver mening. På den måde får vi udviklet en mere relevant forsvarsindustri.
Niveau 3: Det handler om at aktivt fremme dansk teknologi i multinationale sammenhænge især i EU og NATO-regi. Danmark har potentialet til at bidrage betydeligt til multinationale løsninger, og regeringsstøtte kan fremme innovation og eksportmuligheder. Dette kræver et tæt samarbejde mellem regeringen, industrien og forskningsinstitutioner, som kan katalysere muligheder for dansk engagement på det internationale marked. Det kan også være på områder, hvor den danske stat ikke er primær kunde. Hvad med de mange opgaver, der ikke direkte relaterer til forsvarskapaciteter?
Dansk industri kan spille en vigtig rolle i leverance af bl.a. logistik, byggeprojekter, transport og digitalisering. Ved at håndtere disse opgaver i industrien, kan Forsvaret frigøre ressourcer til operative kerneopgaver, hvilket vil være en gevinst for både forsvar og industri. For effektiv eksekvering er der behov for tidlig inddragelse af industrien. Det er afgørende.
Et dedikeret materieludvalg med repræsentanter fra ministerier, Forsvaret og industrien kan etablere en fælles vej frem.
Her træffes beslutninger om visionen for samarbejdet, ambitionsniveauet og konkrete skridt mod realisering af strategien. En sådan indsats kan sikre, at industrien og Forsvaret arbejder mod et fælles mål.
Samlet set peger alt på, at Danmark har kapaciteten til at positionere sig som en leder inden for forsvarsproduktion på udvalgte områder. Med den rette regeringsstrategi, der udstikker klare prioriteter og støtte, er det muligt at sikre et forsvar, der er stærkt, fleksibelt og klar til at møde fremtidens udfordringer. Dette kræver dog en substantiel indsats fra regeringen, hvor alle aktører arbejder for et fælles mål. Industrien må tilsvarende leve op til de krav der stilles, så den udvikles i en relevant retning, som også er gearet til det internationale marked. Ved fælles engagement sikrer vi et forsvar, der er både stærkt og driftigt og som er klar til at blive konfronteret med fremtidens udfordringer.
