Der investeres milliarder i fregatter, kampvogne og ammunition. Danmark opruster i disse år massivt på det klassiske forsvarsområde. Men samtidig overser vi en afgørende pointe: Cybertruslen er den største reelle trussel, vi står over for.
Af Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen
Hvis den kommende regering for alvor vil styrke Danmarks sikkerhed og robusthed, er det derfor ikke nok alene at investere i klassisk militær kampkraft. Danmark er nødt til langt højere at prioritere investeringer i cyberforsvar, digital sikkerhed, datakapacitet og samfundets bredere digitale resiliens.
Cyberangreb mod virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur er en del af vores hverdag. Det er ikke længere enkeltstående hændelser. Konflikter udspiller sig i stigende grad digitalt gennem sabotage, misinformation, påvirkningskampagner og angreb på data, software og kritiske systemer.
Alligevel fylder cyber- og dataområdet alt for lidt i både den offentlige debat og de konkrete forsvarsinvesteringer.
Det skyldes blandt andet, at cybertruslen er vanskeligere at forstå og mobilisere politisk opmærksomhed omkring. Det er lettere at forholde sig til et droneangreb eller et fysisk angreb end til manipulation af data, kompromitterede systemer og kontinuerlige cyberangreb. Men konsekvenserne kan være mindst lige så alvorlige. Derfor har Danmark brug for et digitalt totalforsvar.
Foto: Morten Germund
Vi er ikke organiseret til hybride trusler
Danmarks organisering af sikkerhed og beredskab matcher i for lav grad et moderne hybridt trusselsbillede. De digitale trusler bevæger sig på tværs af sektorer, myndigheder og samfundsområder, mens ansvar og beslutningskraft fortsat er opdelt i siloer.
Vi tænker fortsat for vertikalt og sektoropdelt, mens truslerne er horisontale og sammenvævede.
Derfor er der behov for en langt stærkere national koordinering af det digitale forsvar og beredskab. Etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var et vigtigt skridt, men der mangler fortsat mandat, operative beføjelser og en mere samlet styring på tværs af myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri.
Staten kan ikke løfte opgaven alene
Et digitalt totalforsvar kan imidlertid heller ikke bygges af staten alene. Tværtimod kræver det et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri.
Danmark har tidligere vist, at tæt samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder kan skabe stærke digitale løsninger og internationale styrkepositioner.
Den erfaring bør nu bruges langt mere offensivt til at opbygge fremtidens sikkerheds- og beredskabskapaciteter.
Sikkerhed har traditionelt været en klassisk statslig kerneopgave. Men på det digitale område er staten samtidig afhængig af teknologivirksomhederne og den digitale sikkerhedsindustri. Statens opgave bliver derfor i højere grad at sætte strategisk retning, definere rammer og prioriteter samt skabe de rette incitamenter og samarbejdsmodeller.
Det kræver blandt andet bedre deling af trusselsinformationer og data, flere fælles øvelser, nationale beredskabsplaner og langt stærkere koordinering af de digitale infrastrukturer og systemer, som samfundet er afhængigt af.
Vi skal tænke digitalt totalforsvar som et samfundsprojekt
Et digitalt totalforsvar handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om samfundets samlede modstandskraft.
Når digitale systemer svigter, misinformation spredes eller samfundskritiske funktioner bliver ramt, afhænger robustheden også af borgernes handlekraft, tillid og evne til at samarbejde og fungere under pres. Det gør civilsamfund, frivillighed og lokale fællesskaber til en vigtig del af Danmarks samlede beredskab.
Danmark står stærkt med høj samfundstillid, stærke fællesskaber og en stor frivilligkultur. Men robusthed kommer ikke af sig selv. Det kræver mere træning, flere øvelser og en langt bredere forståelse af, hvordan cyberangreb og digitale kriser påvirker hele samfundet.
Vi lever allerede med cybertruslen hver dag, og vi må indse det ikke er et fremtidsscenarie.
Derfor bliver den kommende regering også nødt til at gøre digital sikkerhed og samfundets digitale robusthed til en langt mere central del af dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvis Danmark skal stå stærkere i et mere usikkert og hybridt trusselsbillede, kræver det, at vi investerer langt mere strategisk i vores digitale modstandskraft – og ikke kun i klassisk militær kampkraft.
Læs mere på www.itb.dk
