Sponseret indhold

Vordingborg Kommune sælger ejendomme – ungdomsklub bliver til seniorboliger

Af:

Som led i et større projekt og en strategisk beslutning arbejder Vordingborg Kommune på at reducere de kommunale kvadratmeter. Derfor vil kommunen over de kommende år sætte ejendomme til salg. En af disse ejendomme er allerede solgt, oplyser mæglerfirmaet bag handlen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, i en pressemeddelelse.

Der er tale om ejendommen beliggende Primulavej 5. Den var oprindelig plejehjem, men siden årtusindskiftet har den været samlingssted med aktiviteter for unge mellem 14 og 18 år i Vordingborg Kommune. Nu kommer den tilbage mod sin oprindelige anvendelse, fortæller Peter Nielsen, direktør og medejer af Estate Invest, som har erhvervet ejendommen og i praksis vil overtage den lidt inde i 2026.

”Planen med ejendommen er at ombygge de nuværende rammer til seniorvenlige lejeboliger af høj kvalitet med elevator og skønne udearealer. Vi forventer, at der vil være plads til 14-16 lejeboliger. På tværs af landet oplever vi en stigende efterspørgsel efter seniorvenlige boliger, og det er noget, som vi er begyndt at kigge mere ind i,” siger Peter Nielsen.

”For bare fem-syv år siden var der ikke et marked for det i Vordingborg, men boligbehovene ændrer sig hele tiden, og det er efterspørgslen efter seniorvenlige boliger et godt bevis på. Tidligere har folk ikke været villige til at betale en lidt højere leje for seniorbehov, bl.a. tilgængelighed, sikkerhed og fællesskab, men det har ændret sig og seniorvenlige boliger er i høj kurs landet over,” fortsætter han.

Allan Bødtger Simonsen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved, der har formidlet salget af ejendommen i offentligt udbud, beretter om stor interesse for Primulavej 5:

”Det er en markant ejendom med en rigtig god beliggenhed i Vordingborg tæt på både bymidten, vand og natur, indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner og byens kultur, idræt og frihedstilbud. Vi oplevede en stor interesse med mange fremvisninger og i sidste ende også flere, der lagde et bud. Estate Invest har en klar plan for ejendommen og det bliver spændende at følge transformationen fra ungdomsskole til seniorvenlige boliger.”

”Seniorboliger er generelt en mangelvare i Vordingborg, men også i resten af landet, hvor der forventes at mangle 70.000 seniorboliger i 2030. Derfor er det belejligt, at tidligere kommunale bygninger kan omdannes til seniorboliger, så der også er et sted at bo til folk i den tredje alder.”

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...