Når pensionsselskabet omdanner Danske Banks tidligere hovedsæde i Lyngby, er målet at lade størstedelen af materialerne få nyt liv i byggeriet. Sammen med COWI har de sat barren højt.
Af Lisette Lykke Andersen
” For Velliv bliver det stadig vigtigere, når vi bygger og indretter lejemål, at tænke ind, hvordan vi kan genbruge de eksisterende materialer. Og når vi bruger materialer i transformation eller nybyggeri, kan de så genanvendes på den lange bane?”
Ordene kommer fra Vellivs ejendomsdirektør, Solveig Rannje. Med ombygningen af Danske Banks tidligere domicil i Lyngby har pensionsselskabet Velliv taget et stort skridt i retning af at arbejde med transformation.
Sammen med rådgivningsfirmaet COWI, som bliver lejer af ejendommen efterfølgende, er de i gang med at omdanne bygningen til et moderne kontordomicil på hele 33.600 m2. Heraf bliver 15.000 m² nybyggeri, mens godt 19.000 m² består af eksisterende bygninger, der transformeres.
”Vi prøver så vidt muligt at genanvende så mange materialer som muligt i den eksisterende bygning,” forklarer Solveig Rannje.
Minimum 60 procent genanvendt
Der er udarbejdet en ambitiøs målsætning for projektet, hvor minimum 60 procent af alle de materialer, der er der, når byggeriet står færdigt, er genbrugt eller genanvendt. I forbindelse med projektet er der lavet en indledende kortlægning af ressourcer, hvor hele 366 forskellige materialer og produkter i ejendommen er blevet identificeret. Der er derfor et omfattende katalog af alt det, der er mulighed for at genanvende – enten direkte hvor det er i dag – eller andre steder i bygningen.
Det gælder fx vinduer, facadeplader, branddøre, mursten og trælameller. Men også elementer som radiatorer, solafskærmning, sprinkleranlæg og lamper forventes at kunne genbruges. Og det samme gælder den grønlandske granit, som i alle år har prydet indgangen:
”Når man kom ind i den gamle foyer derude, så ligger der noget smukt grønlandsk granit, som mange andre måske ville banke op for at lægge et nyt gulv. Men det bevarer vi, og sådan er der tænkt over det hele vejen igennem,” fortæller Solveig Rannje.
”Vi vil gerne være en del af den grønne omstilling, og det vil vi gerne sammen med COWI. Derfor har vi meget høje ambitioner om genanvendelse og bæredygtige løsninger – samtidig med at vi ønsker at skabe en moderne arbejdsplads, som afspejler både Vellivs og ikke mindst COWIs værdier.”
Transformation kontra nybyg
At genanvende de eksisterende konstruktioner og materialer i et så stort byggeri har krævet et godt forarbejde.
”Det er da klart, når man begynder at røre ved en gammel bygning fra halvfjerdserne, så er der nogle risici. Her har vi gjort meget for at undersøge bygningen for forurenede materialer, og det har vi også fundet. Der er jo altid noget i sådan en bygning fra halvfjerdserne, hvor man brugte fx PVC. Men det har vi fået kortlagt, og derfor har vi også lagt en ekstra risikobuffer ind i projektet til håndteringen af det,” forklarer Solveig Rannje.
”Alle i branchen har jo prøvet at blive overrasket, selvom de synes, de har lavet rigtig mange undersøgelser. Men det er der jo også, hvis du bygger nybyggeri. Der kan du jo også blive overrasket over jordbundsforhold og andre ting,” mener hun.
Økonomisk bæredygtigt
At en stor del af det eksisterende byggeri genanvendes, betyder dog ikke en besparelse – umiddelbart.
”Projektet er næppe billigere end et traditionelt byggeri, men vi ser også på det som en anden form for afkast, hvor Velliv sammen med COWI går forrest i ejendomsbranchen og viser vejen. Vi synes selv, det er et banebrydende projekt,” siger Solveig Rannje, der dog understreger, at projektet selvfølgelig er økonomisk bæredygtigt:
”Vi skal jo sørge for at maksimere afkastet for vores pensionskunder. Så vi kan ikke drive filantropisk virksomhed, selv om vi har ambitioner i retning af den grønne omstilling. Vi skal stadig skabe et konkurrencedygtigt afkast til vores pensionskunder.”
Målet er, at ejendommen bliver DGNB-certificeret til guld og hjerte – udmærkelser, der gives til bygninger, som ud over de grundlæggende krav gør en ekstra indsats for bæredygtighed og brugervenlighed.
Faktisk er ambitionen, at bygningen kan få certificeringen DGNB Diamant (som ud over bæredygtighed også fokuserer på arkitektonisk kvalitet i byggeri, red.), fortæller Solveig Rannje.
”Vi tror på, at det er noget, der bliver efterspurgt på den lange bane, og derfor er det økonomisk bæredygtigt.”
På spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle særlige erfaringer fra projektet indtil videre, som Velliv kan give videre, kommer Solveig Rannje med to bud:
”Det handler om at have respekt for processen, når man transformerer en eksisterende bygning. Man skal virkelig gøre sit forarbejde, så man er sikker på, at man ikke får nogle ubehagelige overraskelser på den lange bane, så det bliver dyrere end et nybyggeri.”
Det kræver for eksempel en god rådgiver, pointerer hun: ”Det er vigtigt, at man slår sig sammen med nogen, som har forstand på og er dygtige til det her. Vi har været glade for, at vi har haft en rådgiver som COWI, der vidste noget om det her. COWI har en høj viden der, hvor vi ikke selv har kompetencerne på det faglige niveau. Men vi kan være med til at sætte dagsordenen.”
