Med lav tomgang i lejeboliger, og tilgangen af få nye lejelejligheder de kommende år, står huslejen til at få pil opad. Det er godt for udlejerne, men specielt mange unge har i forvejen svært ved at betale huslejerne i hovedstaden. Forældrekøb er heller ikke så attraktiv en mulighed, som det har været.
Det er en klassiker i medierne på denne tid af året: Historier om unge, der er flyttet hjemmefra, men som ikke kan finde en bolig, og som i stedet indlogerer sig i telte eller hos familie.
Den slags historier er dog mest baseret på en misforståelse om, hvad boligmarkedet er for en størrelse. Det er ikke som ved simple forbrugsvarer, hvor producenterne lynhurtigt kan tilpasse deres produktion til efterspørgslen.
På boligmarkedet skal forbrugerne være meget rige, hvis de ikke i større eller mindre omfang skal gå på kompromis i forhold til deres største ønsker. Der er nu engang kun så mange lejligheder på indre Nørrebro. Ejendomsselskaberne kan heller ikke lige smide nogle titusinder ekstra boliger på markedet, når efterspørgslen peaker ved studiestart.
I praksis går det dog ret hurtigt før markedet tilpasser sig, fordi boliger af den ene eller anden grund bliver ledige. Allerede et par måneder inde i studieåret er teltlejrene væk, og onkler og tanter kan sige farvel til deres midlertidige logerende.
Stigende huslejer
I år og i de kommende år er der dog mere alvor i historierne, end den har været i de foregående år. Det skyldes et sammenfald af omstændigheder.
Først og fremmest gik boligbyggeriet mere eller mindre i stå forrige år, da inflationen ramte, samtidig med at Finanstilsynet lancerede nye regler, der gjorde det sværere at finansiere nybyggeri.
Det byggeri, der allerede var påbegyndt dengang, er ved at være færdigt, og derefter må man forudse, at der kommer nogle år, hvor få nye boliger bliver sendt på markedet. Det er godt for dem, som allerede ejer udlejningsejendomme, hvor der er fri huslejefastsættelse. De har gode kort på hånden, når de skal forhandle med nye, potentielle lejere.
Derimod er det skidt for disse lejere, og specielt for dem, der har færrest penge. Det gælder netop mange unge. Ifølge en analyse, som brancheforeningen Finans Danmark har udsendt her i sommerferien, har 40 pct. af de unge under 5000 kr. om måneden til at betale bolig med. Selv om de slår sig sammen to og to, er det stadig ikke nok til at betale huslejen i en typisk, nyere lejelejlighed i København eller på Frederiksberg.
Pressede forældrekøb
”De kommende studerende står over for en spændende tid. Desværre står de også overfor udfordringer, når det kommer til at skulle finde en bolig, som er til at betale i studiebyerne. Private lejeboliger er dyrere end det, man har råd til, og der kan være lange ventelister for studieboliger,” udtalte Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, i forbindelse med analysen.
”For størstedelen af de studerende er ejerboliger ikke en mulighed, uden økonomisk støtte fra for eksempel ens forældre,” tilføjede han.
Heller ikke forældre er dog til meget hjælp, i hvert fald ikke hvis det er forældrekøb i den klassiske forstand, man har i tankerne. Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea, er den tid forbi, hvor forældre kan leje en lejlighed ud og stadig have penge til overs, når de har betalt renter på lån og driftsomkostninger. Det skrev hun i et indlæg Børsen i juni. Også her er det en begivenhed fra 2022, nemlig rentestigningen, der er skurken.
På lidt længere sigt vil årgangene blive mindre, så der også vil være mindre tryk på boligmarkedet ved studiestart. Men vi skal endnu tre-fire år ud i fremtiden, før de nye årgange, der flytter hjemmefra, for alvor bliver mindre.
