Den nye udbytteskat, der kan blive på op til 20 pct., vil ramme investeringer i ikke blot ejendomme, men også f.eks. aktier. Foreløbigt skal præsidenten dog finde et flertal i et ikke helt samarbejdsvilligt senat. Det er også uklart, hvordan den nye skat i givet fald skal administreres.
”Nå, men i det mindste kan toldkrigen ikke ramme os direkte.”
Sådan har mange ejendomsinvestorer nok tænkt i de seneste måneder, hvor den amerikanske præsident har sat toldsatser op og ned i en hast, så man dårligt kan følge med længere. Men ejendomsinvestorerne må tænke en gang til, for Trump har faktisk fundet en måde, hvorpå han pålægge udlændinge, der invester i USA – hvad end aktivet er ejendomme eller noget andet – en slags told. Sektion 899 i Trumps ”store, smukke lov” om budgettet for kommende år, samt en hel masse andet, siger således, at ”enkeltpersoner og selskaber” fra lande, som pålægger diskriminerende skatter på amerikanske virksomheder, kan blive pålagt en ekstra udbytteskat.
Den ekstra udbytteskat vil første år være på 5 pct., og herefter vil den i de følgende år stige med 5 procentpoint, indtil den når 20 pct. Der er altså tale om en potentielt meget stor skattestigning.
To eksempler
Det fremgår ikke, hvordan man afgør, hvad der udgør diskriminerende skatter – eller hvem, som skal afgøre det.
To eksempler er dog nævnt i den forklaring af de knudrede juridiske formuleringer, som er tilgået medlemmerne af den amerikanske kongres.
Det ene er de nyere OECD-regler, der globalt skal lægge en bund på 15 pct. under selskabsskatterne. Det er forvaltet på den måde, at hvis et selskab betaler mindre end 15 pct. i selskabsskat i sit hjemland, kan andre lande opkræve det beløb, der ”mangler”, fra koncernforbundne selskaber med aktiviteter i disse lande.
Reglen giver altså stater et incitament til at hæve sin selskabsskattesats til mindst 15 pct. Men det har mange af de amerikanske delstater, der har tradition for betydeligt lavere selskabsskatter, ikke desto mindre undladt.
Det andet eksempel er skatter på digitale tjenesteydelser. Dem har mange lande indført for at få del i den profit, de amerikanske tech-giganter opnår. I Danmark har vi f.eks. indført skat på Netflix og de andre streamingtjenester.
Trumps paradoks
Det er endnu uklart, hvad det bliver til med sektion 899. Loven er foreløbigt vedtaget af det ene kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus. Derefter skal den igennem senatet, som ventes at være mindre medgørligt over for Trump.
Er sektion 899 med i den endelige lov, skal den også forvaltes på en eller anden måde. Det kan blive præsidenten, der afgør, hvilke andre landes investorer, der skal straffes. I givet fald kan man frygte samme cirkus som med de hele tiden skiftende toldsatser.
Under alle omstændigheder er det hele ulogisk: En del af rationalet med toldsatserne er, at de skal motivere bl.a. europæere til at investere i USA. Nu vil man så introducere en skat, der kan gøre sådanne investeringer væsentligt mindre profitable.
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, vurderer, at markederne i første omgang vil vente og se, hvad der faktisk sker. Man har vænnet sig til, at store udmeldinger mest skal ses som et oplæg til forhandlinger, og at virkeligheden kan ende et helt anden sted.
Men er der en umiddelbar effekt, vil den mest sandsynligt være, at færre vil have lyst til at investere i USA, allerede på grund af usikkerheden.
”Det paradoksale med Trump er, at han faktisk er ved at ”make Europe great again”. Han laver så mange ting, der spænder ben for ham selv. Europa ser ud til at gøre noget ved de problemer, de har, og det giver en hel masse upside. Så en europæisk investor, der sidder og kigger på marginalerne, vil nok sige: ’Det her kommer nok ikke, men der er en god historie i Europa, så hvorfor skulle jeg flytte pengene derover?’ På den måde tvinger Trump os nærmest til at gøre det modsatte af, hvad han gerne vil have, vi skal gøre,” siger Lars Skovgaard Andersen.
