Tre råd til energioptimering i ældre ejendomme

Green Eco Home, Tree plant for ozone air clean and UV sunshade protect cooling house save energy cost in summer.

Af:

Ældre ejendomme har typisk et højt energiforbrug. Men med enkle greb, kan du optimere ejendommens ydeevne markant og dermed også spare omkostninger til glæde for lejer såvel som udlejer. Lars Henriksen, energi- & installationschef i C.W. Obel Ejendomme, kommer her med tre råd til energioptimering med fokus på dit varmeanlæg.

Den bæredygtige omstilling har intensiveret ejendomsbranchens fokus på energiforbrug og forbedringer af ydeevnen i ejendommene. En bedre energimæssig ydeevne er ikke kun til gavn for planeten, det kan også føre til økonomiske fordele for både lejer og udlejer. Mens nye ejendomme opføres med stor omtanke på energiforbrug, kan der være benspænd forbundet med at forbedre ydeevnen i ældre ejendomme. En ældre ejendom vil typisk være fra før 1980 og indeholde et varmeanlæg, der ofte er svært at gennemskue og styre på grund af ældre teknik og uhensigtsmæssige sammensætninger.

Lars Henriksen er energi- & installationschef i C.W. Obel Ejendomme hvis portefølje på 40 ejendomme i Aalborg og Storkøbenhavn udgøres af en stor del af ældre ejendomme. Han har mere end 25 års erfaring på området og giver her tre råd til at energioptimere en ældre ejendom med fokus på ejendommens varmeanlæg. Ved at have øje for disse enkle råd til optimering af dine varmeinstallationer, kan du spare op til 30 procent af energiforbruget på din ejendom, forklarer den garvede energispecialist.

Gennemgå din ejendom
Lars Henriksen mener, at du bør begynde dit arbejde med at optimere energiforbruget på din ejendom med at danne dig et overblik over de tekniske installationer som radiatorer, deres termostater og ventiler. Fokus bør være på stand og eventuelle mangler. For eksempel bør du holde øje med, om termostaterne er til stede på alle radiatorer eller om de af en eller anden årsag er blevet slået eller taget af. Du bør samtidig sikre dig, at de er indstillet så de passer til radiatoren.

”Jeg har lige gennemgået en erhvervsejendom, hvor lejeren havde fjernet ti termostater, hvilket resulterede i, at varmeanlægget kørte helt uhæmmet, og det varme vand blev kørt for hurtigt igennem radiatoren, hvilket giver dårlig afkøling,” siger han og tilføjer:

“Ved at blive klar over dette, installere termostater, de steder, hvor de manglede samt indstille de resterende termostater korrekt og en efterfølgende indregulering af anlægget, har vi skåret omkring 30 procent af energiforbruget i den ejendom.”

Er rørene lige varme?
Det næste du bør undersøge er temperaturen i rørene på dit varmeanlæg, forklarer Lars Henriksen. I et varmeanlæg bliver varmen skabt af en ekstern kilde, typisk fjernvarme, som overføres til rørene via en veksler i varmecentralen med en primær og sekundær side. Varmen på den sekundære er den varme, der løber gennem bygningen i et lukket system. Når varmen på sekundære side har været igennem alle radiatorer, skulle returvandet gerne være afkølet. Når returvandet rammer en veksler, skal temperaturen til fjernvarmeleverandør være tilsvarende. Men hvis der er kalk eller snavs i veksleren, kan du risikere, at varmen ikke bliver reguleret tilstrækkeligt. Og det kan være en dyr fornøjelse.

Hvis det varme vand, du har haft gennem dit system fra din fjernevarmeudbyder, bliver sendt tilbage enten for koldt eller for varmt, kan du risikere at skulle betale et strafgebyr til fjernevarmeudbyderen. For nogle bygninger helt op til 100.000 kroner. Der er derfor et stort økonomisk incitament, ud over det rent energibesparende, forbundet ved at holde øje med temperaturen i dine rør.

Selve rensningen skal en professionel tage sig af, fortæller Lars Henriksen. Men for at vurdere, hvornår de skal renses, kan du mærke direkte på begge rør med hænderne, forklarer han. Hvis temperaturen føles ens, er du sikker på, at veksleren er ren, og så behøver du ikke tilkalde professionel assistance. Generelt mener Lars Henriksen, at du bør tage ejerskab over, hvornår vekslerne skal renses, da han mener, det sker for ofte på de fleste ejendomme.

”Ofte sker rensningen af vekslerne alt for hurtigt ude hos ejendomsbesidderne, fordi den service kører via et abonnement. Hos C.W. Obel Ejendomme bliver vekslerne kun renset, når behovet er blevet observeret. Der er mange penge at spare ved at stoppe med at rense et anlæg, der faktisk ikke behøver rensning, så der kan være en idé i selv at holde øje med behovet.”

Tjek varmtvandsbeholderen
Det sidste, du bør have øje for, er ejendommens varmtvandsbeholder, forklarer Lars Henriksen. Det er en beholder, der opvarmer vandet via fjernvarme, som leverer varmt brugsvand til bad og køkken. Og disse er typisk dimensioneret efter såkaldte temperatursæt, som er tallene for frem og returtemperaturen, typisk oplyst af fjernvarmeudbyderen.

Her forklarer Lars Henriksen, at det kan være en fordel at holde øje med, om de aktuelle temperatursæt på beholderen stemmer overens med de temperatursæt, som fjernvarmeleverandøren sender til dig. Og skifte beholderen ud, hvis det ikke er tilfældet. Hvis der er forskel på det temperatursæt, som fjernvarmeleverandøren sender til dig, og det sæt, som din varmtvandsbeholder er beregnet til, bliver vandet ikke optimalt afkølet. Han mener derudover også, at det er en god ide at gennemgå varmtvandsbeholderens enkeltdele og rense den årligt.

“Du bør for eksempel holde øje med, om motorventilen kører optimalt og er korrekt dimensioneret til beholderen. Du bør også tjekke alle ventiler på cirkulationsrøret, der fører brugsvand til hanerne. Mange ventiltyper kan blive kalket til og dermed bidrage til dårlig afkøling. Hos C.W. Obel Ejendomme skifter vi ventiler til nye og mere modstandsdygtige ventiler for en optimal drift.”

Mest læste på BusinessReview.dk

DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Søren-Damgaard-(SD)
Betydningen af forkøbsret og hjemfaldspligt ved ejendomstransaktioner
Martin Kibsgaard Jensen
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: FASTFOOD-KÆDER HAR FART PÅ

Podcast

Læs også

291122_EDC_89330
Forventningsundersøgelse i ejendomsbranchen har 10-års jubilæum: Hvordan kommer ejendomsmarkedet til at se ud i 2025?
For 10. år i træk sætter EDC Erhverv Poul Erik Bech fingeren på pulsen og kigger frem mod det kommende år med en stor forventningsundersøgelse....
Christiansborg Palace and Borsen in Copenhagen, Denmark
Boligpolitikken skal sikre fremtidens boligmarked
EjendomDanmark er udkommet med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringens arbejde på det boligpolitiske område. Ambitionen...
Steffen-Bang-Olsen
Udløb af karensperioden - Er vejen banet for gennemgribende moderniseringer?
Næste år udløber karensperioden for de første ejendomme, der blev omfattet af det såkaldte ”Blackstone-indgreb”. Men hvad betyder det...