Byerne, der har rod i middelalderen, er udnævnt til at være national kulturarv. Det er ikke en tom titel – den gør det muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at gøre indsigelse over kommune- og lokalplaner, og dermed for ændringer i ejendomsmassen.
”Så er der hoteller nok i den indre by.”
Det er budskabet fra Københavns Kommune, der vil sætter en stopper for de talrige ombygninger af ejendomme til hoteller. Konkret vil kommunen stoppe 12 projekter, som man kender til, men hvor man ikke mener, at man har givet de pågældende ejere grund til at tro, at projektet ville blive godkendt.
For ejerne vil det være ubelejligt. Man ombygger til hotel, fordi der er efterspørgsel efter det, og det giver et afkast, der er svært eller umuligt at opnå gennem andre anvendelser af ejendommene.
Men når man skal i gang med at undersøge alternativet, kan man blive ramt af en ny forhindring: København er med på en ny liste over 16 byer, som vurderes at have særligt interessante og bevaringsværdige bymidter.
Det var kulturminister Jacob Engel-Schmidt, der før jul godkendte listen, der var anbefalet af et ekspertudvalg. Og den gør en konkret, planmæssig forskel i de omhandlede byer. Det fremgår af et svar, Slots- og Kulturstyrelsen har sendt til EJENDOMME.
Værdifulde bymiljøer
”De 16 ældre bymidter indgår som national interesse i kommunernes planlægning og skal understøtte kommunernes arbejde med at sikre kulturmiljøernes bevaringsværdier. Hvis et forslag til kommuneplan eller lokalplan ikke er i overensstemmelse med bevaringen af kulturarven i et udpeget nationalt kulturmiljø, kan kulturministeren gøre indsigelse,” skriver styrelsen, og fortsætter:
”I rapporten om de nationale kulturmiljøer (fra ekspertudvalget, red.) er der redegjort for de bærende bevaringsværdier i hver af de 16 byer. Slots- og Kulturstyrelsen fører på vegne af kulturministeren tilsyn med kommunernes planforslag.”
De øvrige byer på listen er Dragør, Ebeltoft, Fredericia, Faaborg, Haderslev, Helsingør, Køge, Ribe, Ringkøbing, Stege, Svaneke, Sæby, Tønder, Viborg og Ærøskøbing.
De 16 byer er udvalgt, fordi de vurderes at have ”værdifulde bymiljøer, der er opstået eller anlagt i perioden fra middelalderen til midten af 1800-tallet.”
For hver by er der en argumentation for, at dens bymidte er interessant. Men der ikke tale om en topliste over interessante middelalderbymidter – i så fald kunne man f.eks. dårligt komme uden om Roskilde. I stedet er der tale om eksempler på historisk interessante byer, udvalgt sådan at det meste af Danmark er repræsenteret.
Dragør og Helsingør
En del af byerne på listen vil nok se det som en hædersbevisning at være med, og de vil heller ikke opleve de store ulemper, fordi deres folketal er stagnerende eller faldende, så der ikke er anledning til at ændre så meget på bygningsmassen.
Men for andre byer, hvor der er vækst, er det en anden historie. Her må hensyn til bevaring i højere grad vejes op mod, at der også vil være et økonomisk behov for bygningerne i en nutidig anvendelse, som sagen om hotellerne i København viser.
Netop på grund af væksten er der også dokumenteret ting af historiske interesse på snart sagt enhver plet i det indre København. F.eks. har arkæologiske udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet bogstaveligt talt bragt megen ny viden op til overfladen.
I de mindre byer er det typisk mere specifikke forhold, der har bragt dem på listen. Om Dragør skriver ekspertgruppen f.eks., at den er ”et velbevaret eksempel på en by, hvor søfart var hovederhvervet, og hvor de ensartede huse vidner om et samfund med små sociale skel.” Helsingør er med, fordi det var her, øresundstolden blev opkrævet, hvilket også kom til at sætte sig spor i byens indretning.
Et PS: EJENDOMME har spurgt Kulturministeriet, hvorfor der kun er fokuseret på middelalderen og sat en grænse ved 1850. Det var i det følgende århundrede, at meget af den historie, der stadig lever, blev skabt, især urbaniseringen med kraftig vækst i byerne, men også f.eks. andelsbevægelse og opdyrkning af den jyske hede.
Men det er i sig selv en detalje, som er allerede gået tabt i historien. Kulturministeriet oplyser, at kommissoriet til ekspertgruppen er udarbejdet under af en tidligere minister – Ane Halsboe-Jørgensen – og man kan ikke sige, hvad der er tænkt dengang.
