Sponseret indhold

Taurus henter ny chef med ejendomserfaring fra TDC

Photographer: Roberto Ignatius Borgen @Roberto.Ignatius'

Af:

Efter en periode som midlertidig CEO kan Kasper Bygholm, landedirektør i Taurus-ejer PHM Group, nu løfte sløret for den fremtidige frontfigur i Taurus. Han hedder Allan Holst Jensen og starter i jobbet den 1. maj, oplyses det i en pressemeddelelse.

Allan Holst Jensen er i dag vice president for TDC Properties og Facility Management hos TDC, hvor han i mere end 20 år har været med til at opbygge området.

”Allan har de helt rigtige værktøjer i penalhuset for at skabe en sund forretning i Taurus, med fokus på glade medarbejdere og kunder samt deres lejere. Taurus har alle de rigtige forudsætninger for at lykkes rigtig godt på markedet, og de oplever lige nu en positiv kundetilstrømning, som er båret af de dygtige medarbejdere. Jeg er sikker på, at Taurus, med Allan ved roret, kommer til at opnå nye niveauer for succes med de mange synergier som PHM-ejerskabet tilbyder,” udtaler Kasper Bygholm.

Taurus omfatter de opgaver med administration af ejendomme, som DEAS for et års tid siden solgte til finske PHM Group, som i forvejen havde aktiviteter i de andre nordiske lande samt Tyskland og Schweiz. Koncernen oplyser at beskæftige i alt 13.700 medarbejdere.
Kun et par hundrede af dem arbejder i Danmark, ud fra kontorer i Storkøbenhavn, Aarhus og Nykøbing Falster. De administrerer ca. 18.000 lejemål fordelt på ca. 750 ejendomme.

Allan Holst Jensen, der nu skal være deres chef, udtaler, at han ”vil skabe resultater gennem samarbejde og en flad organisation bygget på tillid”.

”Jeg glæder mig til at starte i Taurus og møde medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Taurus succes fremadrettet vil være et resultat af at bygge videre på det stærke fundament, der allerede er, med stort fokus på samarbejde baseret på tillid og gennemsigtighed både internt og eksternt. Vi skal bygge videre på de stærke relationer, vi har med vores medarbejdere, kunder og deres lejere, og jeg ser frem til at lede Taurus ind i en fremtid, hvor vi sammen skaber værdi for alle involverede parter,” siger Allan Holst Jensen.

Mest læste på BusinessReview.dk

Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...