Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder

PR-foto: Colliers

Af:

Colliers har på vegne af en international institutionel investor formidlet salget af boligejendommen Espresso Park på Irmavej 20-32 i Irmabyen. Det oplyser mæglerfirmaet i en pressemeddelelse. Salgsprisen fremgår ikke, men der skulle være tale om et større, trecifret millionbeløb.

Boligejendommen Espresso Park omfatter 78 boliger fordelt på ca. 7180 kvm. samt en parkeringskælder med 78 parkeringspladser. Ejendommen blev opført i 2018 og består primært af to- til fireværelses boliger med en gennemsnitsstørrelse på ca. 92 kvm.

Køber er Core Property, som med denne transaktion udvider sin eksisterende eksponering mod boligejendomme i København og omegn.

Espresso Park ligger i Irmabyen – et byområde med en overvægt af ejerboliger og blot få større udlejningsejendomme. Også boligerne i den nu handlede ejendom er formelt ejerligheder, som blot har været lejet ud. Hvis Core Property eller en fremtidig ejer skulle ønske det, kan de altså forholdsvis nemt sælges som ”rigtige” ejerlejligheder, sådan som mange andre gør for tiden.

Kombinationen af områdets kvalitet og nærheden til København har gjort det netop handlede aktiv særligt attraktivt med interesse fra mange investorer gennem hele processen.

”Investorer køber ikke alene en ejendom, så kvaliteten af den samlede bydel omkring ejendommen har naturligvis også stor betydning for anskuelsen af investeringsmuligheden. Irmabyen er et godt eksempel på, hvordan en stærk udviklingsplan kan skabe et veludført og attraktivt område med høj efterspørgsel, velbalanceret beboersammensætning og langtidsholdbar værdi, der tydeligt smitter af på investorernes positive syn på ejendommene i sådan et område,” udtaler Søren Skovbjerg, Director, Capital Markets hos Colliers.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...