Sophie Hæstorp: Ingen grund til at ændre almen boliglov efter udtalelse fra EU-domstolen

Den danske indsats mod ”parallelsamfund” kan være udtryk for direkte eller indirekte diskrimination af etniske minoriteter. Sådan lød det den 18. december i en længe ventet udtalelse fra EU-domstolen, som Østre Landsret havde bedt om at give et bidrag til afgørelsen i en sag, som lejere i almene boliger har rejst mod staten.

Umiddelbart vakte afgørelsen glæde blandt sagsøgerne, som vil være tvunget til at forlade deres boliger, hvis disse, som led i tiltag mod parallelsamfund, skal rives ned. Men snart efter gik det op efter dem, hvad der mentes med ordet ”kan”: EU-domstolen tog ikke stilling i sagen, men gav blot Østre Landsret vejledning til, hvilke elementer der bør indgå i dens afgørelse. Tirsdag i sidste uge nåede Social- og Boligministeriet så frem til sin foreløbige konklusion om udtalelsen fra EU-domstolen: Den underkender ikke dansk lovgivning, hvorfor der heller ikke er grund til at ændre denne – i hvert fald ikke før, danske domstole har taget stilling til bunken af sager.

”EU-Domstolen har udtalt sig om, hvilke elementer som indgår i vurderingen af, om almenboliglovens kriterium udgør etnisk oprindelse som omhandlet i direktiv 2000/43, men har overladt vurderingen heraf til Østre Landsret. Tilsvarende har EU-Domstolen overladt det til Østre Landsret at vurdere, om almenboliglovens kriterium udgør enten direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med direktivet. Det vurderes umiddelbart, at EU-Domstolen har efterladt et relativt stort rum til Østre Landsret med hensyn til denne vurdering. Det er således ikke med EU-Domstolens dom taget stilling til, om almenboliglovens bestemmelser om parallelsamfund er i strid med EU-retten,” skrev social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (billedet) til Folketingets boligudvalg og Europaudvalg.

”Det vurderes på den baggrund, at EU-Domstolens dom ikke indebærer, at danske myndigheder på baggrund af dommen har pligt til at ændre almenboligloven eller suspendere hele eller dele af parallelsamfundsindsatsen. De danske domstole kan nu fortsætte med at behandle de verserende sager, som har været stillet i bero, indtil EU-Domstolens svar på de præjudicielle spørgsmål,” fortsætter ministeren.

Ifølge Kammeradvokaten er der verserende sager ved, foruden altså Østre Landsret, Aarhus Byret og Højesteret. Sidstnævnte har sat hovedforhandling i kalenderen til november.

Kammeradvokaten hæftede sig i en sin læsning af udtalelsen fra EU-domstolen ved, at det fremhæves, at medlemsstaterne i boligpolitiske spørgsmål har vide ramme for at foretage egne skøn, og at det gør en betydelig forskel, om dem, som eventuelt skal forvises fra deres boliger, bliver tilbudt god genhusning.