Sponseret indhold

Silkeborg er blevet et centrum i sig selv

Silkeborg kanter sig rundt om smuk natur, og det er med til at gøre byen attraktiv at bo i. PR-foto: Silkeborg Kommune

Af:

Mange fra Silkeborg arbejder i Aarhus, men det omvendte er også tilfældet. Byen ved søerne ligger gunstigt for yderligere en håndfuld større østjyske byer. Der er vækst i både indbyggertal og antal virksomheder, og der vil snart være behov for nybyggeri af kontorer.

Der er et centrum, og jo længere man kommer fra det, jo lavere er priserne på ejendomme. Sådan har systematikken i grove træk været gennem de seneste årtier, hvor en global tendens til at samle sig i storbyer også er slået igennem i Danmark. Her har vi to rigtige storbycentre – København og Aarhus.

Kigger man lidt dybere på det, er det mere nuanceret. Ikke bare fordi der trods alt også er mindre bycentre, der virker som dynamoer for et lokalt opland. Men også i forhold til de to storbyer kan der i virkeligheden være tale om, at flere centrummer overlapper hinanden.

Et eksempel finder man i Silkeborg. Den har haft høj befolkningstilvækst gennem nogle år, og den er nu tæt på at overhale Randers og blive landets sjettestørste by. Som noget lidt usædvanligt ventes også arbejdsstyrken i Silkeborg at vokse det kommende tiår.

Umiddelbart kunne man tro, at væksten blot kunne tilskrives nærheden til Aarhus. Men Silkeborg er meget mere end en forstad, viser en analyse af det lokale kontormarked, som EDC Erhverv Poul Erik Bech har udarbejdet for Silkeborg Kommune.

Kontormassen i kommunen er siden 2014 steget med hele 14 pct., men en lind strøm af tilflyttende virksomheder holder tomgangen nede.

Mange vidensvirksomheder
Per Møller Jensen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Silkeborg, er ikke i tvivl om, hvad der især tiltrækker virksomhederne: At Silkeborg i en vis forstand er mere centrum, end Aarhus er.

”Vi ligger midt mellem nogle store provinsbyer, inklusive Danmarks næststørste by. Fra Silkeborg er der lige langt til Horsens, Aarhus, Viborg, Vejle og Herning. Siden motorvejen kom til i 2017, har vi også god logistik, og med Hærvejsmotorvejen er der mere på vej,” siger Per Møller Jensen, der også ser, hvordan tilgangen af nye virksomheder skaber afledte effekter.

”Det er meget viden- og servicevirksomheder, der kommer. Derfor er det netop kontorer, der er brug for. De medarbejdere, der arbejder i den type virksomheder, ligger typisk højt på lønskalaen, og det spiller også ind på boligpriserne,” siger han.

Per Møller Jensen, der beskriver sig selv som en gammel Silkeborg-dreng, oplever også, at den landskendte skønne natur omkring søerne ikke bare er en teoretisk værdi. Den er også med til at få mange af dem, som i deres tidlige ungdom er rejst til storbyer for at studere, til at vende hjem, når de skal etablere sig med familie. Det skaber en arbejdsstyrke, der er attraktiv for erhvervslivet.

Voksende pres på kontormarkedet
Alt i alt har tomgangen i kontorer i Silkeborg faktisk været svagt stigende siden slutningen af 2023, ifølge analysen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech. Men det skyldes også, at noget af kontormassen har en stand eller en placering, som ikke er egnet for de virksomheder, der kunne tænkes at slå sig ned i byen.

Derfor er der basis for huslejestigninger i bedre kontorejendomme, og for yderligere nybyggeri.

”Frem mod 2034 forventes efterspørgslen efter kontorarealer i Silkeborg Kommune at stige hurtigere end udbuddet. Efterspørgslen forventes at stige med 67.786 kvm., mod et forventet udbud på 36.776 kvm., så det forventes at være et underudbud på ca. 29.000 kvm. i 2034. Ubalancen vil lægge et opadgående pres på markedslejen for kontorejendomme, og der er potentiale for at skabe et nye kontorbyggeri i Silkeborg, som hurtigt forventes at blive absorberet af markedet,” udtaler Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at markedslejen for kontorer generelt har været stigende i Østjylland, og at det også gælder for Silkeborg. Der har dog også været udsving i nedadgående retning.

Per Møller Jensen vurderer, at det ikke mindst er nye flerbrugerhuse, altså kontorhoteller, der er behov for. De er egnede til små virksomheder, der forventer at vokse sig større, og de kan også bruges som ”satellitter” for virksomheder, der har domicil i andre byer, men som har medarbejdere med bopæl i Silkeborg.

Flerbrugerhusene behøver dog ikke nødvendigvis opstå ved nybyggeri. Der kan også være tale om, at eksisterende domicilejendomme bliver bygget om.

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
301121_EDC2022_9677
Spændende TECH-nyhed introduceres i erhvervsmæglerbranchen

Podcast

Læs også

Byggeri
Nye stigninger i byggeomkostninger truer boligbyggeriet
Oliepriserne er steget som følge af krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet. Allerede inden for de næste uger kan det betyde...
Ejendom Danmark
Styrke, vilje og evne driver transformationen hos M. Goldschmidt Ejendomme
I den familieejede virksomhed rækker perspektivet længere end til næste kvartal. Strategien formes af ambitionen om at give virksomheden...
IMG_9713
Rådgivende ingeniørfirma viser vejen for genbrug af kontorindretning
Genbrug af byggematerialer og inventar er endnu mest snak. Spangenberg & Madsen besluttede at gøre noget ved det: Firmaet har kørt...