Selmer Gruppen sætter hele porteføljen på 4,5 mia. kr. til salg for at geninvestere

Af:

Selmer Gruppen fra Vejle oplyste i sidste uge, at dens portefølje af ejendomme og projekter nu udgør mere end 4,5 mia. kr., og at den er aktiv i markedet med henblik på at gennemføre et større frasalg. Porteføljen omfatter både færdigopførte ejendomme i fuld drift, ejendomme under opførsel, og dertil et antal konkrete udviklingsprojekter. Alle ejendomme og projekter er indenfor boligsegmentet og primært tæt-lav samt en mindre andel etageboliger.

Siden koncernens markante porteføljesalg på 2,5 mia. kr. til Heimstaden i august 2021 har Selmer Gruppen fokuseret på at genopbygge en større portefølje af velbeliggende og nyopførte boligudlejningsejendomme. Herudover har koncernen investeret betydelige ressourcer i udvidelse af organisationen, initiativer indenfor ESG, bæredygtighed og business intelligence, samt etablering af eget byggeselskab sammen med sin faste medinvestor Hokton A/S.

”Det er kun fire år siden, at vi solgte en stor del af porteføljen fra. Det viste sig at være den rigtige beslutning, da vi efterfølgende har haft mulighed for at fortsætte investeringerne i et afdæmpet marked. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi allerede nu har genopbygget en så markant portefølje,” siger Dennis Hauschild Grünberger, direktør og indehaver af Selmer Gruppen i en pressemeddelelse.

Siden koncernens porteføljesalg i 2021 har koncernen gennemført flere enkeltstående salg til professionelle ejendomsinvestorer. Selmer Gruppen oplever nu en stigende interesse for boligudlejningsejendomme, og forventer derfor indenfor nærmeste fremtid at kunne frasælge en stor del af porteføljen.

”Vi oplever en markant stigende interesse for vores projekter, og vi har flere konkrete dialoger i gang om salg. Vi vurderer derfor, at tidspunktet nu er rigtigt til at prøve markedet for en større del af vores portefølje,” siger Dennis Hauchild Grünberger.

Foruden porteføljen på 4,5 mia. kr. har koncernen sikret sig en betydelig pipeline af udviklingsprojekter med potentiale til mere end 150.000 kvm. boligetagemeter, hvor udviklingsarbejderne er igangsat med henblik på at få lokalplaner vedtaget. Pipelinen er geografisk spredt over det meste af landet, men med hovedvægt på projekter beliggende på Sjælland. I den forbindelse har selskabet fra 2025 etableret kontor i København.
Billedet er fra Nørrehaven i Vejle, som Selmer Gruppen har udviklet.

Mest læste på BusinessReview.dk

Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift

Podcast

Læs også

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Hvis man som ejendomsselskab vil ramme en målgruppe af seniorer, hvis børn er flyttet hjemmefra, er det bedste bud at bygge lidt mindre...
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
Hvordan vil det påvirke et moderne, højt udviklet ejendomsmarked i Vesteuropa, at befolkningstilvæksten går i bakgear?Det spørgsmål...
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
En lagerejendom på Nokiavej i Horsens med over 63.000 kvm. – et areal svarende til rundt regnet ni fodboldbaner – har fået JYSK-koncernen...