Sale & lease back lever –også for mindre ejendomme

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Af:

Det er ikke kun i de store byer, der gennemføres sale & lease back-aftaler, hvor ejeren af en bygning sælger og lejer sig ind i stedet. Det er HjulmandKaptain, Nordjyllands største advokatfirma med kontor i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring, et godt eksempel på.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel oplyser i en pressemeddelelse, at det netop har formidlet en sale & lease back-aftale på en 1504 kvm. stor kontorejendom i Hjørring, som er solgt for 15 mio. kr. Køber er en mindre investorgruppe ledet af A. Sørensen Capital.

”Det er mere end ti år siden, vi byggede vores nuværende kontorbygning, som vi er rigtig glade for at arbejde i. Vi har valgt at sælge ejendommen til lokale investorer og fortsætter nu som lejere i de samme lokaler. For vores kunder og kolleger betyder det altså ingen ændringer – vi bliver på samme adresse og med samme team. Formålet med salget er rent strategisk, da vi sælger vores bygning for at frigive ressourcer fra ejendomsadministration til vores kerneopgave,” udtaler Casper Gammelgaard, advokat (H) og managing partner i HjulmandKaptain. Han tilføjer, at man er i gang med samme øvelse i relation til advokatfirmaets kontorejendom i Frederikshavn. Her afventer man dog stadig det rigtige match med en køber.

Anders Ulrik Sørensen, CEO i A. Sørensen Capital, udtrykker tilfredshed med samarbejdet med EDC Erhverv Poul Erik Bech og HjulmandKaptain i forbindelse med handlen.

”Vi har indgået en længere lejeaftale med en god og stabil lejer, så det er en god investeringscase for os. Vi er tilfredse med investeringen og prisen på 15 mio. kr. Vi har selv vores daglige virke i Hjørring og kender den særprægede og arkitektoniske ejendom indgående. Den er meget synlig, kendt i byen og er placeret rigtig godt i forhold til E39-motorvejen. Vi har desuden købt naboejendommen, hvor vi på sigt vil opføre en kontorbygning af samme karakter – lidt i samme stil og størrelse. Her er vi allerede i en konstruktiv dialog med en forhåbentlig kommende lejer, så vi forventer, at vi i den kommende tid kan påbegynde byggeriet,” udtaler Anders Ulrik Sørensen.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...