Sponseret indhold

Robust regnskab fra Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S

Esben Kjeldsen, CEO i Ejendomsselskabet Olav de Linde. Foto: Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Af:

Ejendomsselskabet Olav de Linde har offentliggjort sin årsrapport for 2024, der i en periode med betydelige igangværende udviklingsprojekter viser endnu et år med et tilfredsstillende resultat baseret på en stabil drift med høj udlejningsprocent.

Resultatet leveres i et år, der fortsat er præget af usikkerhed som følge af geopolitiske forhold, stadig høje omkostninger på byggematerialer og høje renteomkostninger, der dog i slutningen af regnskabsåret viste en svagt faldende tendens.

– I Ejendomsselskabet Olav de Linde er vi tilfredse med årets resultat, der igen lander stærkt og stabilt og i tråd med forventningerne. Vi glæder os over, at vi fortsat oplever en god stabilitet blandt vores kunder, hvilket giver et højt og tilfredsstillende udlejningsniveau og meget lav tomgang. Det gælder såvel på erhvervs- som på boligmarkedet. Det vidner også om loyale og langvarige relationer med vores kunder og øvrige interessenter, forklarer Esben Kjeldsen, CEO i Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Stabile forventninger til 2025
Ejendomsselskabet Olav de Linde foretager mange ombygninger og renoveringer over et år, og hertil kommer, at der også i 2024 har der været større nybyggerier under opførelse.

– Med de høje byggeomkostninger, som fortsat ses i markedet, så er vi opmærksomme på, at vi bygger relativt dyrt lige nu. Kernen i vores forretning er dog, at vi beholder de ejendomme, som vi køber og bygger. Derfor vælger vi altid materialer i god, solid kvalitet, fordi det giver det bedste slutprodukt for vores kunder og dermed også for os. Vi tror på, at det over tid vil vise sig at være en god beslutning, siger Esben Kjeldsen.

På trods af den fortsatte usikkerhed i relation til de aktuelle geopolitiske forhold og de fortsat relativt høje renteniveauer, ser Ejendomsselskabet Olav de Linde lyst på fremtiden.

– Vi vælger at fastholde vores forventninger til årets resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme på samme niveau som for 2024, så vi også for indeværende år regner med resultat for året på 175-200 mio. kr, siger Esben Kjeldsen.

-Vores forventninger baseres på, at vi i 2025 næppe øger den indtægtsgivende del af porteføljen nævneværdigt, men stadig udvikler på projekter og udvalgte ejendomme. Vi er privilegerede ved, at vi i et tilpas stort omfang selv er herre over vores kommende byggeprojekter, da vi har en god pipeline en række år frem, uddyber han.

I Ejendomsselskabet Olav de Linde er der mere end 50 års erfaring som grundlag for de indsatser, der relateres til at renovere, transformere, bygge og udleje erhvervslejemål primært i Aarhus og Odense og København.

De senere år har Ejendomsselskabet desuden opført en række nybyggede lejeboliger i Aarhus og Odense således at selskabet nu har ca. 800 boliglejemål. Selskabet råder over en ejendomsportefølje under udlejning på knap 530.000 m2 og har ca. 150.000 m2 under udvikling. Heriblandt yderligere ca. 1.000 boliger.

De to store igangværende byggerier af KatrineTorvet og højhuset på Mindet vil tilsammen tilføje ca. 75.000 nye m2 til Ejendomsselskabet Olav de Lindes portefølje i løbet af 2027.

Strategi for bæredygtighed
Ejendomsselskabet Olav de Linde arbejder fortsat strategisk med bæredygtighed.

– Vi ser det som en nødvendig del af at være en ansvarlig bygherre og et ansvarligt ejendomsselskab. Arbejdet har vi organiseret med blandt andet fokusgrupper, der vidner om vores vilje til at tage ansvar, udtaler Esben Kjeldsen.

Årsrapporten for 2024 viser overordnet:
Årets nettoomsætning udgør 565,6 mio. kr. mod 534,2 mio. kr. i 2023.
Årets driftsresultat før skat, værdireguleringer på ejendomme og realiserede kursgevinster på renteswap-aftaler udgør 181,1 mio. kr. mod 185,6 mio. kr. i 2023.
Samlet værdi af investeringsejendomme udgør 10.938,4 mio. kr. mod 10.483,9 mio. kr. i 2023.
Egenkapitalen pr. 31. december 2024 udgør 5.167,3 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 45,4 %.
Der er gennem 2024 realiseret en meget stabil udlejning og en meget lav tomgang.

Læs mere på www.olavdelinde.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen

Podcast

Læs også

iStock-2206254247
Nye deklarationer for 2021-vurderingerne på vej: Husk fristen for indsigelse
Vurderingsstyrelsen genoptager nu udsendelsen af deklarationer og endelige 2021-vurderinger for erhvervsejendomme.Som ejendomsejer...
Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Findes der en nordisk tilgang til samfundsansvar?
Når EjendomDanmark atter samler branchen til topmøde i efteråret, bliver det blandt andet med en nordisk samtale om ejendomsbranchens...
34f65d558b69e3fe8b9cc4ebce566ee459705c0e_w3000_h2000
Komplet kontorpakke i Roskildes største og mest moderne kontorhus - nye lejere søges
SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes...