Regeringen vil med en forholdsvist hurtig proces justere i den overordnede planlægning for hovedstadsområdet. Det bliver hilst særdeles velkomment af både DI og Arkitektforeningen. Begge appellerer til, at de 34 involverede kommuner ser ud over deres snævre interesser.
Der er fremdeles masser af problemer med de nye ejendomsvurderinger. Men et af dem kan blive om ikke løst med den ”fornyelse” af Fingerplanen, som Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, annoncerede i sidste uge, så i det mindste komme til at fylde mindre.
Det handler om egentlige erhvervsejendomme, altså ejendomme, der bliver brugt i driften af virksomheder. Værdien af grundene under disse ejendomme ansætter Vurderingsstyrelsen ud fra den økonomisk mest fordelagtige anvendelse, hvilket i de fleste tilfælde vil sige parcelhuse.
At en grund teoretisk og formelt godt kunne bruges til parcelhusbyggeri, er imidlertid ikke ensbetydende med, at det også kan lade sig gøre i praksis. Og når dette ikke er tilfældet, kan den grundværdi, der beskattes efter, ligge langt over reelle handelspriser.
Bredere betydning
DI Ejendom håber, at revisionen af fingerplanen kan reducere dette problem, så det bliver mere klart, hvilke grunde der bliver brugt til hvilke formål, så erhvervsgrundene i højere grad bliver vurderet efter deres faktiske anvendelse, og virksomhederne undgår en overbeskatning.
”Vi er optagede af at skabe nogle gode rammer – ikke mindst for den del af erhvervslivet, der skaber de bygninger, vi bor og arbejder i,” siger Helle Juhler-Verdoner, branchedirektør i DI Ejendom.
Arbejdet med Fingerplanen kan imidlertid få en langt bredere betydning for erhvervsejendomsmarkedet. Det handler også om, hvor fremtidens boliger skal bygges i den stadigt voksende hovedstad, og ikke mindst handler det om at skabe plads til de serviceerhverv inden for bl.a. håndværk og logistik, der nødvendigvis må være der for at servicere en befolkning på over halvanden mio. mennesker.
Historisk plan
Måske er det ikke alle, der overhovedet ved, hvad Fingerplanen er. Men den skaffer faktisk Danmark en vis berømmelse ude i verden, i hvert fald blandt byplanlæggere.
Den første Fingerplan for hovedstadens udvikling kom til verden i 1947. Den har sit navn efter, at hvis man lægger en hånd på landkortet, med håndfladen over selve København, vil de fem fingre angive de linjer, byen skulle udvikles efter – mod henholdsvis Ishøj, Taastrup, Ballerup, Værløse og Lyngby. Indimellem disse fem linjer skulle der så være grønne områder. Planen var på den måde meget idealistisk, og, set med nutidens øjne, også lidt over i det naive.
Man forestillede sig moderne bykvarterer med højhuse, men Danmark var stadig et landbrugsland, og man gik ud fra, at tilflytterne til byerne ville få abstinenser, hvis de ikke havde nem adgang til at se nogle marker.
Hurtig proces
Rigtigt meget har ændret sig siden dengang, og blandt andet har hovedstadsområdet bredt sig.
Fingerplanen er da også løbende blevet justeret – senest i 2019. Nu ser Morten Dahlin altså et behov for åbne planen igen, og han har inviteret kommuner og interesseorganisationer til at komme med forslag.
Han satser på, at en revision kan være på plads allerede næste år. Det er tidsnok til, at han selv kan præsentere den som minister, medmindre der forinden er udskrevet folketingsvalg i utide.
”Der er behov for en åben diskussion af både de overordnede balancer og de detaljerede bestemmelser i Fingerplanen, så strikse regler ikke unødigt forhindrer de mange gode og spændende lokale projekter. Vi skal se på, hvordan vi tilgodeser mulighederne for ny byudvikling, nye placeringsbehov for forsyningsanlæg og produktionsvirksomheder, stadionudvidelser og meget mere. Og vi skal se på, hvordan vi sikrer, at alle, der bor i området, fortsat har adgang til grønne og rekreative områder tæt på deres bopæl,” udtalte Morten Dahlin.
Ufuldstændig plan
Arkitektforeningen er enig i, at Fingerplanen trænger til at blive bragt up to date – dette i en grad, så foreningen i en pressemeddelelse udtrykte ”kæmpe glæde” over ministerens initiativ.
”Vi kan simpelthen ikke få armene ned over, at ministeren tager dette skridt. For det har været en sag, Arkitektforeningen har kæmpet for i flere år, og som vi har ønsket at fremme ved at gennemføre den store idékonkurrence ”Fingerplan 2.0”, som vi netop har afviklet. Den har affødt masser af perspektivrige forslag til, hvordan vi bedst løser de udfordringer og realiserer de potentialer, som hovedstaden står overfor i de kommende årtier,” udtalte Arkitektforeningens direktør Lars Autrup.
”Der er ingen tvivl om, at den nuværende fingerplan er ufuldstændig som guide til de kommende årtiers udvikling, og at der er behov for at foretage en mere grundlæggende revision af fingerplanen, hvor man samtænker udfordringer og muligheder. Skal man kigge ud i fremtiden, er det afgørende at løfte blikket og tænke i nye baner – og i et koordineret samarbejde på tværs af kommunerne,” fortsatte han.
Spørgsmål om skattegrundlaget
Men netop det med at koordinere kommunernes arbejde kan blive en udfordring, medgiver Lars Autrup over for EJENDOMME. Der er immervæk 34 kommuner inden for den nuværende Fingerplans område, og der er en grund til det, når der f.eks. for tiden mangler grunde til håndværkere og logistik:
”De snu kommuner har forstået, at skattegrundlaget ligger hos borgerne, og ikke hos virksomhederne. En virksomhed betaler ikke engang nødvendigvis skat i den kommune, hvor dens logistikcenter ligger,” siger Lars Autrup.
”Vi appellerer til, at man kigger på det overordnet og ser på det i sammenhæng, i stedet for bare at fiske enkeltdele op. Hensynet til f.eks. tungt erhverv gør, at man er nødt til at kigge på tværs af kommunegrænserne og tage det en lille smule overordnet. Essensen af planlægning og planloven er, at når man investerer som virksomhed, har man en sikkerhed for, at der ikke bagefter lige ved siden af kommer nogle boliger, så man ikke kan drive sin forretning, og omvendt, at hvis man som borger har investeret i en bolig, kommer der ikke bagefter en virksomhed, der ødelægger ens livskvalitet,” fortsætter Lars Autrup.
For at det skal lykkes, skal kommunerne ikke bare vise vilje til at samarbejde. Nok så vigtigt er det, at ministeren er parat til at skære igennem, når det kommer til stykket, mener Lars Autrup.
Konkrete forslag på vej
Han lover også, at Arkitektforeningen selv vil byde ind med mere konkrete forslag i løbet af processen.
Indtil nu har foreningen mest udtalt sig i generelle vendinger, der ikke rigtigt udfordrer nogen.
Også DI Ejendom lægger vægt på, at de forskellige aktører i den proces, der nu forestår, ser ud over egne, snævre interesser.
”Vi er rigtigt glade for, at Morten Dahlin tager dette initiativ og lægger op til tidlig inddragelse. Vi håber på, at vi får en gennemanalyseret og sammenhængende plan for hele hovedstadsområdet, så man tager hensyn til både erhverv og boliger. Det skal sikres, at man får tænkt funktioner og fremtidig udvikling på tværs af kommuner, så det ikke er op til de enkelte kommuner at sikre sammenhængen,” siger Helle Juhler-Verdoner.
