Sponseret indhold

Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale

Ankomsthallen får mere af sit oprindelige udtryk tilbage, når renoveringen af Københavns Hovedbanegård er tilendebragt om godt et par år. Visualisering: GPA

Af:

Planlægningen af den omfattende renovering, der går i gang nu, har stået på over et årti, og undervejs er butikslivet på hovedbanen skrumpet ind, fordi man ikke har kunnet give detailhandlerne lange lejekontrakter. Det kan man, når renoveringen afsluttet om forventet to og et halvt år.

Footfall – antallet af gående – bliver i ejendomsbranchen og detailhandlen ofte brugt som et hurtigt mål for, hvor attraktivt et butikslejemål er. Tanken er naturligvis, at jo flere, der tilfældigt kommer forbi en butik, jo flere vil finde ind i den.

At sammenhængen ikke altid er direkte, er Københavns Hovedbanegård måske det bedste eksempel på. Det er landets travleste station, og de ca. 100.000 mennesker, der kommer på den på en almindelig hverdag, er flere end der går på selv de travleste steder af Strøget.

Dertil kommer alle dem, som besøger naboen – Tivoli. Kundegrundlaget er mere end anseeligt.

Alligevel har brugerne kunnet konstatere, at det engang ret omfattende butiksliv på stationen er skrumpet ind. Der er stadigvæk rige muligheder for at købe kioskvarer og en sandwich til rejsen, men det er sparsomt, hvad man gøre af indkøb ud over det.

F.eks. har Coop lukket sit supermarked i hjørnet af hovedbanegården, selv om netop en butik med dagligvarer er relevant for f.eks. dem, som er på vej fra arbejde.

Farvel til pavilloner
I forbindelse med den renovering af hovedbanegården, der nu er sat i gang, bliver butiksarealet halveret. Bl.a. forsvinder de såkaldte pavilloner i midten af ankomsthallen. Men det er ikke udtryk for, at DSB Ejendomme, har opgivet af få butikker til at fungere på stationen.

”Det skal bidrage til at gøre det lettere for kunderne at få styr på deres rejse og derefter butikkerne, der bliver mere samlet. Vi forventer, at der kommer et udbud af butikker, der matcher kundernes behov, når de er på farten,” siger Lars Gøtke, der er underdirektør i DSB Ejendomme.
Når bl.a. Coop er fraflyttet, er det heller ikke af mangel på interesse. Det er et langvarigt arbejde med at udvikle og få godkendt den nye masterplan, der har trukket tænder ud.

Arbejdet begyndte for ti år siden, men det har været kompliceret, bl.a. fordi den elegante ejendom fra 1912 er fredet, så Slots- og Kulturstyrelsen har skullet være med inde over. Og undervejs har det ifølge DSB Ejendomme været umuligt at tiltrække nye lejere til butikkerne, fordi disse skal være sikre på at have mindst fem år til at afskrive deres indretning.

Men, igen ifølge DSB Ejendomme, har alle de butikslejere, der har forladt hovedbanegården de seneste år, været kede af at måtte sige farvel.

Et komplekst projekt
Den ombygning, der nu går i gang, forventes afsluttet i efteråret 2028. Til den tid vil passagerne blive mødt af en helt ny oplevelse. Den halvdel af ankomsthallen, der vender ud mod sporene, vil være helt ryddet for alle butikker. Disse vil så i stedet blive samlet i halvdelen ud mod Vesterport – der, hvor det billetsalg, som i dag stort set er gjort overflødigt af smarte apps, plejede at ligge.

Samtidig vil passagererne kunne nyde de arkitektoniske detaljer fra ejendommen, der nu vil blive fremhævet. F.eks. kommer de flotte lysekroner tilbage fra henholdsvis Østerport og Helsingør Station, mens 2100 kvm. klinkebelægning bliver udskiftet.

Det er Aarsleff Rail, der har fået tildelt kontrakten på modernisering af Københavns Hovedbanegård, og ifølge adm. direktør Thomas Mollerup er der tale om et de mest komplekse stationsprojekter i Danmark i de kommende år.

”Vi glæder os over igen at få mulighed for at bidrage til modernisering og vedligeholdelse af et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Vi er i øjeblikket i gang med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård og har tidligere været involveret i en række stationsombygninger, bl.a. København Syd Station, Østerport Station og Nørreport Station – og de erfaringer vil vi trække på i det kommende projekt,” siger han.

Kompleksiteten i projektet kommer dels fra, at bygningen som nævnt er fredet. Men det er også et krav, at stationen skal forblive åben for trafik gennem hele arbejdsperioden. Den sidste, udfordring er særligt stor, når der er forstyrrelser i trafikken og togene må sendes ind ad andre spor end de planlagte.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...