Det er en gammel dansk tradition, at etageejendomme bliver forsynet med en kælder. Engang var det her, man opbevarede koks til opvarmning. Senere har kældrene tjent som pulterrum og ikke mindst cykelparkering.
Men nu kan der komme et brud på traditionen, så man i højere grad bygger etageejendomme uden kældre. Det handler, som så meget andet, om klima og grøn omstilling. Kvadratmeterne i kælderetagen medfører relativt stor udledning af klimagasser, og med en politisk aftale fra maj bliver der skærpede grænser for, hvor stor klimabelastningen må være fra en nyopført ejendom.
Den del af klimabelastningen, som ejendommenes brugere har medindflydelse på, handler om opvarmning og belysning. Men langt den meste af – med et rundt tal 80 pct. – af udledningen af klimagasser opstår allerede under opførelsen. Her er det bl.a. anvendelsen af store mængder beton og stål, der er synderen.
En mindre spilleplade
Problemet bliver større, jo højere ejendommen er, at den simple grund, at fundamentet skal være stærkere, når der er flere etager. Dermed vil det også være sværere at leve op til de nye regler, når man bygger i højden.
Størst vil problemet værre, hvis man bygger egentlige højhuse. Frank Schwartz, global direktør for højhusbyggeri i Rambøll, er dog ikke meget bekymret. Det vil fortsat være muligt at bygge højhuse, også i Danmark, understreger han. Rambøll har allerede projekterer adskillige højhuse i Norden, der lever op til de nye krav.
”Selvfølgelig bliver det sværere at bygge nyt. Når der kommer nye krav, bliver spillepladen mindre. Men der er også muligheder, man kan bruge. Vi skal tænke på en anden måde, når vi projekterer,” siger Frank Schwartz.
Det er her, kældrene kommer ind i billedet. At droppe dem, eller i det mindste at begrænse dem, er en af de muligheder, der er på bordet.
”Kældre bliver f.eks. brugt til depotrum, varelevering til butikker, tekniske installationer og parkering til cykler og biler. Hvis man nu omdisponerede eller lagde en ekstra etage på, og placerede disse funktioner i stueetagen eller på taget, så kunne man sløjfe kælderen,” siger Frank Schwarz. Han oplyser, at kælderetagen ofte står for hele 20-30 pct. af klimabelastningen fra det samlede bygningsværk.
Nye muligheder
Men der er mange andre muligheder, og nogle af dem er i fuld gang med at blive implementeret. Det gælder f.eks. de såkaldte EPD’er, hvor materialeproducenterne dokumenterer klimabelastningen fra de produkter, de leverer. Ligeledes bliver der udviklet software, der gør det nemmere og mere effektivt at bygge bæredygtigt. På den teknologiske front er der også muligheder, som måske er mindre intuitive for lægfolk. Et fundament skal ikke bare bære vægten fra selve ejendommen og fra det, der bliver fyldt ind i ejendommen.
Det skal også kunne bære den belastning, der kommer fra f.eks. vind. Således arbejder man med vindtunneller for at finde ud af, hvordan man kan reducere vindbelastningen. Endvidere handler det om at vælge det rigtige miks af materialer. Her skal man være i stand til at holde modestrømninger ud i strakt arm, anfører Frank Schwartz.
”Beton bliver ofte brugt som skurken og træ som det gode. Men der er fordele ved begge dele, og der kommer desuden nye slags beton. Det gælder om at vælge det rigtige materiale til den enkelte situation. Der findes ikke et materiale, der er det rigtige hver gang,” siger han.
Bredere perspektiver
I Rambølls univers skal der 20 etager til, før man kan tale om et højhus. Sådanne højhuse er der ikke mange af i Danmark, men udfordringen opstår også ved noget lavere byggerier.
Nikolaj Stampe, ejendomsdirektør i PKA, oplyste således i juni til PRO Ejendomme, at det lave byggeri i to-tre etager, pensionskassen har opført de senere år i det nye kvarter NærHeden ved Hedehusene, allerede overholder grænseværdierne fra den politiske aftale.
Det er derimod ikke tilfældet ved byggeri i fire-fem etager, som er det almindelige inde i København.
Men der er mere i det. Ifølge Frank Schwartz har internationale studier vist, at den optimale højde i henseende til bæredygtighed er omkring 15 etager.
Her er det ikke kun selve byggeriet, der er regnet med, men også den tilhørende infrastruktur, f.eks. transport og energiforsyning.
Sådanne forhold tager det nye regelsæt dog ikke højde for. Frank Schwartz forudser, at det i løbet af nogle år vil blive klart, at der er brug for en nuancering, så bygge- og ejendomsbranchen får et incitament til at se bæredygtighed i et bredere perspektiv.
Behov for fleksibilitet
Her indgår også, at man kan planlægge med en længere levetid for bygningerne. Mange ejendomme ender med at blive revet ned alene af den grund, at tiderne er skiftet, og at den anvendelse, ejendommene er opført til, ikke længere er relevant. Hvis man allerede ved opførelsen kan indbygge en fleksibilitet, så bygningen kan ombygges til et andet formål, vil man gavne bæredygtigheden på det meget lange sigte.
Dette er noget, Rambøll allerede arbejder med. En ting er, at en ejendom til erhverv skal kunne konverteres til boliger eller omvendt. Men den historiske erfaring er også, at der over tid sker store ændringer i, hvordan man mener, at et kontor skal se ud. For tiden er det storrumskontorer, der er moderne, men snart kan det igen være mindre kontorrum, virksomhederne foretrækker, og så vil det være bekvemt, hvis man relativt nemt kan ændre indmaden i ejendommene.
Frank Schwartz vender også tilbage til det med kældrene: Som nævnt tæller de negativt i klimaregnskabet, men der vil stadig være behov for dem i nogle sammenhænge, f.eks. som parkeringskældre. Her vil det være hensigtsmæssigt, hvis man kan undlade at straffe en bygherre for at opføre en kælder, der opfylder behovet for et helt kvarter.
