Pariserne bakkede op om udvidet cykel-infrastruktur ved borgmestervalg

Af:

I København er der en selvfølelse, der siger, at man er verdens førende cykelby. Men det er ikke længere sandt, eller det er i hvert fald højest diskutabelt. Rivalen er ikke længere kun Amsterdam – Paris er det i høj grad også, efter at nettet af cykelstier under den afgående borgmester, Anne Hidalgo, er blevet mere end fordoblet, til nu omkring 1600 km.

Til sammenligning er der ca. 370 km. cykelsti i Københavns Kommune, der dog naturligvis også er betydeligt mindre.

Udbygningen af cykelstierne har betydet, at nogle af den franske hovedstads berømte boulevarder nu overvejende er cykelstier. At flere parisere cykler i dagligdagen, betyder både renere luft og mindre trængsel. Men som det også er tilfældet i København, er det ikke alle, der er fans af udviklingen, og emnet var blandt de vigtigste i det netop overståede borgmestervalg, ifølge The Economist.

Oppositionens spidskandidat, Rachida Dati fra det borgerlige parti Les Républicains, søgte i valgkampen ikke blot at appellere til de vrede bilister, hvis liv er gjort mere besværligt, fordi veje er blevet lukket og parkeringspladser fjernet.

”I løbet af denne valgperiode har den parisiske venstrefløj sat borgerne op imod hinanden – fra øst til vest, fra nord til syd – og også de forskellige transportformer: cykler mod fodgængere, fodgængere mod løbehjul, løbehjul mod biler, og især mod den kollektive trafik, som ikke længere kan bruge busbanerne uden problemer. Hvis vi tilrettelægger denne trafikpolitik med fokus på mobilitet, vil alle kunne finde deres plads,” sagde Rachida Dati til Reuters.

Hun talte heller ikke for døve øren, for ved anden runde af valget den 22. marts fik hendes parti 41,5 pct. af stemmerne, op fra 36,1 pct. ved forrige valg for seks år siden.

Alligevel må man sige, at pariserne godkendte omlægningen af deres by, for Anne Hidalgos afløser i Parti Socialiste, Emmanuel Grégoire, vandt valget og fik 50,3 pct., hvilket også var en lille fremgang for partiet. Da valget skete i enkeltmandskredse, sidder Parti Socialiste i praksis på et langt større flertal i bystyret – 103 ud af 163 pladser – og det har frie hænder til at udvide cykel-infrastrukturen yderligere.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder

Podcast

Læs også

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Når EjendomDanmark samler branchen til EJENDOM2026, skal årets branchepriser igen uddeles. Nu kan du være med til at afgøre, hvem der...
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Social- og Boligstyrelsen arbejder på næste version af bygningsreglementet. Det skal gælde fra 2028, og denne gang er det ikke kun...
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
Alt imens vi sidder ved frokostbordene og bekræfter hinanden i, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, er virkeligheden en anden:...