Panattoni udvikler nyt og moderne logistikprojekt i Ringsted

Visualisering fra pressemeddelelsen

Af:

Panattoni vil opføre ny industri- og logistikejendom i et attraktivt erhvervsområde i Ringsted. Projektet, Central Hub Ringsted, får placering tæt på afkørsel 35 ved motorvej E20 og er strategisk placeret til at imødekomme den stigende efterspørgsel på moderne logistikejendomme i Østdanmark. Det oplyser selskabet.

I de seneste år har Ringsted oplevet en markant vækst i industri- og logistikaktiviteter, hvor mere end 136 hektar jord er solgt til virksomheder, der søger en central og tilgængelig placering på Sjælland. Byen tilbyder nærhed til de største byer på øen, Københavns Lufthavn samt Sydsverige. Fra projektområdet kan 2 mio. mennesker nås inden for én times kørsel.

Denne beliggenhed har også gjort Ringsted til et topvalg for en potentiel fremtidig kombigodsterminal i Østdanmark. Alle kommuner i Region Sjælland samt 75 pct. af adspurgte virksomheder har peget på Ringsted som den optimale placering på grund af byens position ved krydset mellem de øst-vestlige og nord-sydlige transportkorridorer – både på vej og jernbane.

Projektet kommer til at bestå af én moderne logistikejendom, der enten kan rumme en enkelt lejer eller opdeles til flere brugere. Grunden udgør i alt 26.774 kvm. med et byggeri på 12.952 kvm. lager, 432 kvm. kontor og 574 kvm. mezzanin. Ejendommen vil få 12 ramper til lastbiler samt to porte i terræn for effektiv varehåndtering. Der etableres i alt 76 parkeringspladser, herunder handicappladser og ladestandere til elbiler – med mulighed for udvidelse til 142 parkeringspladser eller ekstra trailerparkering efter behov.

Jacob Widahl, Managing Director hos Panattoni Danmark, udtaler: ”Vi er meget glade for at have fået byggetilladelse til vores nye projekt i Ringsted, efter en god og konstruktiv proces med Ringsted Kommune. Byggeriet er nu i gang, og vi ser frem til at byde kommende lejere velkommen i en moderne, energieffektiv ejendom.”

Projektet sigter mod en DGNB Guld-certificering. DGNB foretager en holistisk vurdering af projektet. Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed – herunder byggeteknisk kvalitet og proces – indgår. Bygningen forberedes til installation af solceller på hele tagfladen. Derudover vil de anlagte udearealer blive tilsået med blomstrende planter for at fremme biodiversitet. Det skal tiltale potentielle lejere med høje ESG-krav.

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv

Podcast

Læs også

449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
Leon Halbye var 18 år og på sabbatår, da han flyttede til Danmark. Med en dansk mor og en fransk far ønskede han at lære den danske...
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby
Der var engang, hvor et kontor først og fremmest skulle have skriveborde, mødelokaler og en kaffemaskine. Sådan er det ikke længere....
reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...