Tomgangen i butikslokaler i hovedstaden sætter rekord, og erhvervsmæglere foreslår, at kommunerne giver bedre muligheder for at udleje dem til forskellige typer af sundhedsklinikker. Netop dette segment har de almene boligselskaber dog også kig på, og de har boligministerens opbakning.
Kommunerne i København og nærmeste omegn må være mere smidige med reglerne, når de giver f.eks. tandlæger, almindelige praktiserende læger, fysioterapeuter og andre, der udbyder sundhedsydelser, tilladelser til at åbne klinikker. Sådan lyder budskabet fra to erhvervsmæglere i en pressemeddelelse fra Ejendomstorvet.dk. Det er dog ikke borgernes sundhed, de to primært har tanke for. Det er i stedet udlejerne af de lokaler, hvor aktiviteterne skal foregå.
Disse udlejere er for øjeblikket trængte. Siden 2003, hvor Ejendomstorvet.dk begyndte at tælle, har der ikke været flere tomme butikskvadratmeter udbudt til leje i de fire kommuner, som i statistikkerne regnes som ”Byen København” – det er foruden København selv Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
Hvad Kristian Hartmann, partner og direktør for La Cour & Lykke med speciale i butikslokaler og mindre kontorer i hovedstaden, og Peter Bech, direktør for detail hos Colliers International i København, ser for sig, er, at mange af de tomme lokaler kan gøre fyldest som sundhedsklinikker af forskellig art.
Initiativ fra ministeren
Imidlertid er der en anden part, der gerne vil opføre helt nye lokaler til disse sundhedsklinikker.
Det gælder de almene boligselskaber. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen oplyste i sidste uge, at hun vil ændre i den såkaldte sideaktivitetsbekendtgørelse, så selskaberne i den almene sektor kan etablere lokaler til sundhedsformål, når kommunen ser et behov for sådanne lokaler.
Samtidig skal det præciseres i bekendtgørelsen, der sendes i høring inden jul, at de nye regler ikke bare skal gælde i kvarterer med mange socialt udsatte beboere – de skal gælde i alle kvarterer. Det har ikke inden deadline været mulig at få en kommentar fra de almene boligselskabers interesseorganisation om, hvilke behov det mere konkret er, man har. Men noget kunne tyde på, at nogle er på vej til at træde hinanden over tæerne. Ifølge Jakob Wegener, adm. direktør i Ejendomstorvet.dk, er en af de vigtige forklaringer bag det stigende udbud således, at når der bliver opført nye boliger i f.eks. Sydhavn eller Ørestad, bliver der også opført butikslokaler.
I hvert fald i Københavns Kommune er der altid almene boliger med i mikset, når der bliver bygget nyt. En klinik i tilknytning til et nyt alment boligbyggeri kan altså komme til at ligge få minutters gang fra et tomt butikslokale.
Henholdende forbrugere
I alt er der ifølge Ejendomstorvet.dk aktuelt 74.500 kvm. butikslokaler til leje i Byen København, svarende til 3,4 pct. af det samlede areal. Denne betydelige tomgang skyldes dog ikke kun, at der bliver opført nye butikslokaler.
”Det er blevet sværere at udleje lokaler i sidegaderne, ligesom vi ser, at detailhandlende, som før ville have åbnet butik nummer to, nu er blevet mere forsigtige. Det afspejler, at mange forbrugere efter de kraftige prisstigninger sparer på nyt tøj og nye sko, selv om de stadig bruger penge på dagligvarer og lidt sjovere ting, som at spise ude. Men udlejningerne er slet ikke gået i stå, og jeg forventer, at tomgangen vil falde i løbet af 2025,” udtaler Kristian Hartmann.
Der er da også en del kæder, der for tiden trives og ekspanderer i hovedstaden. Det gælder f.eks. Normal, Jysk, Jem & Fix, Harald Nyborg og Silvan.
”Butikker uden for kæderne har sværere ved at klare sig: De kan ikke købe ind til lige så lave priser som kæderne, og de har sværere ved at håndtere det netsalg, som for mange forbrugere er et vigtigt supplement til de fysiske butikker. Samtidig mærker modebutikker, at genbrug vinder frem,” lyder det fra Peter Bech, der, modsat sin kollega i La Cour & Lykke, frygter, at tomgangen kan stige yderligere i hovedstaden.
Peter Bech tilføjer, at en del handelsgader, der tidligere var store, er ramt af samme nedgang, som man ser i nogle bymidter ude i landet. Det gælder f.eks. Østerbrogade, Vesterbrogade og Gl. Kongevej.
